Forenklet erhvervsfremmesystem

FTF ser positivt på et nyt forenklet erhvervsfremmesystem. Samtidig peger FTF på behovet for at sikre det nødvendige samarbejde og koordination med lokale og nationale aktører. Arbejdstagernes repræsentanter bør komme fra den hovedorganisation, som repræsenterer det bredest mulige udsnit af danske løn-modtagere. Og samfundsmæssige behov bør også kunne adresseres i erhvervsfremmesystemet.

07.09.18
Høringssvar

Et effektivt erhvervsfremmesystem kan afgørende bidrage til at løfte danske virksomheders udviklingspotentiale, og derved sikre grundlaget for den langsigtede vækst og velfærd i Danmark. Derfor ser FTF positivt på regeringens ambitioner om at skabe et effektivt, overskueligt og efterspørgselsdrevet erhvervsfremmesystem. 

Det er positivt, at den digitale indsats i erhvervsfremmesystemet forslås styrket gennem etableringen af en digital platform for erhvervsfremme. En digital løsning kan være med til at give virksomhederne en vejledning og rådgivning, som tager udgangspunkt i deres individuelle forudsætninger og behov uden at trække uforholdsmæssigt meget på medarbejderne i erhvervsfremmesystemet. Samtidig giver det muligheden for at indsamle data om virksomhedernes behov, som kan være med til at udvikle nye løsninger og services. Det er dog vigtigt, at gevinsten af de administrative lettelser som lovforslaget forventer vil følge etableringen af platformen ikke høstes før de reelt er i hus.

Inddragelse af nationale og lokale aktører fra beskæftigelses- og uddannelsesområdet

At centralisere indsatsen i den grad lovforslaget lægger op til kan betyde, at der ikke i tilstrækkeligt grad tages hensyn til regionale og lokale behov og udfordringer. Det er derfor vigtigt, at der etableres et stærkt samarbejde mellem erhvervsfremmesystemet og nationale samt lokale uddannelses- og beskæftigelsespolitiske aktører. Ikke mindst i lyset af, at en af de vigtigste udfordringer for vækst er både på kort og lang sigt at sikre tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft på alle niveauer i både den private og offentlige sektor.

FTF skal derfor foreslå, at det i lovforslaget præciseres, at der på det nationale niveau skal sikres et samarbejde og en koordinering mellem Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Beskæftigelsesrådet, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU), Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) og Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (REP). 

På det lokale niveau er det tilsvarende oplagt at inddrage de Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR), som bør repræsenteres i bestyrelserne i de nyoprettede erhvervshuse gennem en observatørpost. De regionale Arbejdsmarkedsråd har netop til opgave at styrke samarbejdet og koordinationen mellem aktørerne inden for voksen-, efter- og videreuddannelsessystemet og erhvervsfremme-, innovations- og beskæftigelsesområdet.

Indstillingsret til bestyrelser i erhvervsfremmesystemet

Med sigte på at fremtidens erhvervsfremmesystem skal være i øjenhøjde med virksomhederne, er det afgørende, at arbejdstagernes viden, indsigt og forslag inddrages i forhold til, hvordan vi bedst skaber vækst i danske virksomheder.

Udfordringer og potentialer i forhold til arbejdsmarkedet, kompetencebehov og det lokale erhvervsliv bør adresseres i et tæt samspil, hvor arbejdstagernes indspil kan indgå og kvalificere indsatsen. Arbejdstagerne bidrager med afgørende og konkret indsigt og viden om både udfordringer og muligheder for vækst og beskæftigelse såvel nationalt som regionalt.

I lovforslaget er der afsat to pladser til arbejdstagerne i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse samt en i Erhvervshusenes bestyrelser. Det bør i §10 Stk. 4 og §13 Stk. 4 præciseres, at arbejdstagernes repræsentanter i både Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse samt i Erhvervshusene bør indstilles af den hovedorganisation som repræsenterer det bredest mulige udsnit af danske lønmodtagere.

Offentlige erhvervsfremmeinitiativer kan have flere bundlinjer

I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt det offentlige erhvervsfremmesystem udelukkende skal finansiere aktiviteter, hvor det private marked ikke i tilstrækkelig grad yder finansiering er det vigtigt at huske på, at der kan være flere bundlinjer og mål med den offentlige erhvervsfremme. Målet med den offentlige erhvervsfremme bør ikke udelukkende være at styrke den enkelte virksomheds vækst og udvikling.

Der er også samfundsmæssige behov som kan adresseres gennem erhvervsfremmesystemet. Det kunne fx være udfordringer eller potentialer på miljø- velfærds- eller kompetenceområdet som erhvervsfremmesystemet kan være med til at løse eller realisere. Dette bør vægte højere, end hvorvidt der teknisk set er alternativer på det private marked, som finansierer samme type af aktivitet. FTF foreslår, at der tages højde for det i §1 Stk. 5 og §9 Stk. 6.

Fasthold muligheden for offentligt-privat samarbejde på sundhedsområdet

Offentligt-privat samarbejde er en vigtig kilde til nye innovative løsninger på en lang række områder – herunder sundhedsområdet. Samarbejdet mellem fx regioner og sygehuse på den ene side, og private virksomheder på den anden, kan være med til at udvikle løsninger og produkter som kan forbedre velfærden og samtidig skabe en bedre bundlinje i virksomhederne. Det er derfor afgørende, at regionernes udelukkelse fra erhvervsfremme systemet ikke forhindrer disse i at drive, administrere eller deltage i offentligt-privat samarbejde med fokus på innovation og udvikling. Dette bør præciseres i §15, stk. 8.