Bente Sorgenfrey: Folk har med rette haft svært ved at få øje på den sociale profil i EU

18.04.17
EU-info

”Vi har oplevet kraftige reaktioner fra befolkningerne rundt om i Europa. Ikke mindst fordi de under krisen har oplevet konsekvenserne af en barsk nedskæringspolitik. Folk har med rette haft svært at få øje på den sociale profil på EU”, siger Bente Sorgenfrey

Om en uge præsenterer Juncker efter planen en såkaldt søjle for sociale rettigheder. Bente Sorgenfrey, formand for FTF, mener, det er på tide, at toppen i EU forsøger at sætte en social dagsorden. EU skal både have fokus på at løse de aktuelle udfordringer med blandt andet høj ungdomsarbejdsløshed og på samtidig at omstille Europa til den nye digitale virkelighed, så alle kommer med

De seneste år har vist nye sider af EU. Storbritannien har stemt sig ud. Befolkningen har været på gaderne i Sydeuropa. Bekymringen og utilfredsheden har spredt sig i store dele af EU. Og det ikke uden grund, mener FTF’s formand Bente Sorgenfrey:

”Vi har oplevet kraftige reaktioner fra befolkningerne rundt om i Europa. Ikke mindst fordi de under krisen har oplevet konsekvenserne af en barsk nedskæringspolitik. Folk har med rette haft svært at få øje på den sociale profil på EU”.

Og hvad skal Juncker og resten af EU-toppen så stille op?
”Noget af det, han skal gøre, er at få skabt værktøjer, så man kan holde hånden under de svageste grupper. Her tænker jeg ikke mindst på ungdomsarbejdsløsheden i specielt Sydeuropa. Naturligvis i respekt for de nationale arbejdsmarkedsmodeller som vores hjemlige.

Men der er samtidig nødt til at ske noget også på tværs af grænserne.

Det er jo aktuelt med SAS-udflytningen til Irland og Spanien som et eksempel. Der nytter det jo ikke noget kun med nationale regler og værktøjer. Sagen viser jo, at der stadig kan shoppes rundt i Europa efter det laveste niveau for arbejdstageres rettigheder og vilkår. Det skal stoppes. Det handler om regulering af arbejdsmarkedet men også om beskatning. Det skal der skabes aftaler og værktøjer til at håndtere”.

Kommissionen er på vej med en søjle for sociale rettigheder. Hvad tænker du om det?
”Jeg opfatter det sådan, at den faktisk forsøger at sætte social dagsorden. Nu må vi så lige først se, hvad det konkrete indhold bliver, men det er da positivt, at den sociale dimension kommer på dagsordenen.

Den store udfordring bliver, at hver enkel medlemsstat stritter imod. Blandt andet østeuropæiske lande vil stritte imod, fordi de føler, at deres konkurrenceevne svækkes, hvis den sociale situation forbedres.

Det vil ifølge blandt andet OECD ikke ske, men det ønsker de alligevel at bekæmpe Så det er en svær balance. Der skal være respekt om de nationale forskelle og arbejdsmarkedsmodeller.

Men samtidig er man nødt til at lægge et pres på for, at der sker noget i en række medlemslande, som ellers bare per automatik stiller sig på bagben.”

Men hvordan går man til den opgave uden at skabe en egentlig øst-vest-konflikt?
”Jeg tror, at man må holde fast i kernen: Det afgørende er: er man ansat i Danmark, så er det på danske vilkår. Sådan skal det være. Jeg kan godt forstå at folk fra andre lande følger drømmen om et bedre liv for eksempel i Danmark.

Men det skal ske på ordentlige vilkår. Også fra det udgangspunkt må vi så finde balancerne. Så vi på den ene side giver plads til et indre marked, hvor der er fri bevægelighed. Men på den anden side ikke underminerer aftaler og løn og arbejdsvilkår.” Du begyndte med et godt råd til Juncker.

Men hvis du for en hel dag var særlig rådgiver for Juncker, hvad ville du så sige til ham?
”Jeg ville nok starte med at sige, at han ikke havde det letteste job i verden. Og så at han bør fokusere på de konkrete løsninger på blandt andet den alt for høje ledighed. Men samtidig ikke glemme det lidt længere sigte. Blandt andet når det gælder uddannelse.

For hvordan får vi uddannet folk, så de er klar til den digitale omstilling, der sker i disse år i hele Europa. Det er et af de store spørgsmål.

Det er også vigtigt, at han holder fast i ambitionen om et mere socialt Europa. Også når andre ting presser sig på, såsom uroen omkring Rusland og de kommende valg i Tyskland og Frankrig”.