Ledige parkeres i pseudotilbud

Mange ressourceforløb har ikke det rehabiliterende indhold, som de burde have ifølge den to år gamle førtidspension- og fleksjobreform. Indsatsen i ressourceforløbene skal have en højere kvalitet og det skal være muligt at kunne klage over indholdet i sit forløb. Det mener FTF, der også opfordrer beskæftigelsesministeren til at gøre mere for, at kommunerne implementerer førtidspension- og fleksjobreformen efter hensigten med reformen.

16.03.15
FTF nyhed

Mange borgere med komplekse problemer, der forhindrer dem i at komme ind på arbejdsmarkedet, får ikke den rehabiliterende indsats, som de har krav på. I stedet for at modtage et tværfagligt og helhedsorienteret ressourceforløb, som reelt kunne forbedre deres arbejdsevne, oplever mange borgere, at indholdet i deres ressourceforløb er meningsløst. Det står klart to år efter, at ressourceforløbene blev indført som en del af førtidspension- og fleksjobreformen.

Det er ikke i orden at få tilkendt et femårigt ressourceforløb, der udelukkende består af afspændingsbehandlinger, af at løse hukommelsesopgaver på sin hjemme-pc eller af at blive vejledt i støvsugning.

Bente Sorgenfrey, formand FTF

FTF kender til mange ressourceforløb, hvor kvaliteten af indsatsen er meget lav. Et eksempel er en 52-årig mand, der har fået tilkendt et femårigt ressourceforløb, hvor det eneste indhold er, at der kommer en kontaktperson hos ham en gang om ugen og støvsuger sammen med ham. I et andet eksempel består ressourceforløbet i, at en ergoterapeut kommer på besøg i hjemmet og beskriver borgerens dagligdag. I et tredje eksempel var der ingen indsats i det første halvandet år, hvorefter borgeren nu får nogle afspændingsbehandlinger. Herudover kender FTF til et toårigt ressourceforløb, hvor den eneste indsats er, at borgeren skal løse hukommelsesopgaver på sin hjemme-pc, og til et femårigt forløb der udelukkende går ud på, at borgeren skal følge psykiatrisk behandling, selvom man ikke regner med, at behandlingen vil hjælpe borgeren tættere på arbejdsmarkedet.

I sin seneste praksisundersøgelse af kommunernes rehabiliteringsteams fra oktober 2014, har Ankestyrelsen undersøgt de planer, som kommunerne skal lave for indsatsen i hvert enkelt ressourceforløb. Her finder Ankestyrelsen frem til, at kommunerne i 25 procent af de undersøgte ressourceforløb enten ikke har lavet en plan for indsatsen eller ikke har gjort det godt nok.

Ressourceforløb med kun én indsats er ikke et ressourceforløb
Ifølge førtidspension- og fleksjobreformen skal et ressourceforløb udvikle borgerens arbejdsevne gennem en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der skal give borgeren fodfæste på arbejdsmarkedet. Et ressourceforløb skal derfor altid indeholde flere forskellige tilbud, der trin for trin kan udvikle borgerens erhvervsevne. Det forklarer Margit Maltesen, der er læge og sundhedskoordinator i Region Midt, hvor hun bl.a. hjælper kommunernes rehabiliteringsteams med at tilrettelægge indholdet i ressourceforløb.

”Jeg mener ikke, at et forløb, der kun består af et enkelt tilbud, kan kaldes et ressourceforløb. Når du får tilkendt et ressourceforløb, skyldes det jo, at du har komplekse problemer, der kræver en tværfaglig indsats med tilbud fra f.eks. både sundhedsområdet, socialområdet og beskæftigelsesområdet. Og derfor giver det jo ingen mening, hvis indholdet kun består af ét tilbud”, siger Margit Maltesen. Hun påpeger, at nogle tilbud dog kan være så langvarige og omfattende – f.eks. hvis et psykiatrisk forløb både består af individuel terapi, gruppeterapi, fysiurgisk terapi m.v. – at de godt kan udgøre hele indholdet i et ressourceforløb i en periode.

Herudover mener hun, at det er vigtigt, at borgeren føler ejerskab til indsatsen og tror på, at forløbet rent faktisk kan hjælpe en tilbage til på arbejdsmarkedet.

Indholdet i forløb bør ikke planlægges ud fra kommunekassen
Formand for FTF, Bente Sorgenfrey, er bekymret over, at mange ressourceforløb kun indeholder ét enkelt tilbud. Og hun mener, at beskæftigelsesministeren bør gøre mere for at sørge for, at kommunerne implementerer førtidspension- og fleksjobreformen efter hensigten med reformen.

Udbetalinger

Ressourceforløbsydelsen er 10.689 kr. om måneden før skat for en ikke-forsørger og 14.203 kr. om måneden for en forsørger. Førtidspension er 17.925 kr. om måneden før skat for en enlig og 15.236 kroner for andre.

Kilde: Retsinformation.dk

”Det er klart, at kommunerne har økonomisk gevinst ved at lave et billigt ressourceforløb med kun et enkelt tilbud frem for et tværfagligt ressourceforløb, der reelt kan udvikle borgerens erhvervsevne. Det motiverer til kassetænkning i stedet for at tage udgangspunkt i den enkelte borgers livssituation, som reformen ellers lægger op til,” siger Bente Sorgenfrey.

Margit Maltesen er generelt begejstret for ideen bag ressourceforløbene og fortæller, at hun har set eksempler på veltilrettelagte forløb, hvor borgere gennem de rigtige tilbud har udviklet deres erhvervsevne, så de i dag kan forsørge sig selv i f.eks. et fleksjob i stedet for at være på passiv forsørgelse.

”Ideen med at lave tværfaglige forløb, der tager udgangspunkt i borgerens samlede livssituation, er brand god. Og derfor er det selvfølgelig meget vigtigt, at der bliver lavet en grundig evaluering af kvaliteten af forløbene, og hvad der virker og ikke virker. For det er enormt ærgerligt, hvis forløbene nogle steder bliver en spareøvelse i stedet for den forbedring, som de burde være”, siger Margit Maltesen.

Skal være muligt at klage over indholdet af ressourceforløb
Formand for FTF, Bente Sorgenfrey, er enig med Margit Maltesen i, at der skal udvikles mere viden om, hvilke indsatser der bedst bringer borgere i ressourceforløb tættere på arbejdsmarkedet.

Hun håber også, at medlemmerne af regeringens Carsten Koch-udvalg vil opfodre politikerne til at gøre det muligt for borgere at klage over indholdet af deres ressourceforløb, når udvalget i dag offentliggør deres rapport om de ikke-arbejdsparate ledige.

”Nu to år efter førtidspension- og fleksjobreformen trådte i kraft ser vi tydeligt, at en del ressourceforløb mangler indhold, men borgerne har ikke mulighed for at klage over det. Det er ikke i orden at få tilkendt et femårigt ressourceforløb, der udelukkende består af afspændingsbehandlinger, af at løse hukommelsesopgaver på sin hjemme-pc eller af at blive vejledt i støvsugning. De eksempler ligner pseudotilbud, hvor der reelt ikke igangsættes en indsats. Derfor skal det være muligt at kunne klage over indholdet, så man kan få nogle tilbud, der rent faktisk kan hjælpe en tættere på arbejdsmarkedet”, siger hun.

Hvad er et ressourceforløb?

Ressourceforløb er målrettet personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, og som i høj grad risikerer at komme på førtidspension, hvis de ikke får en særlig indsats. Et forløb varer fra et til fem år. Forløbet skal udvikle borgerens arbejdsevne gennem en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der skal give borgeren fodfæste på arbejdsmarkedet. Forløbet vil ofte bestå af både beskæftigelsestilbud, sociale tilbud og sundhedsmæssige tilbud, der bliver kombineret og koordineret på tværs. Ressourceforløbene blev indført som en del af førtidspension- og fleksjobreformen, der trådte i kraft 1. januar 2013. Der er registreret 9.929 ressourceforløb i 2014.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet og jobindsats.dk