Regeringens digitaliseringsreform overser medarbejdere og ledere

Regeringen vil med en digitaliseringsreform udvikle af offentlige service med borgeren i centrum. Reformudspillet har høje ambitioner, men få konkrete bud på de vigtigste initiativer. FTF efterlyser konkrete uddannelsesindsatser til ledere og medarbejdere, som skal inddrages i realiseringen af de digitale ambitioner og for at sikre, at etikken er i højsædet, når borgernes data skal deles på kryds og tværs.

30.10.18
Notat

Regeringen har den 23. oktober løftet sløret for en ny digitaliseringsreform ”Digital service i verdensklasse”, som sætter retningen for offentlige digitale services. Heri sætter regeringen fokus på en fortsat udvikling af offentlig digitale service, der sætter borgeren i centrum.

Digitaliseringsreformen er det tredje af i alt seks spor i den sammenhængsreform, regeringen præsenterer hen over dette efterår. For at realisere de i alt 22 initiativer i udspillet vil regeringen indgå en digitaliseringspagt med KL og Danske Regioner, der forpligter parterne på at gennemføre initiativerne inden for følgende tre temaer:

  • Viden, overblik og gennemsigtighed
  • Digital service på borgernes og virksomhedernes præmisser
  • Teknologi og nye velfærdsløsninger skal gavne flere

Generelt er italesættelsen af digitaliseringsreformen ambitiøs, og sætter nogle høje mål for Danmarks omstillingsevne til et mere digitalt samfund, hvor den offentlige sektor kan levere en sammenhængende digital service til borgere og virksomheder.

I forhold til investeringer og konkrete initiativer er der dog en del som sparkes til hjørne. Bl.a. en ny strategi for kunstig intelligens, en strategi for data i det offentlige samt en evt. kommende digitaliseringspagt med KL og Danske Regioner. 

En ny strategi for data i den offentlige sektor

Digitaliseringsreformen kommer i kølvandet på flere strategier og politiske initiativer som har til formål at styrke digitaliseringen i Danmark i både den offentlige og private sektor. Bl.a. den digitale vækststrategi fra januar 2018 og arbejdet i regeringens Disruptionråd.

Digitaliseringsreformen har fokus på at udbrede digitale services på tværs af den offentlige sektor, så der bl.a. kan skabes mere sammenhængende tilbud og services til borgerne. Men også potentialet for vækstmuligheder gennem digitalisering fylder i reformen. Kombinationen af indsamling og konsolidering af eksisterende data om borgerne på den ene side, og kommercialisering på den anden side, går igen i regeringens arbejde på digitaliserings- og dataområdet. I forbindelse med digitaliseringsreformen vil regeringen udvikle en strategi for data i den offentlige sektor, som skal søge at realisere ovenstående ambitioner.

FTF vurdering

Den kommende strategi for data i den offentlige sektor er et godt eksempel på regeringens tilgang til området, da der dels fokuseres på at skabe større værdi og sammenhæng i offentlige services - fx på sundhedsområdet, og dels på de økonomiske vækstmuligheder der ligger i en kommercialisering af offentlige data.

FTF er grundlæggende enig i, at der er et betydeligt potentiale i en bedre udnyttelse af offentlige data, og at en fokuseret og ansvarlig indsamling af nye typer af data også kan være en god ide. Men det er essentielt at det sker på en ansvarlig måde, og at dataetiske og generelle etiske hensyn kommer før de potentielle gevinster for både det offentlige, borgerne og virksomhederne.

Borgernes adgang til et samlet overblik egne oplysninger og sager via ’Mit overblik’

Regeringen vil øge transparensen i det offentliges brug af data om borgerne ved at sørge for, at borgerne får et bedre digitalt overblik over egne forhold og igangværende sager hos offentlige myndigheder. Bl.a. skal borgerne have et bedre indblik i, hvilke myndigheder der kigger i oplysninger om ham eller hende.

FTF vurdering

Det er positivt med mere transparens når det gælder indsamling og brug af den data vi alle sammen går og producerer i vores daglige liv. Det er en væsentlig del af et moderne demokrati, at borgerne kan få indblik i, hvilke data myndighederne indsamler, og hvordan den data anvendes i forbindelse med fx sagsbehandling. Men også hvorvidt ens data deles med andre myndigheder eller med en tredjepart.

Hvem der har tilgået borgernes data kan besvares på flere forskellige måder. Fx individuelle medarbejdere eller sagsbehandlere på specifikke datoer og tidspunkter, eller på institutionsniveau i en bestemt tidsperiode. Her er det væsentligt, at der kan være behov for at beskytte medarbejderne i den offentlige sektor mod fx chikane og trusler fra frustrerede borgere i forbindelse med sagsbehandlinger. Derfor skal der findes en balance mellem at give borgerne indsigt i, hvordan deres data anvendes, og samtidig give medarbejderne i den offentlige sektor mulighed for at udføre deres arbejde på en forsvarlig måde.

Endeligt er det vigtigt at være opmærksom på, at en selvbetjeningsløsning, som den der lægges op til, har en række afgørende begrænsninger når det kommer til fx ressourcesvage eller udsatte borgere. Disse kan opleve vanskeligheder ved at tilgå eller overskue sådanne løsninger, og her er det væsentligt, at disse borgere får muligheden for at få overblikket på anden vis, hvilket kunne være gennem en personlig henvendelse.

Nedsættelse af Dataetisk Råd

Ønsket om at indsamle og udnytte mere og mere data om borgerne stiller naturligt en række etiske spørgsmål, og af samme årsag vil regeringen nedsætte et Dataetisk Råd der skal komme med dataetiske anbefalinger og understøtte en bred offentlig debat om dataetiske spørgsmål.>

FTF vurdering

De etiske spørgsmål, der opstår i omstillingen til et mere digitaliseret og datadrevet samfund, kan næppe overdrives. Det er alt fra retten til privatliv, invasive forretningsmetoder og hvilken rolle mennesket skal spille i relation til algoritmer og teknologi.

FTF ser derfor positivt på nedsættelsen af et Dataetisk Råd, som kan være med til at sætte diskussionerne på dagsordenen så vi som samfund kan beslutte os for, hvor grænsen skal gå. Herunder ift. hvilken balance vi ønsker mellem den enkeltes ret til privatliv, og de potentialer der ligger i mikrosegmentering og hyper tilpassede løsninger til de enkelte borgerne.

Når det er sagt er der begrænsninger for, hvor meget et Dataetisk Råd kan udrette, og dataetik skal derfor forankres på tværs af de institutioner der indsamler, håndterer og anvender borgernes data. Fx bør der arbejdes mere med ”privacy by design” når der skal udvikles nye dataløsninger og politikker i det offentlige. Det kræver et fokus på uddannelse af de medarbejdere som skal løfte fremtidens offentlige service. Både på ledelses- og medarbejderniveau.

I digitaliseringsreformen lægges der også op til at gennemføre undersøgelser blandt befolkningen for at måle deres tillid til det offentliges behandling af data. Det er naturligvis godt, hvis borgerne har en berettiget tillid til det offentliges håndtering af deres data, men det er værd at bemærke, at det kan være vanskeligt for den enkelte borger at vurdere, om det rent faktisk er berettiget. 

Sammenhængende digitale brugerrejser

Regeringen vil sørge for, at selvbetjeningsløsninger og øvrig digital service i højere grad er tænkt sammen på tværs af myndigheder, så borgerne og virksomhederne oplever en sammenhængende digital service, som opfylder deres behov, ved senest i 2021 at have etableret sammenhængende brugerrejser for ti vigtige situationer for borgeren og ti vigtige virksomhedssituationer.

FTF vurdering

Det er positivt at regeringen ønsker at skabe et mere smidigt system, hvor borgerne ikke føler at de støder på besværlige sagsgange eller unødigt bureaukrati. At tage udgangspunkt i borgernes behov i aktuelle og almindelige situationer er en fornuftig måde at se tingene fra borgernes perspektiv og forbedre brugeroplevelsen.

Nedbrydning af siloer, øget dataudveksling og samarbejde mellem forskellige organisationer, kontorer og medarbejdere er blot nogle af de tiltag som en mere sammenhængende brugeroplevelse kan kræve.

Det er essentielt at trække på medarbejdernes indsigt i de faglige problemstillinger og potentialer der ligger i en forbedret brugeroplevelse. Det er derfor positivt at der i udspillet lægges op til, at medarbejderne skal inddrages i arbejdet med at udvikle de sammenhængende brugerrejser. Det er her væsentligt, at medarbejderne inddrages tidligt i forløbet, så de vigtigste problemstillinger kan identificeres og uhensigtsmæssige implementeringer kan undgås.

National strategi for kunstig intelligens

Regering vil udvikle en national strategi for kunstig intelligens, der går på tværs af den offentlige og private sektor, og som både sikrer bedre rammer for anvendelsen af kunstig intelligens og samtidig opstiller en række principper for anvendelsen, bl.a. i forhold til privatliv, sikkerhed, retfærdighed mv.

For hurtigst muligt at opbygge konkrete og praktiske erfaringer med anvendelse af kunstig intelligens i den offentlige sektor igangsætter regeringen en række signaturprojekter. Projekterne skal igangsættes på områder, hvor der vurderes at være et potentiale for at øge kvalitet og produktivitet i de offentlige kerneopgaver ved hjælp af kunstig intelligens, men hvor der på nuværende tidspunkt er for få konkrete erfaringer.

FTF vurdering

Kunstig intelligens forventes at spille en enorm rolle i fremtidens samfund, og hvis Danmark ønsker at være med til at beslutte hvordan teknologien skal udvikles og implementeres, så er det væsentligt med et strategiske sigte. Både for at vi kan afgøre hvilket slags samfund vi ønsker, men også fordi vi med de rette strategiske satsninger kan have afgørende indflydelse på selve udviklingen og implementeringen af teknologierne. Dette står i modsætning til en mere passiv tilgang, hvor Danmark blot importerer løsninger udviklet af globale tech giganter, som måske ikke er tilpasset danske behov.

Regeringens ambition om at Danmark skal være blandt de førende lande i verden til at anvende kunstig intelligens i 2025 er i sig selv ambitiøst, men det vil også være nødvendigt at bidrage til selve udviklingen af kunstig intelligens. Gennem en proaktiv tilgang til teknologien kan Danmark være med til at sætte et præg på en teknologi, som forventes at ændre mange arbejdsfunktioner og services markant.

FTF ser positivt på ideen om signaturprojekter, som kan være med til at afprøve potentialet for kunstig intelligens på udvalgte områder. Det er dog vigtigt, at indsatsen også sætter fokus på konsekvenserne for både borgere og medarbejdere, som berøres af løsninger, hvor kunstig intelligens anvendes. Derudover skal de etiske spørgsmål, som løsningerne medfører også være genstand for analyse i forbindelse med signaturprojekterne.

Udbredelse af nye teknologier gennem ny strategi for Center for Offentlig Innovation samt en udbredelsesaftale med KL og Danske Regioner.

Regeringen ønsker, som led i digitaliseringspagten, at indgå en aftale med regioner og kommuner om styrkede rammer for udbredelse af digitale velfærdsløsninger. Regeringen vil også drøfte en ny strategi for Center for Offentlig Innovation (COI) med kommunerne og regionerne. Centeret skal ifølge regeringen have en central rolle i udbredelsen af nye teknologier i den offentlige sektor.

FTF vurdering

Det er FTF’s vurdering, at hvis den offentlige sektor skal digitaliseres i den grad der lægges op til i Digitaliseringsreformen, så er det nødvendigt med et stærkt samarbejde mellem Regeringen, KL og Danske Regioner. FTF vurderer også, at inddragelsen af COI i udbredelsen af nye teknologier er en fornuftig strategi, da centeret har opbygget en stærk viden indenfor potentialer og udfordringer i innovation i offentlige organisationer. Det er værd at bemærke, at COI – som udspringer af en aftale mellem den daværende regering og arbejdsmarkedets parter på det offentlige område i 2013 - har påvist, at medarbejdere og ledere spiller en vigtig rolle når det kommer til udvikling af en mere innovativ offentlig sektor.

Regeringen sætter fokus på udbredelsen af nye teknologier, og at det offentlige skal lære af de gode eksempler der allerede findes. Det er med til at understrege, at der allerede findes gode innovative løsninger der udvikles og bruges af ledere og medarbejdere i den offentlige sektor. Det er derfor afgørende, at der gives yderligere muligheder for at medarbejdere og ledere kan medvirke til at udvikle nye teknologiske løsninger og i høj grad inddrages i forhold til at sikre en god og gennemtænkt implementering, når nye teknologier skal bringes i anvendelse.

Etableringen af en investeringsfond for nye teknologier og digitale velfærdsløsninger

Regeringen vil etablere en ny investeringsfond med en samlet investeringsvolumen på 410 mio. kr. i 2018-2022. Fonden skal støtte afprøvning og udbredelse af nye teknologier og digitale velfærdsløsninger i kommuner og regioner. 

I forbindelse med økonomiaftalerne for 2019 afsatte regeringen 70 mio. kr. til en fond som skulle prioritere digitale løsninger på sundhedsområdet. Dertil kom en kommunal og regional medfinansiering, som bragte de samlede investeringer op på 210 mio. kr. I forbindelse med Digitaliseringsreformen har regeringen valgt at lægge yderligere 100 mio. kr. i fonden, og der lægges op til at kommunerne og regionerne øger medfinansieringen, således at den samlede investeringsvolumen er på 410 mio. kr. i årene 2018-2022.

FTF vurdering

Hvis Danmark skal kunne foretage den digitale og teknologiske omstilling, der er brug for i den offentlige sektor, så er strategiske investeringer i afprøvning og udbredelse af nye teknologier et vigtigt skridt på vejen. Det er derfor positivt, at Regeringen vælger at tilføre flere midler til fonden. Dog er det værd at bemærke, at Regeringen i forbindelse med Digitaliseringsreformen har valgt at udvide fondens fokusområde, så den nu skal dække alle velfærdsområderne.

Selv med de yderligere midler der lægges i fonden, må det derfor vurderes at midlerne spredes meget tyndt ud. Særligt når der i forbindelse med udbredelsen af nye teknologier må forventes at investeringer i kompetencer hos lederne og medarbejderne er en væsentlig forudsætning for succes.