Regeringens udspil om konsekvente sanktioner og styrket kontrol med offentlige forsørgelsesydelser rammer unødigt hårdt

Regeringen lægger op til at gøre det enklere for kommunerne at sanktionere, når en borger ikke står til rådighed. Samtidig vil regeringen skabe mere kontrol med udbetaling af offentlige ydelser, der skal forhindre misbrug og fejludbetalinger. FTF er enig i behovet for forenkling, men vurderer, at sanktionsforslagene rammer unødigt hårdt.

15.03.18
Notat

Regeringen vil forenkle sanktionsreglerne, så kommunerne får lettere ved at administrere reglerne og begår færre fejl. Det vil styrke borgernes retssikkerhed og gøre det lettere for borgeren at forstå reglerne og konsekvenserne af ikke at stå rådighed. Samtidigt vil regeringen skærpe reglerne og på den måde understøtte, at borgerne reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet eller en indsats, der kan bringe dem tættere på.

Forslagene omfatter kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere. Derudover vil regeringen skabe mere og bedre kontrol med udbetaling af offentlige ydelser, der skal forhindre misbrug og fejludbetalinger.

Mere effektive og konsekvente sanktioner
Udspillet indeholder 12 forslag på sanktionsområdet. Det drejer sig om forslag, der forenkler reglerne, og forslag, der skærper reglerne. Sigtet er at gøre det lettere for kommunerne at administrere reglerne og dermed understøtte, at kommunerne begår færre fejl. Det styrker borgernes retssikkerhed. Samtidig skal forslagene sikre, at det bliver lettere for borgerne at forstå reglerne og konsekvenserne af ikke at stå til rådighed.

Regeringens forslag på sanktionsområdet er:

  • Skærpet sanktion for uberettiget modtagelse af hjælp i udlandet og sort arbejde 
  • Sanktion ved manglende underskrivelse af medborgerskabserklæring 
  • De 74 beregnede dagssatser erstattes af 4 faste satser 
  • Rimelige grunde skal tænkes ind ved anvisning af tilbud 
  • Krav om aftale om jobsøgning og frist for at joblogge 
  • Skærpet rådighedssanktion (hjælp udbetales alene ved fremmøde) forenkles og udvides 
  • Sanktioner skal ikke kompenseres via boligstøtten 
  • Kortere vej fra forseelse til sanktion – mulighed for agterskrivelse 
  • Vejledningsindsatsen forenkles i forhold til omfang og indhold 
  • Præcisering af regler om udvidet partshøring af aktivitetsparate 
  • Udvidelse af mulighed for månedsvis opgørelse af sanktioner 
  • Nedsættelse af arbejdsgruppe med KL om it-understøttelse  

FTF vurdering
FTF støtter regeringens ambition om at ville forenkle beskæftigelsesindsatsen til gavn for både borgere og kommuner. Dele af forslagene lægger da også op til afbureaukratisering bl.a. forslaget om at erstatte 74 beregnede dagssatser med kun fire faste satser. Regeringens forslag lægger imidlertid vægten på øget kontrol og hurtigere og hårdere sanktioner overfor en allerede udsat gruppe i beskæftigelsessystemet – nemlig kontanthjælpsmodtagere, uddannelsesmodtagere og integrationsydelsesmodtagere.

Det er en gruppe, hvor en stor del også har en række andre udfordringer end kun at være ledige. Regeringen rammer således en sårbar gruppe unødigt hårdt. I stedet for et fokusere ensidigt på økonomiske incitamenter og sanktioner, ville det være mere hensigtsmæssigt at investere i langsigtede indsatser, der får borgerne i job.

Derudover foreslår regeringen, at sanktioner ikke skal kompenseres via boligstøtten. Når en borger i dag får en rådighedssanktion, kan nedsættelsen af ydelsen blive delvist kompenseret ved en højere boligstøtte.

Det sker får ca. 400 personer hver måned, som med forslaget vil blive yderligere hårdt økonomisk ramt. En målgruppe, der i forvejen lever for en meget lav ydelse under kontanthjælpsloftet. Endelig lægger regeringen op til, at vejledningsindsatsen overfor borgeren forenkles i forhold til form og indhold, så kommunen kun skal vejlede borgeren om borgerens rettigheder og pligter ved første henvendelse om hjælp og derefter ikke pr automatik i forbindelse med afgørelser om sanktioner. FTF vurderer, at der er behov for en langt bedre - og ikke mindre – vejledningsindsats over for målgruppen, der i forvejen kan have svært ved at overskue en kompleks lovgivning.  

Styrket kontrol med offentlige ydelser
Udspillet indeholder 8 forslag på kontrolområdet. Forslagene skal give mere og bedre kontrol med udbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og sikre færre fejludbetalinger. Det skal blandt andet ske igennem øget brug af registersamkøringer samt synlighed om blandt andet kommunernes brug af registersamkøringer via benchmark.

Regeringens forslag på kontrolområdet er:

  • Kommunerne får pligt til at politianmelde borgere, som opholder sig længere tid i udlandet og uberettiget modtager hjælp
  • Tilsyn i lufthavne med at borgere ikke uberettiget har modtaget ydelser under udlandsophold
  • Bedre muligheder for kontrol med bopæl og samleverstatus via nye registre 
  • Registersamkøringer anvendes til at understøtte vejledende og forebyggende indsatser 
  • Mulighed for at videregive basisoplysninger om borgere i fremsendte kontrol-sager, så kommunerne ikke manuelt selv skal indhente dem 
  • Benchmark af kommunernes brug af fremsendte kontrolsager 
  • Registersamkøring til sikring af at indsatte ikke fejlagtigt får udbetalt ydelser 
  • Mulighed for at Ankestyrelsen kan undersøge sagsbehandlingen på Udbetaling Danmarks sagsområder    

FTF vurdering
FTF støtter regeringens mål om at ville bekæmpe socialt bedrageri, sort arbejde og stoppe trafikken af sociale ydelser ud af landet. Det er afgørende for at opretholde den tillid, som velfærdssamfund bygger på, at borgere ikke modtager sociale ydelser uden reelt at stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller beskæftigelsesindsatser.

Derudover lægger regeringen op til en række øgede muligheder for samkøring af registre med det formål at øge kontrollen med bopæl, samleverstatus mv. Det vil uden tvivl vil betyde en øget overvågning. Det er i den forbindelse centralt, at denne samkøring af data sker med borgerens samtykke – og ikke foregår henover hovedet på kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere.