"Fagbevægelsen lader ikke unge gøre nok"

Fagforbundet PROSA har medlemsfremgang og har især succes med at få nye unge medlemmer. Vi har spurgt Amalie Bonde Jørgensen, organiseringskonsulent i PROSA, hvordan man kan få unge mere engageret i fagbevægelsen, og hvad det er, PROSA gør! Giv unge mere indflydelse og slip tøjlerne, er noget af svaret.

"Jeg tror, noget af det vigtigste, man overhovedet kan gøre, er at sætte ungdomsarbejdet frit. Og så vil det nogle gange gå galt. Men der er det vigtigt, man siger, at så lader vi det ske og hjælper med at samle op, hvis det går galt", pointerer Amalie Bonde Jørgensen, organiseringskonsulent i PROSA

16.05.17
FTF nyhed

Spørgsmålet om, hvordan man i fagbevægelsen kommer tættere på unge, har fyldt meget i debatten de senere år. Derfor har det været oplagt at tage en snak med organiseringskonsulent i PROSA, Amalie Bonde Jørgensen. Amalie er 24 år og arbejder med alle aspekter af organisering, men det er især ungeområdet, der optager hendes tid. Hun har desuden, inden hun kom til PROSA, været aktiv i elev- og studenter-bevægelsen. Her er nogle af Amalies bud på, hvordan man kan få unge mere involveret i fagbevægelsen!

Amalie Bonde Jørgensen, organiseringskonsulent i PROSA

Foto: Philip Davali

For lidt magt og penge til unge
– Når jeg taler med unge fagligt aktive rundt omkring, er der mange af de samme oplevelser, der går igen: Det kan være rigtig svært at komme ind i fagbevægelsen, det kan være svært selv at få lov til at bestemme, hvad man gerne vil lave, og det kan være, at man ikke har sit eget budget, eller at midlerne er bundet i et dyrt årsmøde eller lignende. Så jeg tror, det at ville være aktiv i fagbevægelsen er rigtig svært, fordi det er nogle bureaukratiske organisationer, hvor der måske ikke ligger så meget magt i de områder, unge kan tage. Fagbevægelsen lader ikke unge gøre nok!

Unge på tværs af mere end 15 fagforeninger stifter nyt netværk
– Vi er i gang med at stifte noget, der hedder Fagaktivistisk Ungdom, som er en gruppe unge fra ca. 15 fagforeninger. Her er vi alle enige om, at vi gerne vil have en mere demokratisk og mindre bureaukratisk fagbevægelse, som også er mere aktivistisk funderet. Det arbejder vi for.

Vi har bl.a. en aktivistgruppe og en uddannelsesgruppe, og så har vi en netværksgruppe, hvor man kan sparre om det at være politisk valgt, og hvordan man bedre kan få sine argumenter igennem. Vi vil gerne sætte en stærk ungdomsdagsorden, både i de forskellige fagforeninger og gennem selvstændig aktivisme, hvor vi bakker op om hinanden. Og jeg tror også, der er mange tendenser, som går i retning af at give unge mere plads, men det er centralt, at der reelt sker en ny magtfordeling. Når fagforeningerne skal mene noget på ungeområdet eller om uddannelse, og når man sidder til overenskomstforhandlinger, skal man tage unges krav med. Jeg tror, der ligger en udfordring her, for så snart nogle skal have magt, er der andre, der skal afgive den, og det er ikke sikkert, de er så begejstrede for det. 

Det er også rigtig vigtigt, at det er unge, der laver ungdomsarbejdet, og allerhelst unge, der selv tilhører den gruppe, de skal arbejde med at organisere.

Amalie Bonde Jørgensen

Lad medlemmerne stå for aktiviteterne
– Jeg tror, noget af det vigtigste, man overhovedet kan gøre, er at sætte ungdomsarbejdet frit. Og så vil det nogle gange gå galt. Men der er det vigtigt, man siger, at så lader vi det ske og hjælper med at samle op, hvis det går galt. Jeg tror, det gælder alle steder, hvor man arbejder med aktivister, at hvis aktivister skal have lov til at gøre deres egne erfaringer, og det skal de, for det er sådan de bliver medejere, så bliver det jo ikke nødvendigvis altid fuldstændig gennemtjekket. Men tit bliver det mere kreativt, målrettet og nærværende, fordi det er medlemmerne selv, der står for aktiviteterne.

Unge mest politisk aktive
– Det er også rigtig vigtigt, at det er unge, der laver ungdomsarbejdet, og allerhelst unge, der selv tilhører den gruppe, de skal arbejde med at organisere. Der er en masse myter om unge i dag, at vi fx ikke er så solidariske, at vi er ret ligeglade med hinanden og ikke er særlig politiske. Men der er undersøgelser, der viser, at min generation er den, som har deltaget mest politisk overhovedet, hvis man også tæller Facebook-opdateringer med og underskriftindsamlinger. Man skal ikke nødvendigvis tænke, at bare fordi folk er unge, så skal det være hurtigt og smart og overfladisk. Det er nogle gange den fremstilling, man ser i medierne.

Brug kræfterne på de uorganiserede
– Jeg synes generelt, fagbevægelsen bruger for meget tid på at kæmpe om de samme medlemmer, når man tænker på, hvor mange der ikke er organiseret. Skulle vi ikke hellere prøve at få fat i nogle af dem? Det er netop en af tankerne i Fagaktivistisk Ungdom, at vi skal bruge mindre tid på at slås om medlemmerne og mere tid på at sætte en stærk ungedagsorden. Det er alle enige om. Da vi havde vores opstartsmøde, sad der ledende kræfter fra HK Ungdom, Metals Ungdom og PROSAs ungdomsudvalg i samme rum. Det tror jeg ikke, de har gjort i mange år, men der var ingen diskussion om medlemmernes tilhørsforhold. Vi diskuterede kun, hvordan vi kunne sætte en stærkere ungedagsorden internt og eksternt.

Jeg synes generelt, fagbevægelsen bruger for meget tid på at kæmpe om de samme medlemmer, når man tænker på, hvor mange der ikke er organiseret. Skulle vi ikke hellere prøve at få fat i nogle af dem?

Amalie Bonde Jørgensen

Ud i alle hjørner og kroge
– Da hele den her organizerbølge rullede for år tilbage, afprøvede vi ret hurtigt mange af metoderne i PROSA. Men vi fandt ud af, at der også var nogle andre ting, som fungerede rigtig godt for os, fx hvordan vi bruger vores medlemssystem. Og noget af det, vi kigger på nu, er at implementere nogle af de teknikker, Bernie Sanders har brugt i sine kampagner. Så vi har altså haft organizerbølgen, taget noget af den, men i lige så høj grad lavet vores eget. Det har bl.a. affødt livsfaseprojektet, som er vores indsats for løbende at have personlig kontakt til medlemmerne. Men vi har også skabt en organizerordning med organizere på fire studiesteder – i Århus, Odense, København og Aalborg. Organizerne er studerende, vi har ansat til bl.a. at sørge for it-faglige og sociale aktiviteter, så fagforeningen bliver en aktiv del af studielivet.

At være en organiserende fagforening er jo noget, der skal gennemstrømme alle hjørner og kanter af foreningen. Det er både, hvad der sker, når du ringer ind til en jurist, hvordan du bliver modtaget i vores lokaler, og hvilke kurser du bliver tilbudt. I organiseringsudvalget arbejder vi meget med at få PROSAs tilgang til organisering forankret i hele organisationen. Og på mange områder, går det rigtig godt, fx er der jurister, der taler om, at vi skal være organiserende og klæde folk på til at handle selv. Det ligger også i vores overenskomstarbejde, hvor der er et tæt samarbejde mellem de faglige konsulenter og medlemmerne på arbejdspladserne. Noget af det, vi opprioriterer lige nu, er især på arbejdspladsarbejdet og den lokale tilstedeværelse. 

Succes med brug af organizere og medlemsdata
– PROSA har generelt haft medlemsfremgang, og det går især godt med de unge medlemmer, som vi også fokuserer meget på. Her har vores organizerordning stor betydning. Den er et års tid gammel og fungerer fint, men kan selvfølgelig styrkes. Vi arbejder bl.a. med at uddanne organizerne og klæde dem bedre på til ikke bare at understøtte lokale miljøer, men også at være skabende i forhold til dem. Organizerne skal have nogle klassiske organiseringsredskaber, som er nemme at bruge i praksis. Fx værktøjer til, hvordan man organiserer et frivilligt miljø, så ansvaret bliver fordelt.

Vi arbejder også meget med brugen af vores medlemsdata. Vi har jo et medlemssystem med en lang række informationer om folk. Informationerne kan vi bruge bedre til at målrette vores kommunikation og tilbud. Det gør vi især i forbindelse med livsfaseprojektet, hvor vi forsøger at tilpasse vores organiserende arbejde til det enkelte medlems aktuelle situation. Vi har fx phonere, der kontakter studerende, som er ved at være færdige, og orienterer dem om mulighederne for medlemskab af PROSA som færdiguddannede. Næste step er at skabe mere systematik i de aktiviteter, vi tilbyder medlemmerne, så de også er målrettet netop deres livssituation. Hele ideen er, at et medlem på 24 år ikke har brug for det samme som et medlem på 54. Vi går ikke ind for one size fits all. 

Man kan ikke konkurrere på at have de bedste frynsegoder
– I PROSA har vi jo mange af de samme tilbud som andre fagforeninger, så jeg tror, det er meget centralt, at vi er til stede hele tiden, at PROSA ikke er nogen, der kun er der til fagforeningsdage, men også til daglig. Vi er der, når der bliver arrangeret spændende foredrag, når der bliver inviteret til SU-demonstration, eller hvis studerende oplever, at de bruger dårlige programmer til eksamen. I stedet for at fortælle, at PROSA er et fællesskab, hvor alle kan være med, viser vi, at PROSA er et it-politisk og fagligt fællesskab ved at være det. Det tror jeg er afgørende, for vi kan ikke konkurrere på at have den bedste forsikring eller bankaftale.

Om PROSA

PROSA er det eneste fagforbund udelukkende for it-professionelle

PROSA har ca. 16.000 medlemmer.

PROSA fyldte 50 år i februar 2017