For mange ledige i udsigtsløse ressourceforløb

Alt for mange borgere får en dårlig eller slet ingen indsats i ressourceforløb, viser ny evaluering af førtidspensionsreformen. Der er behov for tidligere og langt bedre indsatser i forløbene, mener FTF.

”Vi skal sikre os, at mennesker ikke sendes i meningsløse ressourceforløb på ganske få timer” siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey. (Foto: Jesper Ludvigsen)

20.03.18
FTF nyhed

De ressourceforløb for ledige, der blev indført i 2012 med reformen af førtidspension og fleksjob, har langt igen for at leve op til forventningerne. Det viser en evaluering af reformen fra Beskæftigelsesministeriet, som skal danne grundlag for kommende forhandlinger i forligskredsen om reformen.

Hver femte borger, der har været mindst seks måneder i et ressourceforløb, har ikke modtaget nogen former for indsats.

Desuden har kommunerne store udfordringer med at oprette de virksomhedsrettede tilbud i ressourceforløb, som rehabiliteringsteamet har indstillet den ledige til. Næsten hver tredje oplever, at de ikke har fået den rette indsats i ressourceforløbet til at komme videre. Blandt de borgere der har fået ressourceforløb, er kun halvdelen tilfredse.

Gør mere skade end gavn
Et så mangelfuldt system gør nærmest mere skade end gavn, og det er på høje tid at få gjort noget ved problemerne, mener Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisationen FTF.

”Vi skal sikre os, at mennesker ikke sendes i meningsløse ressourceforløb på ganske få timer. Desuden skal ressourceforløbene gives langt tidligere, inden den ledige helt mister motivationen og evnen til at arbejde”, siger hun

FTF foreslår, at kvaliteten i ressourceforløbene højnes ved at fastsætte en nedre grænse for, hvor mange timer den enkelte skal kunne deltage i arbejdsprøvning. Og ved at kommunerne sætter tidligt ind og tager fat i de mennesker, der har været på offentlig forsørgelse i en længere periode.

Afskaf reglerne om fastholdelsesfleksjob
FTF ser også et stort behov for forbedring, når det gælder de såkaldte fastholdelsesfleksjob. Her ansættes man som ledig i et fleksjob i den virksomhed, hvor man i forvejen har været ansat i et ordinært job. 

Men kommuner og virksomheder oplever, at dokumentationen for fastholdelsesfleksjob er besværlig. I dag skal den syge have været ansat i virksomheden i mindst 12 måneder på særlige vilkår, inden vedkommende kan blive tilbudt et fastholdelsesfleksjob på virksomheden. Det gør det vanskeligere at fastholde ansættelsen i fleksjob.

Evalueringen peger på, at mange virksomheder ikke kender til mulighederne for fastholdelse, og at de ikke i tilstrækkelig grad gør brug af de sociale kapitler i overenskomsterne, der giver mulighed for at fastholde syge medarbejdere.

”Revider reformen, så fastholdelsesfleksjob rent faktisk fastholder flere i job. I dag risikerer den syge at blive kastet ud i ledighed – så ordningen virker stik imod hensigten. Medarbejdere, der allerede er i job, skal have en kort og smidig vej til et fastholdelsesfleksjob på deres hidtidige arbejdsplads”, siger Bente Sorgenfrey.

FTF forslår konkret, at kravet om 12 måneders forudgående ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår skal afskaffes.

Også gode takter i reform
Evalueringen viser samtidig, at mange borgere er tilfredse med deres forløb. De mest tilfredse er dem, der får tilkendt førtidspension eller bevilliget et fleksjob – det gælder også fleksjob med få timer. Her er næsten ni ud ti tilfredse.

Det fremgår af evalueringen, at der er oprettet mere end 25.000 fleksjob, hvor den ugentlige arbejdstid er op til ti timer, hvilket er flere end ventet. Dermed har flere borgere med en lille arbejdsevne fået mulighed for at få tilknytning til arbejdsmarkedet. 

”Det er rigtigt positivt, at reformen har givet mulighed for, at flere mennesker, der ellers ville have været dømt ude af arbejdsmarkedet, har fået en chance for at få et fleksjob”, siger Bente Sorgenfrey.

Det er godt, at vi nu endelige har fået den samlede evaluering af reformen, så vi kan gå i gang med at gå reformen efter i sømmene og få rettet op på skævhederne

Bente Sorgenfrey

Præcisering af førtidspension og ressourceforløb er ikke nok
I februar indgik forligskredsen en aftale om at præcisere reglerne om førtidspension og ressourceforløb. Den aftale løser dog langt fra alle problemer med reformen, mener FTF: I og med at der ikke ændres på kriterier for tilkendelse af førtidspension, lægger de nuværende forslag til justeringer fortsat op til uhensigtsmæssige brede fortolkninger, der kan give mulighed for at fortsætte den aktuelle praksis i kommunerne og i Ankestyrelsen.

Evalueringen peger også på, at langt færre har fået førtidspension efter reformen – også langt færre at man havde regnet med. Det er særligt mennesker over 40 år, hvor antallet af tilkendelser af førtidspension er faldet med over 50 procent.

”Det er godt, at vi nu endelige har fået den samlede evaluering af reformen, så vi kan gå i gang med at gå reformen efter i sømmene og få rettet op på skævhederne”, siger Bente Sorgenfrey.