Arbejdsgivere efterlyser digitale kompetencer hos varme hænder i den offentlige sektor

Akut behov: Uddannelse i ny teknologi må i langt højere grad ind i videregående uddannelser, mener FTF. Ifølge en ny analyse efterlyser arbejdsgiverne i stigende grad digitale kompetencer hos offentligt ansatte med videregående uddannelse.

Faglærte og ufaglærte har hidtil været i centrum for efterslæbet af nye digitale kompetencer. Nu viser en nye tal, at behovet for uddannelse i ny teknologi er stærkt voksende også for offentligt ansatte med videregående uddannelser. (Foto:Jesper Ludvigsen)

04.12.17
FTF analyse

Arbejdsgivere efterspørger i stigende grad digitale kompetencer hos folkeskolelærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere. Det viser en analyse fra hovedorganisationen FTF foretaget på samtlige elektroniske jobopslag for de fire faggrupper siden 2008.

De ansatte skal fx kunne håndtere elektronisk sagsbehandling og post, deltage i telekonferencer, bruge i iPads, smartphones og Smartboards og sociale medier i en professionel sammenhæng og kommunikere på platforme som fx Meebook.

I 2016 efterspurgte arbejdsgiverne digitale kompetencer i 28 procent af jobopslagene. Det samme gjaldt for kun 11 procent af jobopslagene i 2008. Efterspørgslen efter digitale kompetencer er dermed i rivende udvikling også for faggrupper, som de fleste måske ikke umiddelbart forbinder med ny, digital teknologi.

Markant nye krav
Ifølge formand for FTF, Bente Sorgenfrey, viser tallene viser med al tydelighed, at digitale kompetencer er noget, som også ansatte med en videregående uddannelse og ansatte i velfærdserhvervene har stærkt brug for – hvor fokus hidtil mest har været på behovet hos faglærte og ufaglærte.

”De nye krav på arbejdsmarkedet stiller markant nye krav til, at ansatte med videregående uddannelser får kompetencer til bruge ny teknologi i forbindelse med deres kernefaglighed. Der er både behov for en massiv efteruddannelse for denne her type af medarbejdere – og for at udvikle deres grunduddannelser”, siger Bente Sorgenfrey.

Rivende udvikling i efterspørgsel efter digitale kompetencer hos velfærdsansatte

Andel jobopslag med efterspørgsel efter digitale kompetencer for fire udvalgte faggrupper

Kilde:Højbjerre Brauer Schultz Economics for FTF, november 2017

Den største stigning i arbejdsgivernes efterspørgsel efter digitale kompetencer findes hos folkeskolelærerne: I 2008 indgik krav til digitale kompetencer i 11 procent af jobopslagene på området. I 2016 var andelen steget til 50 procent.  For pædagoger og sygeplejersker efterspørges digitale kompetencer i mellem 20 og 25 procent af opslagene, og for socialrådgivere er andelen på 28 procent.

Tænd og sluk ikke nok
Bente Sorgenfrey understreger, at der ikke bare er brug for kompetencer i ren teknologi for disse faggrupper.

For en lærer er det fx ikke at nok at kunne tænde og slukke en iPad og finde ud af at downloade apps; læreren skal vide hvordan iPad ‘en bruges i udviklingen af undervisningen. Ligesom sygeplejersken, der bruger en fjernforbindelse til sårpleje i en patients eget hjem, skal kunne formidle den nye teknologi til patienten og sikre at vejledningen giver den samme gode behandling, som patienten har fået på sygehuset.

FTF opfordrer regeringen til tage initiativ til at få gennemgået de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, så de studerende får kompetencer, der matcher kravene fra den nye teknologi, der bliver mere og mere udbredt.

”Det bør være en topprioritet hos regeringen at sikre at fremtidens generationer har de rette kompetencer til at samarbejde med teknologien. De ansatte skal ikke bare populært sagt lære at tænde og slukke for apparaterne; de skal også kunne skabe ydelser sammen med teknologien til gavn for borgerne – elever, patienter, studerende osv.”, siger Bente Sorgenfrey.

Nyt råd skal analysere
FTF foreslår, at der nedsættes et nationalt kompetenceråd, der løbende levere analyser, der viser hvilke kompetencer det danske arbejdsmarked har behov for.

Den nyligt indgåede trepartsaftalen omfatter bl.a. en ny omstillingsfond på 95 mio. kr. årligt, som specifikt tilgodeser nedslidte medarbejdere, både faglærte og ufaglærte. Hertil siger Bente Sorgenfrey:

”Det er naturligvis vigtigt at prioritere disse grupper, men de ændrede kompetencebehov pga. ny teknologi bør tænkes meget bredere. Hvis vi ønsker at fremtidssikre medarbejdernes kompetencer, så de kan udnytte teknologiske landvindinger til at løfte kvaliteten og effektiviteten i deres daglige arbejde, så er det afgørende at man fra politisk side investere i efter- og videreuddannelse over en bred kam – også for højere uddannede”.

Stort behov for mere efteruddannelse
FTF opfordrer også til, at der i forlængelse af trepartsaftalen om efter- og videreuddannelse, skabes bedre vilkår for efteruddannelsen på videregående niveau. En undersøgelse udført af EVA i sommeren 2017, viser, at efteruddannelsen af ansatte med en videregående uddannelse står i stampe.

Sådan har vi regnet

I analysen er det undersøgt, hvor mange arbejdsgivere, der efterspørger digitale kompetencer i jobopslagene sammenholdt med antallet af jobopslag for de fire faggrupper.

 

Også akademikerne har behov for efteruddannelse for at matche kravene på fremtidens digitaliserede arbejdsmarked: En undersøgelse fra juristernes og økonomernes forbund, Djøf, har netop vist, at 20 procent af medlemmernes opgaver med stor sandsynlighed er forsvundet om 10-12 år.