Kvinder haler ind på mænds løn

Forskellen mellem kvinders og mænds gennemsnitlige timeløn er faldet med ca. en fjerdedel på ni år, primært fordi flere kvinder får vellønnede job. Til gengæld rokker den uforklarede lønforskel sig ikke ud af stedet, viser ny rapport.

Forskellen mellem kvinders og mænds bruttoløn er skrumpet, fordi kvinderne har indtaget mere vellønnede job. Til gengæld har lønforskellen for kvinder og mænd i nøjagtigt samme job ikke ændret sig siden 2007. ”Vi har stadig meget at kæmpe for”, siger FTF’s formand. (Foto: Jesper Ludvigsen)

31.05.18
FTF nyhed

Bruttolønforskellen for alle mænd og kvinder på arbejdsmarkedet lød på hele 19,5 procent tilbage i 2007. Denne store forskel er siden skrumpet noget ind, viser en ny rapport fra forskningsinstituttet VIVE (tidligere SFI). I 2016 lød bruttolønforskellen nemlig på ’kun’ 14,5 procent. Det svarer til, at når mænd i gennemsnit tjener 100 kr. tjener kvinderne i gennemsnit ca. 87 kr. Bruttolønnen angiver den rå lønforskel alene målt i kroner og ører, dvs. uden korrektion for, at mænd og kvinder er forskelligt fordelt på en række målbare forhold.

Faldet i bruttolønforskellen tilskrives især, at kvinder bevæger sig op i stillingshierarkiet og nu oftere får ledelsesansvar og stillinger, der kræver specialiseret viden på højt niveau – og dermed stillinger med højere løn. Men også andre faktorer spiller ind, bl.a. at kvinder i gennemsnit uddanner sig mere end mændene.  

Forskellen i bruttolønnen er størst for
·  personer med en mellemlang videregående uddannelse 
·  personer over 40 år 
·  ansatte i den regionale sektor og inden for brancherne sundhedsvæsen og finansiering

Bruttolønsforskellen mellem kønnene hænger ifølge rapporten især sammen med, at arbejdsmarkedet er kønsopdelt med kvindedominerede fag, som er lavere aflønnet end mandsdominerede fag. Dette bekræftes også af andre studier, som viser at kønsopdelingen påvirker kvinders løn negativt.

Ingen udvikling i uforklaret lønforskel
Den dårlige nyhed er, at det ser helt anderledes stillestående ud, hvis man sammenligner kvinder og mænd med nøjagtigt samme uddannelse, placeret i nøjagtigt samme job, dvs. korrigerer for forskelle mellem uddannelse, erhvervserfaring og placering på arbejdsmarkedet i sektor, branche osv. Her er lønforskellen stadig syv procent, ligesom den var tilbage i 2007.    

Et nedslående tal, mener formand for FTF, Bente Sorgenfrey.

”Det er trist at konstatere, at vi efter ti år stadig har den samme uforklarlige lønforskel på svy procent. Tallet viser, at vi er ikke i mål endnu, og at vi stadig har meget at kæmpe for”, siger hun.

Bente Sorgenfrey understreger, at FTF igennem længere tid har forslået, at der skabes øget klarhed over begrebet "arbejde af samme værdi" og over, hvordan begrebet kan anvendes i forhold til at minimere kønsbestemte lønforskelle. Et element i dette arbejde er bl.a. at analysere hvordan udformningen af lønsystemer og ligelønsstatistikker kan bidrage til øget gennemsigtighed på området.

FTF’s formand glæder sig samtidig over faldet i bruttolønforskellen, som skyldes flere kvinder i ledelse og uddannelse.

”Det er glædeligt, at løngabet mellem kvinder og mænd generelt er blevet mindre, men udviklingen går bare alt for langsomt”, siger Bente Sorgenfrey.

Undersøgelsen viser, at kvinder har en lavere livstidsindtjening end mænd. Det skyldes, at kvinder har større fravær fra arbejdsmarkedet i forbindelse med forældreskab, har et lavere ugentligt timetal og en lavere timeløn.

Langt flere kvinder på deltid 
I 2016 arbejdede 43 procent af kvinderne og 25 procent af mændene i deltidsjob. Når der tages højde for forskelle i uddannelseslængde, placering på arbejdsmarkedet m.v. er der generelt ikke forskel på den gennemsnitlige timeløn mellem deltids- og fuldtidsansatte. Undtagelsen er dog staten, hvor både mænd og kvinder på deltid får en lavere gennemsnitsløn.

Rapporten er udført for Beskæftigelsesministeriet og har til formål at opdatere eksisterende undersøgelser fra SFI af lønforskelle mellem kønnene i perioden 1997-2011.