Konsekvenser af ny løntilskudsmodel i fleksjobordningen

Regeringen har foreslået en ny løntilskudsmodel i fleksjobordningen. I notatet beregnes de økonomiske konsekvenser for den enkelte fleksjobber af regeringens forslag.

02.03.12
Notat
AF

Regeringen har foreslået en ny løntilskudsmodel for fleksjobbere, hvor fleksjobbere maksimalt kan få et løntilskud svarende til 98 pct. af max dagpenge, hvis fleksjobberen er medlem af en a-kasse og 88 pct. af dagpengene, hvis fleksjobberen ikke er medlem af a-kasse. Løntilskuddet aftrappes gradvist i forhold til arbejdsgiverens lønudbetaling.

Løntilskuddet aftrappes med 30 pct. for arbejdsgiverbetaling på op til ca. 13.000 kr. om måneden, hvorefter løntilskuddet aftrappes med 55 pct. Løntilskuddet bortfalder hermed, når arbejdsgiverens lønudbetaling er ca. 36.500 kr. om måneden for medlemmer af en a-kasse og 33.500 kr. om måneden for ikke-medlemmer.

Aftrapningsmodellen indebærer, at hvis fleksjobberen tjener 100 kr. ekstra reduceres løntilskuddet med 30/55 kr., så fleksjobberen får en stigning i nettoindkomsten på 70/45 kr. Resultatet er, at jo flere timer man kan arbejde, jo højere indkomst opnår fleksjobberen.

Med forslaget vil den samlede indkomst for mange fleksjobbere blive beskåret.

FTF har beregnet konsekvenserne af regeringens forslag for fleksjobbere med 2/3 løntilskud. Fleksjobberne, som er ansat med 2/3 tilskud, vil blive hårdere ramt af regeringen forslag end fleksjobbere med ½ løntilskud, da en større del af deres indkomst består af løntilskud. I 2009 havde omkring 75 pct. af fleksjobberne har 2/3 løntilskud.