Regeringens finanslovsforslag rammer uddannelse og forskning hårdt

Det er en kortsigtet prioritering at spare på uddannelser, forskning og udvikling. Både vækst og velfærd er betinget af, at Danmark udnytter og udvikler alle viden-ressourcer. Notatet gennemgår de konkrete besparelser.

01.10.15
Notat
AF

Besparelser er hovedvilkåret for uddannelse og forskning i de kommende år

Finanslovsforslaget indeholder besparelser, primært fra omprioriteringsbidraget, som rammer de fleste uddannelsesområder og -institutioner. Besparelsen udgør 2 pct. i 2016 og yderligere 2 pct. årligt i 2017, 2018 og 2019. 

Den omstillingsreserve, som blev introduceret i 2014 og varslet gennemført i 2016, er i FFL 2016 tilbageført til taksterne både på Børne- og Undervisningsministeriets og Uddannelses- og Forskningsministeriets område, og videreføres ikke i de kommende budgetoverslagsår.

Besparelser på uddannelser som følge af omprioriteringsbidrag (mio.kr.)

Område  

         2016

       2017

      2018

      2019

Børne- og Undervisningsministeriet, i alt

542,9

1.074,1

1.584,5

2.102,9

Erhvervsakademiuddannelser,
professionsbacheloruddannelser og maritime uddannelser
Andre tilskud til EA og PH

119,1


8,1

241,0


16,4

357,8


24,7

474,8


32,9

Åben uddannelse (videregående) 

6,9

12,6

18,4

24,5

Universiteter 1)
Universiteter 2)

160,6
18,7

325,8
24,6

470,9
53,1

617,2
84,4

Kunstneriske uddannelser i Uddannelsesministeriet 3)

5,8

11,6

16,8

22,2

I alt

862,1

1.706,1

2.526,2

3.358,9

Besparelser som følge af omprioriteringsbidrag er beregnet ud fra det kendte aktivitetsniveau. 

Også undervisning og uddannelse, som drives og finansieres af kommunerne, rammes af omprioriteringsbidraget, som på det kommunale område udgør 1 pct. årligt i årene 2016-2019.

Omprioriteringsbidragets anvendelse forventes at ligge uden for uddannelsesområdet, men dette beror på udfaldet af regeringens forhandlinger.

Videregående uddannelser

Omprioriteringsbidraget svarer til besparelser på i alt 119 mio. kr. for erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser og maritime uddannelser i 2016, stigende til 474 mio. kr. i 2019.

Hertil kommer løbende besparelser som følge af effektiviseringsindsatser i forbindelse med IT og indkøb.

De kunstneriske uddannelser er som øvrige uddannelser omfattet af 2 pct. besparelsen som følge af omprioriteringsbidraget. På de videregående kunstneriske uddannelser udgør besparelsen 5.8 mio. kr. i 2016 stigende til 22,2 mio. kr. i 2019.  Her ud over foretages en besparelse på en række målrettede forsøgs- og tilskudspuljer, der bl.a. berører kulturområdet.

Bevillingen til forskning og udvikling på erhvervsakademier og professionshøjskoler på 326 mio. kr. videreføres i budgetoverslagsåret 2018 og er altså ikke omfattet af omprioriteringsbesparelsen.

Ungdomsuddannelser

Ungdomsuddannelserne rammes sammen med resten af undervisningsområdet af omprioriteringsbidraget, der udgør 2 pct. årligt. 

Oversigt over besparelser som følge af omprioriteringsbidrag, beregnet ud fra det kendte aktivitetsniveau (mio. kr.) 4)

Område

           2016

           2017

           2018

           2019

Efterskoler og frie fagskoler

45

88

130

173

Erhvervsuddannelser

149

299

443

593

Gymnasieuddannelser

240

471

698

925

Produktionsskoler

14

28

42

56

I alt

448

886

1.313

1.747

I lighed med de foregående år skal både gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser finde yderligere besparelser som følge af statens indkøbsprogram fase 9. Besparelserne som følge af 9. fase i indkøbsprogrammet beløber sig til 10,7 mio. kr. på de selvejende institutioner, det vil primært sige erhvervsskoler og gymnasier.

Derudover beskæres de frie fagskoler med yderligere 10,5 mio. kr. årligt i 2016 og frem, og efterskolerne med 1 mio. kr. årligt, mens grundtilskuddet til erhvervsskolerne beskæres med 6,7 mio. kr. årligt.

Også Undervisningsministeriets udviklingsmidler beskæres med 38 mio. kr. fra 2016 og frem. De benyttes til analyser, forsøgs- og udviklingsarbejde med eksisterende og nye uddannelser.

Efter- og videreuddannelse
Også efter- og videreuddannelsesområdet udsættes for omprioriteringsbidraget på 2 pct. 

Oversigt over besparelser som følge af omprioriteringsbidrag, beregnet ud fra det kendte aktivitetsniveau (mio. kr.) 5)

Område

         2016

         2017

         2018

          2019

Almen voksenuddannelse

56

108

160

213

AMU

20

40

52

64

Videregående åben uddannelse

7

13

18

25

I alt

83

161

230

302

På AMU spares endvidere 46 mio. kr. i 2016 og 60 mio. kr. årligt fra 2017 og frem, bl.a. ved at nedsætte forbrugsrammen med 30 mio. kr. årligt fra 2016 og frem. Samtidig forhøjes deltagerbetalingen på kurserne i fælleskatalogerne. Dette sker for at fokusere på ”fagrettede fag”. På de almene voksenuddannelser nedsættes institutionstilskuddet med 1,8 mio. kr. årligt.

Statens Indkøbsprogram fase 9 medfører reduktion af fællesudgiftstaxametrene med 0,2 pct.

Endelig bortfalder midler til partssamarbejde om kompetenceudvikling, hvilket påvirker undervisningstaksterne negativt med 0,2 pct.

Den videregående efter- og videreuddannelse udsættes for samme 2-pct.s besparelse som det øvrige uddannelsesområde. Samtidig forringes adgangen til SVU til videregående uddannelse yderligere.

SVU og befordringsrabat

Med finanslovsforslaget begrænses SVU til videregående uddannelse på to måder: Dels skærpes kravet til højst fuldførte uddannelse, så personer med en kort videregående uddannelse ikke længere er berettiget til SVU til videregående uddannelse, dels sænkes satsen for SVU til videregående uddannelse fra 80 pct. til 60 pct. af højeste dagpengesats. En tilsvarende nedsættelse af satsen er ikke foreslået for SVU til almene voksenuddannelser. Ordningen træder i kraft 1. juli 2016.

Endvidere indeholder finanslovsforslaget forslag til at ændre befordringsrabatordningen for studerende på videregående uddannelser, så der fra 1. juli 2016 ydes 50 pct. rabat på den del af kortprisen, der ligger ud over 2.071 kr. pr. måned (mod fuld rabat ud over egenbetalingen i dag). Studerende bosat i udkantsområder undtages fra ændringen.

Forskningsbesparelser

Det offentlige forskningsbudget i en årrække har ligget over måltallet om mindst at udgøre 1 pct. af BNP. Det er regeringens argument for at foretage en besparelse på 1,4 mia. kr. i 2016, så forskningsbudgettet udgør 1,01 pct.

De 1,4 mia. kr. kommer hovedsagligt fra:

·     Reduktion af forskningsreserven - ca. 900 mio. kr

·     Reduktion på Udenrigsministeriets område som følge af reduktion af udviklingsbistanden, hvoraf en del tæller med i det offentlige forskningsbudget – ca. 300 mio. kr.

·     Reduktion af bevillingen til Det Frie Forskningsråd - ca. 170 mio. kr.

·     Reduktion af grundbevillingen til Danmarks Innovationsfond – ca. 100 mio. kr.

·     En del af reduktionen på DFF og DIF er omprioriteret til andre forskningsinitiativer – ca. + 100 mio. kr.


Erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes bevilling til FoU på 326 mio. kr. videreføres uændret i 2018.

FTF-vurdering

FTF er uenig i regeringens besparelser på uddannelsesområdet.  Det er en kortsigtet og dårlig ressourceanvendelse at spare på undervisning og uddannelser samt forskning og udvikling, når det netop er disse ressourcer, som skal opretholde Danmark som et veluddannet og omstillingsdueligt samfund, hvor vækst og velfærd går hånd i hånd.

Den primære besparelse er foretaget som en procentbesparelse. Dermed rammes alle på samme måde, men ikke alle rammes lige hårdt. FTF mener ikke at det er klogt at anvende grønthøsterbesparelser på uddannelsesområdet. Forudsætningerne for uddannelsesområderne og institutionerne er meget forskellige.

Den forskellige effekt af besparelserne betyder fx at professionshøjskoler, erhvervsakademier, gymnasier og erhvervsskoler, der i meget stor udstrækning baserer økonomien på taxametertilskud, rammes særligt hårdt.

For at opfylde besparelserne vil specielt erhvervsakademier og professionshøjskoler være tvunget til at koncentrere flere udbud i de store byer. Det står i modsætning til, at regeringen ønsker at netop disse uddannelsesinstitutioner skal sikre et bredt geografisk udbud af uddannelser og dermed medvirke til at fastholde flere unge i det lokale område. Et geografisk bredt udbud af uddannelser er også afgørende for at sikre arbejdskraft til virksomheder og offentlige institutioner udenfor de større byer.

Det er positivt, at omstillingsreserven nu ophører, det vil give de enkelte uddannelsesinstitutioner bedre muligheder for at planlægge og budgettere deres fremtidige aktiviteter. Men beklageligt, at den erstattes af det omprioriteringsbidrag, som over tid fører milliarder ud af sektoren.

Det er ligeledes positivt, at FoU-bevillingen til erhvervsakademier og professionshøjskoler videreføres uændret i 2018. FTF foreslår fortsat, at bevillingen forhøjes med mindst 300 mio. kr. årligt, og at den gøres permanent, sådan at mulighederne for at planlægge FoU-indsatsen og etablere attraktive vidensmiljøer og stærke samarbejder med både praksis og andre forskningsinstitutioner er til stede.

Ungdomsuddannelserne står overfor en fremtid med markant dårligere økonomiske forudsætninger. Det er stærkt bekymrende, fordi uddannelser af høj kvalitet sikrer de unges beskæftigelsesmuligheder og virksomhedernes konkurrenceevne. Den økonomiske nedprioritering af uddannelse svarer ikke til de høje politiske ambitioner for ungdomsuddannelserne. Erhvervsuddannelsesreformen, der skal sikre flere og især dygtigere faglærte, bliver stærkt udfordret af, at institutionerne står med markant dårligere forudsætninger for at løfte opgaven. Her er det en særlig udfordring at undervisernes kompetenceudvikling bliver truet af de begrænsninger i adgangen til SVU, som indføres i juli 2016.

AMU har oplevet et markant fald i aktiviteten over de senere år. Det er en stor udfordring i forhold til at opretholde og udvikle arbejdsstyrkens kompetencer. En øget deltagerbetaling vil i høj grad bidrage til en endnu lavere aktivitet. Det er stærkt foruroligende, at de kortest uddannede, som AMU henvender sig til, nu sandsynligvis får endnu længere til en uddannelse.

Rammebetingelserne for deltagelse i videregående efter- og videreuddannelse forringes systematisk år for år, og aktiviteten er som følge heraf også faldende. Dette videreføres i finanslovsforslaget. Det står i skærende kontrast til behovet for højt uddannet personale i både den private og den offentlige sektor. En nedskærings- og effektiviseringsdagsorden som den, der i disse år dominerer på mange arbejdspladser, fordrer personale som er i stand til at udnytte nyeste viden og teknologi. Alternativet kan let blive et fald i kvaliteten.

Den yderligere begrænsning af SVU-målgruppen føjer sig til en lang række forringelser af efter- og videreuddannelsesmulighederne for personer, som har taget en videregående uddannelse. FTF tager stærk afstand fra besparelser på dette område, som samtidig rammes af vedvarende reduktioner i uddannelsestilskuddene. Der er i denne tid mere end nogensinde brug for at opkvalificere arbejdsstyrken, både dem med korte og dem med længerevarende uddannelser, sådan at medarbejdere både i den private og den offentlige sektor er ajourført fagligt og i stand til at arbejde effektivt og anvende ny teknologi og viden, med høj kvalitet i ydelserne til følge.

Den sænkede SVU-sats vil yderligere skabe vanskeligheder i forhold til finansiering af den helt nødvendige videreuddannelse af bl.a. undervisere på erhvervsskolerne.

Besparelsen ved at forringe SVU til videregående uddannelse er i finanslovsforslaget opgjort til 28,3 mio. kr. i 2016, og 56,5 mio. kr. i de følgende budgetår. Samtidig budgetteres der med et samlet fald i udgifterne til SVU til videregående uddannelse på i alt 107 mio. kr. fra 2015 til 2016, så det er svært at vide, hvordan man skal forstå skønnet over provenuet af besparelsen.

Besparelsen på studerendes befordringsrabat kan gøre det vanskeligere at få fyldt uddannelsespladser på uddannelsessteder i udkantsområder op.

Også besparelserne på forskning og udvikling samt innovation er udtryk for en kortsigtet og dårlig prioritering. Det er helt afgørende for innovation og udvikling at Danmark satser stort på forskning, der fremmer vækst og velfærd.

Det er derfor kortsigtet, når regeringen ønsker at beskære det offentlige forskningsbudget, der netop skal understøtte udvikling af ny viden på centrale områder som fx energi, miljø og forebyggelse - en viden der kan omsættes i nye produkter eller bedre offentlige ydelser. 

En selvstændig pointe er endvidere, at der er behov for at øge bevillingen til den praksisnære, anvendelsesorienterede forskning og udvikling, som erhvervsakademier og professionshøjskoler udfører. Det er viden, som omsættes og virker i praksis.

 


1) Sum af omprioriteringsbidragets udmøntning på hhv. uddannelsestakster mv. og puljen til færdiggørelsesbonus

2) Sum af øvrige besparelser (udvekslingsstuderende, fripladser og stipendier, deltidsuddannelser samt øvrige formål mv.)

3) Besparelsen på Kulturministeriets uddannelser er ikke opgjort

4) Undervisningsministerens svar til Børne- og Undervisningsudvalget på spm. 24, alm. del

5) Undervisningsministerens svar til Børne- og Undervisningsudvalget på spm. 24, alm. del samt FFL 2016, § 19.26.01