Kommunernes underforbrug fortsætter

Kommunerne har for 7. år i træk brugt mindre på service, end de har budgetteret med. Underforbruget er med til at underminere den offentlige velfærd. Det mener FTF, som opfordrer til, at det kommunale sanktionssystem justeres. Se Danmarkskort over, hvor meget de enkelte kommuner har underforbrugt siden 2011.

”Det er positivt, at kommunerne underforbrug er mindsket. Men det ændrer ikke ved, at kommunerne nu gennem syv år har haft et samlet underforbrug på ca. 23 mia. kr. Det er meget uheldigt, at man har et system, som gør at kommunerne ikke bruger hele deres økonomiske ramme”, siger FTF-formand, Bente Sorgenfrey (Foto: FTF)

26.04.18
FTF analyse

Kommunerne brugte sidste år 860 mio. kr. mindre på serviceudgifter, end de havde budgetteret med. Det viser FTF beregninger af kommunernes regnskabstal for 2017, som Danmarks Statistik netop har offentliggjort.

Underforbruget for sidste år er dermed mindre end tidligere. Men samtidig føjer tallet sig til syv års uafbrudt underforbrug: siden 2011, hvor sanktionssystemet blev indført, har kommunerne samlet set brugt hele 23,2 mia. kr. mindre, end de havde afsat i budgetterne.

Kommunernes mangeårige underforbrug er stadig stort problem, fordi det underminerer velfærden til borgerne. Det mener formand for hovedorganisationen FTF, Bente Sorgenfrey.

”Det er positivt, at kommunernes underforbrug er mindre end i de senere år. Det kan måske skyldes, at der i 2017 var kommunalvalg og dermed blev sat ekstra turbo på serviceudgifterne. Men det ændrer ikke ved, at kommunerne nu gennem syv år har haft et samlet underforbrug på ca. 23 mia. kr. Det er meget uheldigt, at man har et system, som gør at kommunerne ikke bruger hele deres økonomiske ramme”, siger hun.

Omlæg sanktionssystemet 
Kommunerne sparer ikke af lyst, men af frygt for benhård økonomisk straf, pointerer Bente Sorgenfrey. Hun peger på sanktionssystemet overfor kommunerne som hovedårsagen til, at kommunerne er overforsigtige i forhold til deres budgetter.

"Kommunerne kan ikke andet end at underforbruge med det sanktionssystem, de er underlagt. Det ligger i systemets natur, at de underforbruger. Underforbruget er ikke et udtryk for, at der er plads til fx skattelettelser", siger Bente Sorgenfrey.

FTF har i flere år har anbefalet dels at justere sanktionssystemet, dels at indføre flerårige budgetter for kommunerne, så de får mulighed for at overføre de resterende ubrugte midler fra ét år til det næste uden at pengene går tabt.

Stort underforbrug på velfærd

(evt. ifm stor boks m Danmarkskort) Underforbrug på serviceudgifter i kommunerne. (mia. kr).

2011: 5,3
2012: 5,3
2013: 4,8
2014: 2,4
2015: 1,6
2016: 2,9
2017: 0,9 

Flerårige budgetter er også noget man i mange kommuner ser som en vej til at mindske underforbruget og tilrettelægge økonomien mere effektivt: Det mener 2/3 af kommunaldirektørerne i en FTF-undersøgelse fra 2017 Kommunernes nyeste regnskabstal viser, at der brug for både at justere sanktionssystemet og at indføre flerårige budgetter, mener Bente Sorgenfrey.

FTF: Invester i velfærd
”Vi opfordrer ikke til, at offentlige arbejdspladser skal sprænge deres budgetter. Men de skal bruge de penge, de rent faktisk har mulighed for. Det kan ikke være rigtigt, at kommunerne, der i forvejen i en årrække har været underlagt en stram økonomisk ramme, år efter år bruger færre penge end de har aftalt med regeringen i økonomiaftalen", siger hun.

Bente Sorgenfrey peger på, at regeringen lægger op til yderligere stramninger med en offentlig vækst på kun 0,3 procent, som ikke engang er nok til at dække den demografiske udvikling.

Regnskabssanktionen

En kommune, der bruger flere penge end budgetteret, skal selv betale 60 procent af beløbet tilbage til staten. Derudover udløser synderen også en kollektiv straf over alle landets kommuner, som samlet set skal betale de resterende 40 procent. 

FTF har tidligere peget på, at, hvis der skal være råd til, at den offentlige sektor følger med det øvrige samfund, så borgerne ikke oplever udviklingen i den offentlige sektor som besparelser og kvalitetstab – så er det nødvendigt med en årlig vækst på mindst 1,1 procent. Det er både fastslået af den forrige Løkke-regering i 2025-planen og i de to seneste Vismandsrapporter.

FTF opfordrer regeringen til at investere i velfærd, droppe tankerne om skattelettelser og lavt offentlig forbrugsvækst.