Aftale om flere år på arbejdsmarkedet er utilstrækkelig og gavner de mest velstillede

22.06.17
Notat

Regeringens aftale med Dansk Folkeparti er utilstrækkelig og løser ikke samspilsproblemerne mellem arbejdsmarkedspension og folkepension. Desuden lider aftalen af mangel på initiativer for et bedre arbejdsmiljø, der kan nedsætte de fysiske og psykiske belastninger på arbejdspladserne. FTF har i 11 forslag rejst debat om en bred indsats for bedre vilkår for et bedre arbejdsliv.

Regeringen har den 20. juni 2017 indgået aftale med Dansk Folkeparti om en række foranstaltninger på især pensionsområdet. Det er positivt, at Regeringen har opgivet at hæve pensionsalderen allerede i 2025 mod den planlagte hævelse af pensionsalderen i 2030 fra 67 til 68 år. Den indgåede aftale om flere år på arbejdsmarkedet er dog helt utilstrækkelig til at sikre et længere liv på arbejdsmarkedet for alle. FTF fremlagde den 29. maj 2017 11 konkrete forslag til bedre vilkår for et længere arbejdsliv. Disse forslag udgør en bred pallette af økonomiske incitamenter, arbejdsmiljøinitiativer og beskæftigelsesinitiativer, der vil muliggøre et længere og mere holdbart arbejdsliv for flere danskere. 

Målretning af aldersopsparing
Med henblik på at øge gevinsten ved pensionsopsparing sidst i arbejdslivet ændres reglerne for aldersopsparingen så personer, der har 5 år eller mindre til folkepensionsalderen kan indbetale 50.000 kr. efter skat pr. år til aldersopsparing, når ordningen er fuldt indfaset i 2023.

For at understøtte at aldersopsparingen i øget omfang også kan anvendes af arbejdsmarkedspensionsselskaberne vil Skatteministeriet i samarbejde med pensionsbranchen finde en hensigtsmæssig måde at håndtere opkrævningen af skat, når der indbetales til aldersopsparing som led i en arbejdsmarkedspension. 

Det forventes i aftalen, at ændringerne i alderspensionen vil føre til, at flere vil omlægge deres pensionsopsparing de sidste 5 år før pensionsalderen fra ratepension til alderspension for at reducere modregning i den fulde folkepension. 

FTF vurdering 
Ifølge aftalen bliver udbetalingerne fra en aldersopsparing ikke modregnet i offentlige pensionsydelser. Den nye aftale er dog langt fra tilstrækkelig i forhold til samspilsproblemet, der består i, at mange lønmodtagere modregnes i folkepensionens tillæg, fordi de selv har sparet op via en arbejdsmarkedspension igennem et langt liv. Det betyder, at lønmodtagere med de nuværende regler får fjernet en række tillæg, som de ellers ville kunne få sammen med folkepensionen. Det har for mange været uforståeligt og kan svække motivationen til at spare op til pension.

Indtægtsgrænsen til aldersopsparingen bør sættes til 30.000 kr. om året og indbetalingsperioden til gengæld udvides til 10 år før folkepensionsalderen. På den måde tilgodeses personer med lav- og mellemindkomster, der har en årlig pensionsindbetaling på under 50.000 kr., der også skal dække forsikringer for erhvervsevnetab, gruppeliv mv. Særligt denne gruppe er ramt af samspilsproblemerne. Hvis de får 10 år til at indbetale ekstra, giver det dem større muligheder for at indbetale lidt af gangen. Ændringen medvirker desværre også til at gøre et i forvejen indviklet pensionssystem endnu mere uigennemskueligt.

Samspilsproblemer i pensionssystemet er med den nye aftale langt fra løst. Derfor er der brug for, at pensionskommissionen, som regeringen nedlagde, bliver genetableret, så der på baggrund af et grundigt analysearbejde kan laves en solid og langtidsholdbar løsning. Der er brug for at få løst samspilsproblemet en gang for alle og dermed skabe ro og sikkerhed om verdens bedste pensionssystem.

Pulje til samspilsproblem 
Der afsættes en pulje på 2,4 mia. kr.  til reduktion af beskatningen af pensionsindbetalinger. Den afsatte pulje skal ses i sammenhæng med den aftalte ændring i reglerne for aldersopsparing som forventes at give et øget skatteprovenu på kort sigt og et mindre skatteprovenu på længere sigt, fordi alderspensionsindbetalingerne ikke er fradragsberettigede og fordi alderspensionsudbetalingerne ikke beskattes. I forbindelse med ændringerne i skattesystemet fastsættes de nærmere regler for fradrag for pensionsindbetalinger i en af tale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti. 

FTF vurdering 
Udmøntningen af de 2,4 mia. kroner til skatteinitiativer bør målrettet fokusere på at løse samspilsproblemet de sidste år inden folkepensionsalderen. Det kan eksempelvis ske ved at give

  • skattefradrag svarende til 15 procentpoint af alle indbetalinger under 75.000 kr. et år før folkepensionsalderen
  • skattefradrag svarende til 14 procentpoint af alle indbetalinger under 75.000 kr. to år før folkepensionsalderen
  • skattefradrag svarende til 13 procentpoint af alle indbetalinger under 75.000 kr. tre år før folkepensionsalderen

Obligatorisk pensionsopsparing 
Aftalepartnerne enige om, at en eventuel indførelse af obligatorisk pensionsordning for personer med ingen eller begrænset pensionsopsparing (restgruppen) skal ses i lyset af resultaterne af de gennemførte ændringer som led i den kommende Jobreform 2. I forlængelse heraf igangsættes arbejdet med at afdække mulighederne for indførelse af obligatorisk pensionsopsparing.

FTF vurdering 
Det bør være arbejdsmarkedspensionerne, der er udgangspunktet ved pensionsopsparing, således at arbejdsmarkedets parter fortsat er et omdrejningspunkt for det danske pensionssystem. 

Personer på overførselsindkomst, fx kontanthjælp, bør ikke omfattes af obligatorisk pensionsopsparing. En nedsættelse af overførselsindkomsterne grundet tvungen pensionsopsparing vil forværre levevilkårene for bl.a. kontanthjælpsmodtagere og have en begrænset positiv effekt for den enkeltes pensionisttilværelse, da den obligatoriske opsparing kan risikere at blive modregnet i fx ældrechecken. 

Begrænsning af selvpensionering 
Det tidligste tidspunkt for ordinær udbetaling af pensionsordninger (pensionsudbetalingsalderen) ændres fra 5 år før folkepensionsalderen til 3 år før folkepensionsalderen. Forhøjelsen af pensionsudbetalingsalderen vil gælde for alle nye kontrakter uanset type. Dvs. både aldersopsparing, ratepension og livrente er omfattet.

FTF vurdering 
Det er urimeligt at ændre på forudsætningerne for hvornår pensionsordninger, som er indbetalernes opsparede midler, kan anvendes. Det betyder også, at fleksibiliteten på arbejdsmarkedet kan lide skade, fordi job- og brancheskrift kan medføre etablering af nye pensionsopsparinger som led i kollektive overenskomster. Det er vigtigt, at alle på arbejdsmarkedet kan stole på de grundlæggende forudsætninger for tilbagetrækning og pension.  

Udbetalingsperiode for ratepension 
Den maksimale udbetalingsperiode for ratepensioner ændres fra 25 år til 30 år. Ændringen i den maksimale udbetalingsperiode skal ses i sammenhæng med den stigende levetid.

FTF vurdering 
Det er positivt at udbetalingsperioden udvides, da det giver større frihed for den enkelte til at tilrettelægge sin pension og strække ratepensionen lidt længere. 

Mulighed for hurtigere udbetaling af opsat pension 
Reglerne for udbetaling af opsat pension gøres mere fleksible og giver mulighed for, at man i tillæg til de nuværende regler kan vælge at få en del af den opsatte pension udbetalt enten som en tiårig ydelse eller som sumydelse ved overgang til folkepension. Den resterende del udbetalt over 10 år. Desuden kan den enkelte vælge at fremrykke den del af udbetalingen af opsat pension, som udgøres af ventetillægget til folkepensionens grundbeløb.

For personer, som vælger at arbejde efter folkepensionsalderen, er det muligt at udskyde den offentlige pension og derved opnå et livsvarigt tillæg (ventetillægget) til pensionen fra det tidspunkt, man vælger at overgå til folkepension.

FTF vurdering  
Det er positivt at reglerne ændres, fordi det vil give større fleksibilitet til den enkelte. Derved bliver det lettere at planlægge sin pensionisttilværelse og vælge, hvordan midlerne skal fordeles over årene.

Frivillig udbetaling af efterlønsbidrag  
Indbetalere til efterlønsordningen skal have mulighed for at få de indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt skattefrit og dermed udtræde af efterlønsordningen.

FTF vurdering 
Forslaget gavner ikke bestræbelserne for et længere arbejdsliv. Lønmodtagere og selvstændige, som forbliver i job indtil pensionsalderen vil få et langt højere beløb udbetalt i form af efterlønspræmie. Samtidig har de muligheden for at bruge efterlønnen som led i delvis tilbagetrækning og kan få et seniorjob i tilfælde af ledighed ud over dagpengeperioden på 2 år. Der er ikke grund til at reducere værdien af efterlønsordningen yderligere. 

Strammere opholdskrav for folkepension, ældrecheck og førtidspension 
Opholdskravene for personer der ikke opholder sig i Danmark i hele arbejdslivet strammes således at alle, der ikke opholder sig i Danmark i 9/10 af perioden fra det fyldte 15. år ikke kan opnå fuld pension, men i stedet kan opnå brøkpension.

FTF vurdering 
Forslaget er ideologisk, da strammere opholdskrav ikke fremmer et længere og et mere fleksibelt arbejdsliv. Mange danskere arbejder og uddanner sig desuden i udlandet i visse perioder, og de skal ikke stilles dårligere med hensyn til pension af den grund. 

Tænketank for et længere og godt seniorliv 
Der nedsættes en tænketank, der skal arbejde med 

  • Hvordan seniorer i højere grad end i dag kan fastholdes på arbejdsmarkedet
  • Hvordan beskæftigelsesindsatsen til ledige seniorer kan styrkes. 

Tænketanken skal målrettet bearbejde holdninger og skabe debat om muligheder og udfordringer ved flere ældre medarbejdere på arbejdsmarkedet. I sit arbejde skal Tænketanken inddrage relevante aktører på arbejdsmarkedet og blandt civilsamfundet mv. 

FTF vurdering 
Den tidligere Venstreregering valgte at nedlægge den tænketank, som SR-regeringen havde etableret. Nu skal den retableres igen. Ud over at skabe debat om muligheder og udfordringer ved flere ældre medarbejdere bør seniortænketanken også have adgang til at komme med konkrete forslag til regering, folketing og til parterne. 

Gennemgang af særregler og -praksis for seniorer i beskæftigelsessystemet 
Der iværksættes en gennemgang af regler og praksis i beskæftigelsessystemet med henblik

på at sikre at regler og praksis i videst muligt omfang understøtter, at ældre hurtigt kan vende tilbage til ordinær ustøttet beskæftigelse. Resultaterne af arbejdet rapporteres inden udgangen af 2017. 

FTF vurdering 
Der bør etableres en særlig målrettet beskæftigelsesindsats for ledige seniorer med 5 år tilbage før pensionsalderen. De skal gives et særligt kompetence- og jobrettet forløb fra første ledige dag.

Forløbet skal indeholde håndholdt vejledning, jobcoaching, virksomhedsrettede tilbud og opkvalificering. Succeskriteriet børe være, at seniorerne skal i job senest inden 6 måneders ledighed, og at langtidsledigheden blandt målgruppen afskaffes. 

Nedsættelse af integrationsydelse og omlægning af danskbonus 
Integrationsydelsen reduceres med 3 procent, og det nuværende dansktillæg på 1.500 pr. måned omlægges til en tidsbegrænset bonus, der udbetales i 6 rater af 1.500 kr. Derudover indføres skattefri danskbonus til udlændinge, der ikke modtager integrationsydelse.

Desuden foreslås, at danskbonussen på 6.000 kr. ikke må føre til, at integrationsydelsesmodtagere modtager et beløb, der overstiger rådighedsbeløbet for en kontanthjælpsmodtager.

FTF vurdering  
FTF mener, at forslagene er helt uacceptable. Integrationsydelsen er i forvejen uanstændig lav og det er meningsløst at sætte et loft for dansktillægget, når hensigten er, at udlændinge skal lære dansk.

Virkninger på de offentlige finanser frem til 2025 
Regeringen regner med, at aftalen om ”Flere år på arbejdsmarkedet” og de 13 initiativer der indgår heri, vil være omtrent provenuneutrale frem til 2025.  Med målretningen af aldersopsparingen, som regeringen regner med vil få flere til at vælge denne opsparingsform, vil der ske en fremrykning af skattebetalingen, som vil bidrage med 2,2, mia. kr. allerede i 2018 stigende til ca. 2,4 -2,5 mia. kr. frem til 2025. Det øgede provenu fra fremrykningen af skattebetalingen vedr. aldersopsparingen er afsat til håndtering af samspilsproblemet. 

Adgangen til skattefri udbetaling af efterlønsbidraget vil på kort sigt betyde en reduktion af provenuet, da indbetalinger af efterlønsbidrag falder. På lidt længere sigt vender det dog til et overskud, når udbredelsen af efterlønnen falder, og når der forventes en positiv arbejdsudbudseffekt. 

I 2018 vil der være et provenutab på ca. 5 mia. kr., hvilket regeringen ikke har indregnet i saldovirkningen af den samlede pakke, idet der er tale om en éngangsudgift, der ikke påvirker den strukturelle saldo. 

FTF vurdering 
Der er som altid en række usikkerheder forbundet med beregningerne af provenuvirkningerne af de aftalte tiltag. Regeringen og Dansk Folkeparti har forsøgt at gardere sig mod at bruge af råderummet ved kun at afsætte 2,4 mia. kr. til puljen til håndtering af samspilsproblemet, som først udmøntes senere. Dermed giver den samlede aftale indtryk af, at samspilsproblemet ikke løses reelt, men at der er tale om endnu et sæt lapperier på pensionssystemet. Tilsyneladende er det vigtigere for regeringen at bevare det såkaldte råderum – som regeringen ønsker at bruge til blandt andet skattelettelser – end at finde varige solide løsninger, der sikre velfærden for de, der skal på pension og bevarer incitamenterne og mulighederne for de, der ønsker at få flere år på arbejdsmarkedet.