Flere ældre frem til 2050, men de er flere år på arbejdsmarkedet

Danmarks Statistik har offentliggjort en ny befolkningsprognose, der viser at antallet af ældre stiger. Men når man tager højde for, at pensionsalderen stiger med tilbagetrækningsreformen, er den demografiske forsørgerandel stort set uændret i 2050 i forhold til 2012.

11.05.12
Notat
AF

Den nye befolkningsprognose fra Danmarks Statistik viser udviklingen i befolkningen fra 2012 frem til 2050. Prognosen viser, at antallet af personer i den erhvervsaktive alder (17-64 år) ligger på et stort set konstant niveau på knap 3,5 mio. personer i perioden fra 2012 til 2050. Der er dog en mindre nedgang i antallet af erhvervsaktive på ca. 125.000 fra ca. 2030 til 2040, som genoprettes i den efterfølgende tiårige periode frem til 2050.

Udvikling i befolkning 2012-2020

Den udvikling skal sammenlignes med udviklingen i børn og unge samt ældre, som er de grupper, der skal forsørges af personer i de erhvervsaktive aldre.

Prognosen viser, at antallet af ældre (65 år og derover) stiger i hele perioden. I 2012 er 968.000 personer 65 år eller ældre. Det stiger til 1,5 mio. ældre i 2050.

I 2012 består befolkningen af ca. 1,1 mio. børn og unge. Set er over hele perioden er antallet af børn og unge relativt konstant, dog med udsving på +/- 50.000 personer henover perioden. I 2050 er antallet af børn og unge ca. 30.000 højere end i 2012.

På baggrund af befolkningsprognosen kan man udregne den demografiske forsørgerandel, der udtrykker antallet af børn, unge og ældre i forhold til personer i den erhvervsaktive alder.

Den demografiske forsørgerandel er 60 pct. i 2012. Det udtrykker, at for hvert sjette barn, ung og ældre er der ti personer i den erhvervsaktive alder[1]. Den demografiske forsørgerandel siger frem til ca. 2045 til et niveau på ca. 80 pct. Antallet af personer i den erhvervsaktive alder falder dermed i forhold til ikke-erhvervsaktive personer. I 2050 er den demografiske forsørgerandel 76 pct.

Udvikling i demografisk forsørgerandel,
2012-2050, pct.

Flere erhvervsaktive med tilbagetrækningsreformen
I mange beskrivelser af udviklingen i den demografiske forsørgerandel tager man ikke højde for, at folkepensionsalderen stiger med tilbagetrækningsreformen – pensionsalderen forventes at være øget til mindst 70 år i 2050.

Når man indregner den stigende pensionsalder i opgørelsen af erhvervsaktive, stiger antallet af erhvervsaktive frem mod 2050 og forøgelsen af antallet af ældre halveres i forhold, når man ikke indregner den højere pensionsalder. Herved bliver stigningen i den demografiske forsørgerandel væsentlig mindre – max 6 pct.point højere end i 2012 set henover perioden og i 2050 er forsørgerandelen næsten på samme niveau, jf. ovenstående graf.

Selvom pensionsalderen stiger og dermed også antallet af erhvervsaktive, bliver befolkningen ældre. I det omfang ældre er mere syge end andre, vil en aldrende befolkning belaste de offentlige finanser. Dertil kommer, at ældre i gennemsnit arbejder færre timer end en gennemsnitlig person i arbejdsstyrken. Det reducerer virkningen af flere ældre erhvervsaktive.

[1] Den demografiske forsørgerandel adskiller sig fra forsørgerandelen, som udtrykker antal personer uden for arbejdsstyrken (børn, unge, ældre og øvrige personer på overførselsindkomst) i forhold til arbejdsstyrken. Forsørgerandelen er således et mere relevant udtryk for, hvor mange der skal forsørges af personer på arbejdsmarkedet. Befolkningsprognosen fra Danmarks Statistik fremskriver imidlertid ikke arbejdsstyrken, men alene befolkningen.  En fremskrivning af arbejdsstyrken er mindre "”ren"”, da den er mere forudsætningstung.