FTF kvitterer for ambitiøs digital vækststrategi, men peger også på det offentliges rolle som digital vækstpartner

Regeringens digitale vækststrategi indeholder en bred vifte af initiativer inden for seks indsatsområder. FTF er enig i ambitionen om at gøre Danmark til en digital frontløber. Det er ikke et snuptag eller en enkelt skrue, der skal skrues på. Derfor er der også brug for en bred plan. Notatet gennemgår og vurderer de konkrete initiativer.

05.02.18
Notat

Initiativerne i Strategi for Danmarks digitale vækst er bl.a. baseret på de anbefalinger som Regeringens Digitalt Vækstpanel offentliggjorde i maj 2017. Diskussionerne og arbejdet i forbindelse med Regeringens Disruptionråd har også bidraget med input til strategien.

Strategien indeholder initiativer for 1 mia. kr. frem mod 2025. Midlerne blev afsat i forbindelse med Regeringens aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer fra november 2017. Flere af initiativerne i strategien forventes desuden at blive suppleret med privat medfinansiering.

Strategien skal gennemføre en bred indsats 38 initiativer inden for følgende seks strategiske indsatsområder.

·    Digital hub for et styrket vækstmiljø

·    Digitalt løft af SMV’er

·    Digitale kompetencer til alle

·    Data som vækstdriver i erhvervslivet

·    Agil erhvervsrettet regulering

·    Styrket IT-sikkerhed i virksomhederne

Digital hub for et styrket vækstmiljø

En central del af strategien er etableringen Digital Hub Denmark, som skal finansieres og drives i et samarbejde mellem offentlige og private aktører. Den nye hub skal bl.a. forske i og formidle nye teknologier, agere matchmaker mellem virksomheder og markedsføre Danmark som digitalt foregangsland.

FTF vurdering

FTF ser positivt på, at Regeringen anerkender behovet for et offentligt-privat partnerskab på digitaliseringsområdet. Som FTF tidligere har peget på vil et tættere og mere systematisk samarbejde mellem offentlige velfærdsområder og private teknologivirksomheder kunne føre til flere gode løsninger og kvalitet i den offentlige sektor og skabe grobund for produktudvikling og vækst i den private sektor. Digital Hub Denmark bør derfor også være startskuddet til endnu flere innovative offentligt-private samarbejder.

I forhold til den forsknings- og formidlingsindsats, der lægges op til, er det positivt, at der tænkes tværdisciplinært og på tværs af forskellige aktører, da digitalisering netop forventes at have konsekvenser og anvendelsesmuligheder på tværs af et meget bredt felt af forskningsområder, brancher og offentlige organisationer.

FTF mener dog også, at det er vigtigt at huske, at de offentlige organisationer skal være mere end blot leverandører af problemstillinger og data til den digitale hub. Det er oplagt at tænke offentlige partnere mere direkte ind i udvikling af de nye løsninger i et tæt samarbejde med private aktører og vidensinstitutioner. Det er her vigtigt, at den viden og erfaring medarbedjere og ledere i den offentlige sektor har i forhold til de konkrete opgaveområder inddrages så tidligt som muligt i udviklingsprocesserne for at sikre kvaliteten i både udviklingen og implementering.

Digitalt løft af SMV'er

Mange små og mellemstore danske virksomheder udnytter ikke deres potentiale for at digitalisere eller eksportere produkter gennem e-handel. Det ønsker regeringen at gøre op med gennem satsningen SMV:Digital som bl.a. indeholder et e-handelscenter og opkvalificering af virksomhedsledere. Strategien vil desuden udarbejde teknologioversigter målrettet til SMV’er om robotteknologi og automatisering. Dette skal hjælpe SMV’erne med at identificere og optage teknologierne hurtigere.

FTF vurdering

FTF mener at det er nødvendigt med en indsats som kan styrke de danske SMV’ers digitale kompetencer og gøre dem klar til fremtiden. Som strategien også henviser til er mange danske (og generelt de nordiske) virksomheder langsommere til at implementere ny teknologi end i udlandet. Øvrige undersøgelser viser desuden, at mange danske SMV’er mangler essentielle IT-kundskaber som ofte er nødvendige for at kunne konkurrere på de globale markeder (Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2016 og 2017). I arbejdet med at gøre SMV’erne klar til nye teknologier mener FTF også at der bør være et eksplicit fokus på de medarbejdere som skal arbejde med teknologien. En god udnyttelse af teknologi forudsættes af en ordentlig implementering, og her er det vigtig at tage medarbejderne med på råd.  

Digitale kompetencer til alle

I forhold til at sikre digitale kompetencer til alle arbejder strategien på to forskellige spor. Det ene er en generel styrkelse af digitaliseringen i uddannelsessektoren. Konkret er det forsøg med teknologiforståelse i folkeskolen og en række spredte digitaliserings indsatser på erhvervsuddannelserne samt de videregående uddannelser. Sidstnævnte skal ifølge strategien også have en digital strategi.

Det andet spor er indgåelse af teknologipagt med en række centrale aktører for at sikre den nødvendige adgang til STEM kompetencer som et mere digitaliseret samfund kan kræve.

FTF vurdering

FTF er enig i, at behovet for bredt set at sikre at nye kompetencer indarbejdes i uddannelserne kræver en samlet indsats fra politikere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og andre offentlige aktører.

Det er indlysende, at der fortsat vil være behov, for at mange unge får stærke naturvidenskabelige og tekniske kompetencer – for eksempel på IT-området. Og det er afgørende, at der er tilstrækkeligt med specialister til at udvikle og vedligeholde de nye IT-systemer. Men den succesfulde omstilling kræver langt mere end kun tekniske specialister. Bl.a. McKinsey har i en nylig rapport peget på behovet for også at prioritere de kompetencer, der er vanskelige at automatisere, herunder kreativitet, sociale kompetencer, kritisk tænkning og bred systemforståelse.

I FTF foreslår vi, at de erhvervs- og professionsrettede grund-, efter- og videreuddannelser gennemgås for at sikre, at de matcher de krav, som ny teknologi og omstilling stiller. Gennemgangen foretages over en kort årrække og fokuserer både på tekniske kompetencer og de bredere personlige og sociale kompetencer. 

FTF forholder sig en smule skeptisk overfor, at initiativerne i Teknologipagten vil være tilstrækkelige til at sikre målet om, at 20 pct. flere danskere vil fuldføre ikke-dimensionerede videregående uddannelser om 10 år, og 20 flere på STEM EUD om 10 år. Særligt når det tages i betragtning, at der parallelt med strategien kører en række uddannelsesbesparelser, som alt andet lige må forventes, at gøre det vanskeligt at opretholde kvaliteten.

På et helt konkret område mener FTF, at der hurtigt kan tages et initiativ, der kan være med til at dække efterspørgslen efter kompetente it-medarbejdere: Datamatikeruddannelsen er én af de uddannelser, som kan bidrage til at nå målet med teknologipagten.

Der er ifølge arbejdsmarkedsbalancen aktuelt omfattende mangel på programmører og systemudviklere, hvilket gælder hele landet. Uddannelsen er ikke desto mindre begrænset af dimensionering. Regeringen må hurtigst muligt ophæve dimensioneringen på området.

Data som vækstdriver i erhvervslivet

Data er det nye guld, og strategien lægger også op til en øget anvendelse af data i virksomhederne. Både deres egne data, hvor regeringen vil skabe klare retningslinjer for dataanvendelsen, men også offentlige data, hvor regeringen bl.a. vil se på erhvervspotentialet i udvalgte offentlige data. 

FTF vurdering

FTF er enige i at data er blevet en særdeles værdifuld råvare, som kan udgøre et betydeligt vækstpotentiale. Men det er altafgørende, at der sikres en ansvarlig omgang med danskernes data, da selv samme data også er værdifuld for de, som ønsker at misbruge dem.

Når data centraliseres og samkøres fra forskellige datakilder og registre kan det ganske rigtigt give en lettere adgang til data, hvilket kan være til gavn for fx erhvervs- og forskningsaktører. Men det kan også være med til at øge risikoen for, at større mænger data falder i de forkerte hænder, eller at borgere og medarbejderes private oplysninger bliver kompromitteret. De nye digitale teknologier udfordrer på en række punkter vores privatliv bl.a. gennem opsamling og anvendelse af de mange personlige oplysninger og data, vi gennem brug af digitale medier etc. efterlader os i datasystemer, vi ikke har kontrol over. 

At være det mest digitaliserede land betyder også, at vi bliver et oplagt mål for datalæk, hacking og generel misbrug af data. Så der skal styr på sikkerheden og etikken. Her er det oplagt at ny teknologi og datasatsninger skal udvikles med fokus på det enkelte individs kontrol over data om dem. ”Privacy by design” og borgerens kontrol over de data, som indsamles, er afgørende.

Agil erhvervsrettet regulering

Regeringen ønsker med strategien at skabe en reguleringspraksis som løbende kan udvikle sig i takt med den teknologiske udvikling. Bl.a. skal alle myndigheder fra juli 2018 vurdere om deres erhvervsrettede regulering er agil ud fra en række principper, som bl.a. skal afgøre om reguleringen muliggør anvendelsen af nye forretningsmodeller.

FTF vurdering

Det er vigtigt at den danske lovgivning kan følge med tiderne, det nytter ikke noget at lovgive efter en virkelighed, som ikke findes længere. Når den teknologiske udvikling grundlæggende ændrer måden, hvorpå produkter og services udvikles, produceres, sælges og leveres så må lovgivningen følge med. Derfor er det godt at regeringen ønsker at skabe en mere agil regulering af erhvervslivet. Og det er fornuftigt at igangsætte en række forsøg, som der lægges op til i strategien.

Dog mener FTF også, at den agile regulering ikke skal være en måde hvorpå, arbejdsgivere kan blive fri for at opretholde vigtige beskyttelsesmekanismer i forhold til både medarbejdere og kunder. Eller udnytte konkurrencefordele som bunder i færre krav til virksomheden end til konkurrenterne.

Der vil under alle omstændigheder, være behov for at følge den agile regulering tæt, så der kan justeres for eventuelle negative konsekvenser for medarbejderne samt andre, som bliver påvirket af virksomhedernes drift.

Styrket IT-sikkerhed i virksomhederne

Regeringen ønsker med strategien et løft af IT-sikkerheden i danske SMV’er. Bl.a. ved at etablere en samlet informationsportal med viden, konkrete værktøjer og vejledninger. Derudover vil den skabe én indgang for indberetning af IT-sikkerhedshændelser. Regeringen vil desuden senere på året lancere en national strategi for cyber- og informationssikkerhed, som vil have særligt fokus på myndigheder og institutioner, der varetager samfundskritiske funktioner.

FTF vurdering

I takt med at virksomhederne digitaliserer flere og flere processer, vil de ofte også være mere sårbare overfor IT-trusler. FTF mener at det er essentielt at sikre, at virksomhederne har styr på sikkerheden. Især i en tid hvor mange virksomheder indsamler personlige oplysninger om både kunder og medarbejdere.