Uddannelser bør have et digitalt fremtidstjek

På baggrund af nye anbefalinger fra Siri-Kommissionen bør erhvervs- og professionsrettede uddannelser gennemtrawles for at sikre, at teknologisk dannelse er med i elevernes curriculum, mener Bente Sorgenfrey.

Hanne Shapiro foreslår, at uddannelser og beslutningstagere kan have gavn af at kigge mod tendenser inden for teknologi og digitalisering i udlandet, når de sætter visioner for fx uddannelsernes indhold. På billedet set en assisterende robot, der holder en informationsskærm til turister i Tsutaya, Japan. Foto: Shutterstock

12.03.18
FTF nyhed

Når fremtidens arbejdspladser skal løse stadigt flere opgaver ved hjælp af kunstigt intelligente og virtuelle kollegaer, apps eller anden teknologi, stiller det særlige krav til ledere og medarbejdere. Derfor har den såkaldte SIRI-Kommission undersøgt, hvilke krav, der er tale om. Denne uge kom de endelige anbefalinger, der taler sit tydelige sprog:

SIRI-Kommissionens rapport og 5 anbefalinger

SIRI-kommissionens rapport munder ud i fem konkrete anbefalinger til regeringen og øvrige politikere. Alle punkterne berører en helt central aktør i udviklingen og brugen af nye teknologier; nemlig medarbejderen. Se anbefalingerne her

Hvis danske arbejdspladser skal have succes med ny teknologi, kræver det, at virksomheder og beslutningstagere sikrer, at medarbejderne er inde over den spæde udvikling, implementering og brugen af de nye redskaber.

Rapporten peger også på, at en succesfuld brug af teknologi så som apps, digitale løsninger eller robotter fordrer, at kompetenceudvikling af medarbejdere er tænkt ind tidligt i en proces. Kompetenceudviklingen skal både være til stede på selve arbejdspladsen, der eksempelvis vil begynde et digitaliseringsprojekt, men også på de institutioner, der uddanner næste generation af medarbejdere, lyder anbefalingerne.

Man skal simpelthen hælde kompetencer ind i den kommende og den nuværende arbejdsstyrke og se medarbejderne som en ressource, fordi de i sidste ende er tættest på slutbrugerne.

Hanne Shapiro, forsker

”Man skal simpelthen hælde kompetencer ind i den kommende og den nuværende arbejdsstyrke og se medarbejderne som en ressource, fordi de i sidste ende er tættest på slutbrugerne; det vil sige borgeren eller kunden. Medarbejderinddragelse i udviklingen, implementeringen og brugen af teknologi er med til at skabe værdi for både arbejdsgiver, slutbruger og ansatte”, siger Hanne Shapiro, der er forskeren bag de fem nye anbefalinger, og som har arbejdet mange år med blandt andet kortlægning af udviklingen i arbejdsmarkedet nationalt og internationalt som følge af ny teknologi.

Hun peger på, at der i dag er stor forskel på, hvor gode uddannelserne er til at indarbejde teknologi i deres fag. Det kan variere meget efter uddannelsesinstitution, fag eller underviser.

”Det stod fuldkommen klart i vores undersøgelser, at det er vigtigt at få teknologisk dannelse ind i den kommende arbejdsstyrkes curriculum, men især også, at pædagogikken på uddannelserne fremmer en teknologiforståelse og berører etikken i at bruge teknologi”, uddyber hun.

Dén pointe går igen i andre undersøgelser: Fx har Rambøll undersøgt behovet for digitale kompetencer i kommunerne for KL og konkluderer blandt andet, at der er brug for teknologiforståelse, fordi teknologierne fungerer bedst, når man forstår, hvad der sker i samspillet mellem teknologi, faglighed, kerneopgave og mennesker.

”Det er vigtigt at elever får mulighed for at eksperimentere med teknologi; de skal have mulighed for at presse den til det yderste og få en forståelse for, hvad ”jeg som professionsuddannet er dygtig til”, og hvor teknologierne kan bruges med fordel eller ej”, siger Shapiro på baggrund af sine studier, der blandt andet har beskæftiget sig med fire cases fra danske arbejdspladser, der bruger teknologi i hverdagen.

Regeringen må se at komme på banen og sætte handling bag ordene. Det fremtidstjek, vi foreslår, er lige til at tage fat på. Der er ingen grund til at vente.

Bente Sorgenfrey, Formand FTF

Klar opringning til politikerne
Den nye viden inviterer til, at man gennemtrawler de professions- og erhvervsrettede uddannelser, der står for at uddanne en stor del af de faggrupper, Hanne Shapiro har undersøgt, og som FTFs formand Bente Sorgenfrey repræsenterer:

”Når virkeligheden drøner afsted, skal uddannelserne følge med. Ellers får vi ikke nok ud af den nye teknologi. Derfor er der brug for at give alle uddannelserne et fremtidstjek og se, om de har det rigtige indhold. De skal både give stærk faglighed, teknologiforståelse og bløde kompetencer som fx kreativitet og empati. De tre ting skal komplementere hinanden, hvis uddannelserne skal være klar til fremtiden”, siger Bente Sorgenfrey.

Hun tager dermed en klar pointe med videre til politikerne:

”Regeringen må se at komme på banen og sætte handling bag ordene. Det fremtidstjek, vi foreslår, er lige til at tage fat på. Der er ingen grund til at vente.”

Konklusionerne er vigtig viden for blandt andet de politikere, der endnu engang sætter sig om samme bord og udgør regeringens Disruptionråd den 12. marts. Her vil Bente Sorgenfrey, som er et af medlemmerne af rådet, tage anbefalingerne med under armen.Hun hæfter sig yderligere ved en anden meget vigtig pointe i rapporten, som også Hanne Shapiro understreger som absolut væsentlig for en god brug af teknologi fremover:

Teknologi som spareværktøj er uklogt
Det kan måske virke fristende for nogle at tænke en ny teknologi som en form for sparekniv, der kan skære medarbejdere fra på arbejdspladsen eller på anden vis effektivisere. Men dét syn på teknologi er meget kortsigtet, konkluderer rapporten yderligere:

”Skal offentlige og private virksomheder høste de store gevinster af ny teknologi og skabe et ”triple win” (for virksomheder, kunder/borgere og medarbejdere red.), handler det om at se implementering af ny teknologi som andet og mere end IT-projekter, der skal skabe kortsigtede automatiseringsgevinster”, lyder anbefalingerne på baggrund af grundige undersøgelser af flere danske arbejdspladser.

I stedet for skal en arbejdsgiver have et skarpt blik for, at teknologi i sig selv ikke er meget værd, hvis menneskerne, der udvikler og bruger den, ikke er med på råd, konkluderer kommissionen.

”Ledelsen skal anerkende, at medarbejderne har nogle rigtig rigtig vigtige input, fordi de er tæt på slutbrugeren og ser de behov, der kan melde sig i udviklingen af en teknologi. Det er medarbejderne, der har det dybe kendskab til slutbrugeren – hvad end brugeren er en elev eller en håndværksmester”, siger Shapiro.

På den vis er det centralt at se teknologi som et værktøj til at forbedre og skabe værdi for både medarbejdere, slutbrugere og arbejdsgiver frem for et kortsigtet effektiviseringsmiddel.

”Når rapporten peger på medarbejderne som nøglen til at skabe gode teknologiske løsninger, så bekræfter det mig I, at vi skal blive meget bedre til at bruge medarbejdernes indsigt og engagement til gavn for borger og kunder. De kunne få langt bedre ydelser, hvis med arbejderne blev brugt mere systematisk ”, siger Bente Sorgenfrey.

Førstnævnte har rapportens cases konkret arbejdet med og er derfor eksempler på succesfuld brug af de nye metoder.

Fire fornuftige cases

SIRI-Kommissionen undersøger digitalisering på arbejdspladsen med afsæt i fire konkrete cases på tværs af sektorer. De fire cases berører sundheds-, finans-, byggeri- samt  uddannelsessektoren  (klik på links og få mere viden om de enkelte cases) og er udvalgt for at belyse digitalisering som en del af arbejdslivet for rigtig mange danskere; herunder sygeplejersker, lærere, bank- og it-ansatte.

Et væsentligt fund i undersøgelserne er, at tilgangen til teknologi er afgørende for succesen for både medarbejdere og organisation. Det vil sige, at teknologi alene eller som led i effektivisering ikke gør en positiv forskel for medarbejdere og organisation.

App får stumme til at kommunikere og virtuel kollega klarer trivielle opgaver
Rapporten nævner flere gode eksempler på arbejdspladser, der har formået at inddrage og oplære medarbejderne i udviklingen og brugen af ny teknologi:

Blandt andet et hold sygeplejersker, der har lavet en app til respiratorpatienter. Appen gør det muligt for de ellers meget hæmmede patienter at kommunikere med omverdenen. Det gør hverdagen nemmere for både personale og ikke mindst den syge borger.

Et andet eksempel er lærere på Mørkhøj Skole i Gladsaxe, der med både ansattes og lederes drivkraft har skabt et såkaldt ”innovationscenter” til eleverne. I centeret finder man blandt andet 3D-printere, virtual reality-redskaber og Lego Mindstorm-robotter. Målet er at skabe et bud på fremtidens skole.

Et tredje interessant eksempel på, at medarbejdernes engagement og evner er afgørende for succesen ved at bruge ny teknologi er finans-virksomheden, hvis medarbejdere er blevet fri for den trivielle opgave med at hjælpe tusindvis af kunder med at gendanne deres glemte passwords hver eneste uge. Det klarer deres virtuelle kollega ”Amelia”, som de ansatte selv har været med til at træne og udvikle.

Medarbejderne selv kan skrive andre ting på cv’et; nemlig de digitale kompetencer, de har fået og er blevet oplært i undervejs, frem for altså at bruge arbejdstiden på at gendanne kodeord til kunderne. Fælles for alle nævnte eksempler er, at teknologierne aldrig ville fungere og være en succes, hvis ikke medarbejderne var blevet involveret og ikke mindst oplært i de fornødne kompetencer undervejs, konkluderer rapporten. 

FTF foreslår:

1) De erhvervs- og professionsrettede grund-, efter- og videreuddannelser skal gennemgås for at sikre, at de matcher de nye krav. Gennemgangen foretages over en kort årrække og fokuserer både på tekniske kompetencer, teknologiforståelse og samspil med den konkrete faglighed i den enkelte uddannelse og personlige og sociale kompetencer. Gennemgangen skal ske over en årrække. Det bør ske i samarbejde UFM, uddannelsesinstitutionerne og arbejdsmarkedets parter.

2) Der skal oprettes et institutions- og ressortuafhængigt kompetenceråd, efter inspiration fra De Økonomiske Råd. Rådet skal på tværgående og strategisk niveau udpege og beskrive udviklingstendenser og overordnerede ændringer i kompetencebehov, med det formål at sikre et responsivt uddannelsessystem. Overvågningen af kompetencekrav skal ske i samarbejde med beskæftigelsessystemets overvågningsindsatser. Forslaget udspringer af LO/FTF’s uddannelsespolitiske visionsoplæg 2025.