Kæmpe ommer: Regeringen overser værktøj, der får syge hurtigt i job

Regeringens udspil til en forenklet jobindsats overser helt revalidering. Det er netop den type jobindsats, der får flest syge i job. Så om igen – revalidering bør med i pakken, mener FTF.

Iflg. tal fra FTF får revalidering flere syge i job end andre jobindsatser og betaler sig derfor på længere sigt. Revalidering bør prioriteres langt mere ude på jobcentrene – sådan som de fx gør det i Hjørring og Lolland kommuner, mener FTF. (Foto: Jesper Ludvigsen)

28.11.17
FTF analyse

PTSD, tinnitus, og piskesmæld. Det er blot nogle af de sygdomme, der kan sende ansatte skakmat på arbejdsmarkedet, fordi de ikke længere kan bruges på deres oprindelige uddannelse. Her er revalidering - dvs. ordinær uddannelse eller oplæring i en virksomhed - en af de indsatser, der mest effektivt gør alvorligt sygdomsramte arbejdsmarkedsparate igen.

Tal fra FTF baseret på tal fra Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, viser at revalidering har størst effekt i forhold til at gøre syge arbejdsmarkedsparat sammenlignet med andre typer af jobindsatser (fx ressourceforløb). Hele 69 procent af de sygdomsbelastede, der afsluttede revalidering i 2016, var arbejdsmarkedsparate efter kun tre måneder. I samme periode endte kun 5 procent af de, der afsluttede ressourceforløb, med at være arbejdsmarkedsparate.

Når revalidering har så god effekt, bør det selvfølgelig bruges på lige fod med de andre tilbud, fremfor altid at stå sidst i køen af muligheder

Bente Sorgenfrey, Formand FTF

På trods af gevinsten ved revalidering er det kun få kommuner, der prioriterer at sende ledige med nedsat arbejdsevne på revalidering. Det skyldes, at revalidering ikke er omfattet af loven om aktiv beskæftigelse. Derfor står revalidering ikke på listen over de beskæftigelsesværktøjer og erhvervsrettede aktiviteter, som jobcenteret i første omgang skal tilbyde den sygdomsramte, som fx ressourceforløb og virksomhedspraktik.

Sønderborg satser langsigtet

Teamleder Henrik Hjortkær, Sønderborg Jobcenter: 
"Vi har det klare sigte, at revalidering fører til varigt job. Uden revalidering vil mange syge borgere ende som "svingdørsborgere". De bliver bliver kastebold mellem korte ophold på arbejdspladser i virksomhedspraktik eller i job med løntilskud, så bliver de raskmeldt og flytter over i a-kassesystemet, hvor det efter kort tid viser sig, at de ikke kan stå til rådighed eller klare jobs - hvorefter de returnerer til kommunens jobcenter. Meningsløst for både borgeren og kommunen. Senere kan de have opbrugt deres dagpengeret og igen ryge på kontanthjælp uden at have fået fat i varig beskæftigelse, og på den måde ryge længere væk fra arbejdsmarkedet i stedet for at komme tættere på".

Bør bruges på lige fod med andre tilbud 
Revalidering kommer først på tale, hvis de andre tilbud ikke er tilstrækkelige for, at den sygdomsramte på sigt kan forsørge sig selv.

Derfor ærgrer det formand for FTF, Bente Sorgenfrey, at regeringen helt overser revalidering i det udspil til en forenklet beskæftigelsesindsat, der kom i sidste uge.

Den nuværende lovgivning spænder ben for, at syge via revalidering kommer tilbage i job. Revalidering bør derfor omfattes af Lov om Aktiv Beskæftigelse, mener FTF.

"Tallene taler deres tydelige sprog. Når revalidering har så god effekt, bør det selvfølgelig bruges på lige fod med de andre beskæftigelsestilbud på baggrund af en socialfaglig vurdering af den enkelte ude på jobcenteret - fremfor, at indsatsen altid står sidst i køen af beskæftigelsesmuligheder", siger Bente Sorgenfrey.

Revalidering betaler sig
Revalidering er ikke kun positivt for den borger, som får en ny start på arbejdslivet. På sigt giver indsatsen også en samfundsøkonomisk gevinst ved, at den syge ledige kommer ud af offentlig forsørgelse og klarer sig selv. Den ledige får desuden mulighed for at bruge de ressourcer og den faglighed, vedkommende allerede har på arbejdsmarkedet.

"Hvis eksempelvis en politibetjent rammes af PTSD, giver det mening at tilbyd en revalidering, der bygger videre på betjentens faglighed og oprindelige uddannelse - i stedet for at vedkommende tvinges ud i ufaglært job, hvor der er større risiko for arbejdsløshed", siger Bente Sorgenfrey. 

Revalidering

Forsørgelsesydelsen under revalidering kan udgøre op til 18.415 kr./md og tilkendes af kommunen til personer med varig og væsentlig nedsat arbejdsevne.
Formålet er at forbedre de syge lediges mulighed for igen at blive selvforsørgende, og gives til ordinær uddannelse eller til virksomhedsrevalidering, hvor man bliver oplært i nye arbejdsområder eller -funktioner.

Et knaldhamrende godt værktøj
I Lolland og Hjørring kommuner har politikerne valgt at bakke op om brugen af revalidering. Det betyder, at man prioriterer revalideringstilbuddene ude på jobcentrene.

"Revalidering er et knaldhamrende godt værktøj til at få folk tættere på arbejdsmarkedet", fastslår byrådsmedlem og formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Hjørring Kommune, Ivan Leth.

Bente Damkjær, teamleder på jobcenteret ved Lolland Kommune, kan også se fordele ved revalidering.

"Både socialt og økonomisk er det fornuftigt at tilbyde revalidering til borgere med nedsat arbejdsevne. Revalidering forebygger arbejdsløshed, og de sygdomsbelastede får en mere langsigtet og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet sammenlignet med, hvis de havde taget ufaglært job," konkluderer hun.