Skoleleder udsat for vold sejrer i Højesteret

Det var ulovligt, da Erstatningsnævnet skærpede sin praksis, så en skoleleder blev nægtet erstatning efter overfald af en elev. Det viser en principiel sag om erstatning for vold på jobbet.

En elev forsøgte at kvæle en skoleleder, som fik varige mén. Erstatningsnævnet afviste imidlertid, at skolelederen kunne få erstatning - efter at nævnet havde skærpet sin praksis uden hjemmel i loven. (Arkivfoto: Colourbox)

05.09.18
FTF nyhed

Højesteret har truffet afgørelse i en sag om en skoleleder, der har kæmpet for retten til erstatning, efter at hun blev udsat for vold på sin arbejdsplads – et socialpædagogisk opholdssted for unge.

Skolelederen HAR ret til erstatning, har Højesteret nu afgjort.  

Skolelederen blev i 2014 udsat for, at en 14-årig elev tog halsgreb på hende og angiveligt forsøgte at kvæle hende. Skolelederen har senere fået stillet diagnosen posttraumatisk stressyndrom (PTSD), hendes méngrad blev fastsat til 20 procent og erhversevnetab til 60 procent.

Alligevel blev hun nægtet erstatning af Erstatningsnævnet. Begrundelsen var, at episoden ikke blev politianmeldt inden for 72 timer, sådan som kravet hos Erstatningsnævnet har været siden en praksisændring i 2014. Både byret og landsret, hvor DLF førte sagen for skolelederen, nåede til samme resultat.

Det socialpædagogiske opholdssted har en personalepolitik om udelukkende at politianmelde grov vold. Begrundelsen er, at de unge ofte har en voldelig adfærd, da det ofte er selve årsagen til, at de er blevet placeret på opholdsstedet.

Højesteret siger, at det var ulovligt, da Erstatningsnævnet skærpede sin praksis. Nævnet er ifølge Højesteret forpligtet til at dispensere i tilfælde, hvor den manglende politianmeldelse er begrundet i særlige hensyn – som i den aktuelle sag af pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn. Så det hensyn, der blev taget i den aktuelle sag ift ikke at politiannmelde, var altså i orden

Advokat hos FTF, Ann-Beth Kirkegaard, glæder sig over Højesterets afgørelse, som hun ser om meget tydelig:

”Afgørelsen understreger, at der ikke blot er tale om en konkret sag, men at det var en ulovlig praksisændring uden hjemmel, og at ændringen skete uden varsel. De sager, som er afgjort efter denne praksis, skal derfor genoptages. Glædeligt at Højesteret endelig gav de skadelidte medhold efter spørgsmålet har været prøvet i flere sager for byret og landsret”, siger hun.