Frikommuneforsøg går for vidt

Bekendtgørelse om frikommuneforsøg II på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet

06.11.17
Høringssvar

FTF er enig i, at såvel sygedagpengeloven som beskæftigelsesloven kan forenkles og ændres, så diverse bestemmelser er både fleksible for kommunerne og effektive i forhold til borgernes interesser. Det kan bl.a. ske gennem frikommuneforsøg. Men det er vigtigt for FTF, at forsøgene først og fremmest er målrettet borgernes interesser og i særdeleshed, at frikommuneforsøgene ikke forringer borgernes retssikkerhed.

FTF har, i den aktuelle bekendtgørelse, især store betænkeligheder ved følgende 3 forsøg:

Helbredsoplysninger til brug for første opfølgning i sygedagpengesager (§ 12)
Det fremgår af sygedagpengelovens § 11 a, at kommunen skal anmode om en lægeattest til den første opfølgning med borgeren. I udkastet vil man fritage kommunerne for denne forpligtelse og i stedet give dem et valg i forhold til, om de vil indhente en lægeattest eller ej. Kommunen kan undlade at indhente attesten, hvis kommunen vurderer, at der er andre former for helbredsoplysninger til stede, som udgør et tilstrækkeligt grundlag for opfølgningen. I situationer, hvor kommunen kan stoppe sygedagpengene, er FTF bekymret for, at dette vil ske, uden der bliver indhentet helbredsoplysninger fra borgerens egen praktiserende læge, herunder hvorvidt egen læge vurderer muligheden for at arbejde og eventuelle skånebehov. FTF mener, at ændringen er alt for vidtgående - kommunen bør som minimum indhente en lægeerklæring, hvis man påtænker at stoppe sygedagpengene. Det er desuden uklart, hvad der ligger i formuleringen: "...hvis andre former for helbredsoplysninger efter kommunens vurdering udgør et tilstrækkeligt grundlag for opfølgningen".

Rehabiliteringsteams (§ 13)
Det fremgår af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 68 d, stk. 2, at overgang til jobafklaringsforløb skal behandles i et rehabiliteringsteam senest 4 uger efter afgørelsen herom. Årsagen til, at sagen skal behandles på rehabiliteringsteamet er, at der skal iværksættes en tværfaglig indsats. FTF er bekymret for, at der ikke bliver iværksat den korrekte indsats og at intentionen om en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, som blev indført med reformen, ikke vil blive opfyldt. FTF mener ikke dette forsøg bør igangsættes ud fra den betragtning, at forskellige statusevalueringer af rehabiliteringsteamets virke har vist, at kommunerne fortsat har store udfordringer med at få denne del af reformen om førtidspension og fleksjob til at virke effektivt.

Fritagelse for lægeattesten LÆ Rehabiliteringsteams (§14)
Det fremgår af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 30 a, stk. 3, at den forberedende del af rehabiliteringsplanen, skal indeholde den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde. Det fremgår af Beskæftigelsesministeriets vejledning 10378 af 23/12 2016 "Vejledning om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager på beskæftigelsesområdet" pkt. 3.1.1, at LÆ 265 er det centrale helbredsdokument i sagen. Formålet med attesten er at få egen læges vurdering af personens helbredsforhold i forhold til mulighed for at komme i arbejde. FTF er bekymret for, at egen læges vurdering ikke bliver inddraget i forbindelse med vurderingen af, om personen er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Desuden er det uklart, hvad der ligger i formuleringen: ...hvis de øvrige helbredsoplysninger, der foreligger hos kommunen, efter kommunens vurdering kan danne grundlag for rehabiliteringsteamets vurdering af sagen".

I alle ovennævnte forsøg er det meget bekymrende, at det netop er helbredsoplysninger og lægeattester, som kommunerne bliver fritaget for at inddrage i deres vurderinger af borgerens arbejdsevnepotentiale. FTF mener ikke, at disse forsøg er i borgerens interesse og der vil være stor risiko for, at borgere bliver tvunget ud i aktivering og arbejdsprøvning, der vil forværre borgerens helbredssituation.