Betjenten Christina gik ned med PTSD: Denne indsats fik hende i job som jurist

Christina Waldstrøm blev kort tid efter sin langtidssygemelding fra politiet tilbudt revalidering af Skanderborg Kommune. I dag er hun uddannet jurist og er igen en del af arbejdsmarkedet. Også Hjørring og Lolland kommuner har gode erfaringer med revalidering: her har politikerne aktivt valgt at prioritere indsatsen.

Revalidering bragte Christina Waldstrøm tilbage på arbejdsmarkedet. I Hjørring og på Lolland prioriterer de revalidering, fordi det betaler sig på sigt. (Foto: Hellen Waldstrøm).

28.11.17
FTF nyhed

Hovedpine, rygsmerter og usikkerhed overfor kollegaer var hverdag for Christina Waldstrøm, da hun tilbage i 2008 arbejdede som politibetjent hos Sydøstjyllands Politi. På det tidspunkt havde hun udviklet PTSD efter en udstationering på Grønland.

”Jeg havde det både fysisk og psykisk helt forfærdeligt, og i den sidste tid i politiet var det umuligt for mig at gennemføre en almindelig arbejdsdag,” fortæller Christina Waldstrøm. 

Efter et års sygemelding søgte hun om revalidering hos Skanderborg Kommune og fik den. Processen gik nogenlunde smertefrit, fordi hun allerede inden sygemeldingen var begyndt at studere jura.

Studierne fik mig til at føle, at mit liv stadig gav mening, fordi jeg havde en plan for, hvordan jeg skulle komme tilbage på arbejdsmarkedet

Christina Waldstrøm

”I perioden efter min sygemelding følte jeg mig ofte som en belastning for samfundet. Det var en stor hjælp, at jeg havde mine jurastudier. De fik mig til at føle, at mit liv stadig gav mening, fordi jeg havde en plan for, hvordan jeg skulle komme tilbage på arbejdsmarkedet,” siger Christina Waldstrøm.

På det tidspunkt var hun deltidsstuderende for bedre at kunne balancere mellem PTSD’ens følgevirkninger og de juridiske paragraffer. Da Christina Waldstrøm havde afleveret sit speciale om arbejdsmæssige rettigheder for overenskomstansatte og tjenestemænd, gik der kun tre måneder, før hun i december 2016 fik sit første job som jurist.   

Christina Waldstrøm er langt fra den eneste, for hvem revalidering har været adgangsbillet til arbejdsmarkedet. Hele 69 procent af de revalidender, der afsluttede deres uddannelse i 2016, var arbejdsmarkedsparate efter kun tre måneder. Det viser en opgørelse fra FTF baseret på tal fra Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase.

Et knaldhamrende godt værktøj
Christina Waldstrøm fik sin revalidering af Skanderborg Kommune, hvor de giver uddannelsesstøtte efter behov og ikke prioriterer at få flere på revalidering. Det gør de til gengæld i Lolland og Hjørring kommuner. Her har politikerne valgt at prioritere revalidering som redskab til at gøre folk parate til arbejdsmarkedet på grund af de økonomiske og sociale fordele ved indsatsen. 

”Revalidering er et knaldhamrende godt værktøj til at få folk tættere på arbejdsmarkedet. Vi bruger tilbuddet, fordi vi er af den overbevisning, at uddannelse er den sikreste vej til arbejdsmarkedet,” siger formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Hjørring Kommune, Ivan Leth. 

Vi er af den overbevisning, at uddannelse er den sikreste vej til arbejdsmarkedet

Ivan Leth, formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Hjørring Kommune

For selvom revalidering er dyrt, er det Ivan Leths erfaring, at uddannelsesforløbene betaler sig på længere sigt. Den økonomiske gevinst er hovedårsagen til, at Arbejdsmarkedsudvalget med Ivan Leth i spidsen gav en melding til jobcentrene i Hjørring Kommune om, at de gerne måtte skrue op for antallet af revalideringer.

”Vi kunne se, at vi i kommunen ikke brugte hele det beløb, der var afsat til revalidering, og i stedet for at skære ned på området, opfordrede vi jobcentrene til at være lidt mere rundhåndede med at uddele revalideringer,” siger han.I 2018 har den nordjyske kommune derfor afsat 34 millioner kroner, hvilket svarer til 225 helårspersoner på revalidering. 

Uddannelse: En langsigtet investering
Ifølge lovgivningen kan syge ledige ikke blive tilbudt revalidering, hvis de har mulighed for at tage ufaglært arbejde. Men på trods af love og regler har Lolland Kommune valgt at tilbyde revalidering til de arbejdsløse, der, som i Christina Waldstrøms tilfælde, i princippet godt kunne tage et ufaglært job som flaskedreng i Netto eller rengøringshjælp på den lokale skole

”Vi tilbyder revalidering til folk, der er arbejdsparate, men uden uddannelse, fordi vi ved, at en faglært har en mere langsigtet og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet,” siger Bente Damkjær, teamleder på jobcenteret i Lolland Kommune.

Erfaringen er nemlig, at personer uden uden uddannelse har langt nemmere ved at blive fyret end ansatte med en uddannelse og specialiseret viden indenfor et felt.

Uddannelse er godt for erhvervslivet
Uddannet arbejdskraft er en særlig gevinst for netop Lolland og Hjørring kommuner, som begge oplever en stor fraflytning blandt unge, som flytter til de større byer.

”Når vi bevilger en revalidering, får vi eksempelvis en sygeplejerske, en VVS’er eller en pædagog ud på den anden side. Det betyder, at vi kan beholde sygehuset, få ordnet vores håndvask og passet vores børn,” siger Ivan Leth.

Han tilføjer, at mere uddannelse også har en positiv effekt på erhvervslivet, fordi en kompetent og uddannet arbejdskraft tiltrækker virksomheder.

Mission: flest muligt i revalidering
I Lolland Kommune mener man, at uddannelse spreder sig som positive ringe i vandet.

”Som uddannet står man også som forælder bedre på arbejdsmarkedet, fordi man er mere ressourcestærk og sikker i sin indkomst. Det har i sidste ende en positiv effekt på barnet,” siger Bente Damkjær, der sammen med resten af Lolland Kommune har en mission om at få flest muligt i revalidering.

”Lige nu har vi 200 revalidender i Lolland Kommune. Det er en stor sejr, for vi har virkelig kæmpet for at få mere faglært arbejdskraft her på Lolland,” siger Bente Damkjær.

Hun mindes den dag i februar 2015, hvor ledelsen overraskede hende og resten af afdelingen med friskbrygget kaffe og fastelavnsboller. Den dag havde de nemlig nået 100 revalidender i kommunen.

Uddannelse skal matche efterspørgsel
Selv om man på Lolland fejrer de mange revalidender, er uddelingen af uddannelsesforløb ikke en gavebod, hvor revalidender kan vælge studieretning, som det passer dem.

”Vi bevilger kun revalideringer indenfor de brancher, hvor vi kan se, at det vil være realistisk for vedkommende at få et job efter endt uddannelse. Det er hul i hovedet at uddanne folk til arbejdsløshed,” fastslår Bente Damkjær. 

Hun arbejder efter princippet ”den kortest mulige vej til et stabilt job”. Det betyder, at kommunen kun sjældent bevilger uddannelsesforløb til længere videregående uddannelser, ligesom Skanderborg Kommune gjorde det i Christina Waldstrøms tilfælde.

I Lolland Kommune uddanner de til gengæld mange håndværkere, SOSU’er og slagtere.

Hjørring vil omtænke jobcenteret
Også i Hjørring Kommune følger de tankegangen om at tilbyde uddannelse indenfor områder med mangel på arbejdskraft. Derudover har arbejdsmarkedsudvalget taget en beslutning om at omstille hele den tænkemåde, der definerer jobcenteret.

”Vi vil være bedre til at tilbyde hjælp, der er tilpasset den enkelte borgers behov. Vi ønsker med andre ord at arbejde parallelt med eksempelvis uddannelses-, misbrugs- og sundhedsproblemer fremfor at tilbyde pakkeløsninger, der kun virker som et plaster på såret,” konkluderer Ivan Leth. 

I Hjørring Kommune har man lagt en investeringsstrategi for, hvordan man kan få flere i arbejde. Strategien lægger blandt andet op til, at der skal ansættes flere sagsbehandlere, og at der skal være en vifte af sundhedsfaglige tilbud målrettet den enkelte borgers behov.