Vold mod ansatte stiger: Politikere må på banen

Ny rapport dokumenterer, at blandt andet højt arbejdstempo øger risiko for vold mod ansatte. Især lærere og pædagoger rammes af vold. Det koster dyrt i form af øget sygefravær. Politikerne må investere i øget forebyggelse, flere ressourcer lokalt og stop for nedskæringer i Arbejdstilsynet, mener FTF.

FTF'erne er i højere grad end lønmodtagere generelt udsat for vold. Det dokumenterer ny rapport med svar fra 9.641 FTF'ere, som COWI har udarbejdet for FTF. (Foto: Shutterstock)

01.11.18
FTF nyhed

Fysisk vold mod ansatte er et stigende problem for mange FTF'ere. Det er blandt andet pædagoger, lærere, socialrådgivere, politifolk og sygeplejersker, der rammes af vold.

Mere end hver tiende har været udsat for fysisk vold inden for det seneste år. Andelen, der har været udsat for fysisk vold, er steget fra syv procent i 2001 til 11 procent i 2017.

FTF'erne er i højere grad end lønmodtagere generelt udsat for vold. Det dokumenterer en ny rapport med svar fra 9.641 FTF'ere, som COWI har udarbejdet for hovedorganisationen FTF, der repræsenterer 450.000 offentligt og privat ansatte.

FTF'ere, der er udsat for vold, har i gennemsnit 12,8 årlige sygefraværsdage mod 8,8 dage blandt FTF'ere, der ikke er udsat for vold. Både sygefravær og risikoen for stress er omkring 50 procent højere blandt personer, der har været udsat for vold, viser den ny undersøgelse. Derfor kommer FTF nu med fire konkrete forslag.

Volden mod offentligt ansatte stiger, og det er rystende. Politikerne skal skrive voldsforebyggelse tydeligere ind i lovgivningen, sikre et stærkt og målrettet tilsyn i voldsramte brancher og et øget fokus på rådgivning til arbejdspladserne. Desværre går regeringen den modsatte vej ved at skære i Arbejdstilsynet og forebyggelsen i finanslovsudspillet.

Bente Sorgenfrey, Formand FTF

"Volden mod offentligt ansatte stiger, og det er rystende. Politikerne skal skrive voldsforebyggelse tydeligere ind i lovgivningen, sikre et stærkt og målrettet tilsyn i voldsramte brancher og et øget fokus på rådgivning til arbejdspladserne. Desværre går regeringen den modsatte vej ved at skære i Arbejdstilsynet og forebyggelsen i finanslovsudspillet", fastslår FTF-formand Bente Sorgenfrey.

Regeringen har foreslået at afsætte 30 millioner til en indsats mod vold i folkeskolen. Pengene skal blandt andet gå til en taskforce og til at undersøge de bagvedliggende grunde til, at lærere i højere grad end tidligere udsættes for vold på arbejdet, beretter blandt andre Altinget.

Intentionen er god, men metoden minder desværre om at slukke ildebrande med vandstænk, pointerer Bente Sorgenfrey:

"Lærere er hårdt ramt, men det er eksempelvis pædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker også, så det er ikke nok at afsætte mindre beløb hist og her og til enkelte faggrupper. Der er brug for en bredere indsats, herunder nedfæstede regler samt sikre bevillinger til Arbejdstilsynet, så det gavner alle de faggrupper, der døjer med vold på jobbet", uddyber FTF-formand Bente Sorgenfrey.

Fire forslag til at bekæmpe vold på jobbet

Arbejdsrelateret vold er et stigende problem i Danmark. Derfor foreslår FTF konkret, at regeringen og folketinget opprioriterer den forebyggende indsats mod vold ved at:

  1. … Skrive arbejdsrelateret vold ind i en bekendtgørelse, så det bliver tydeligt hvilke krav, som gælder for forebyggelse og håndtering af vold i arbejdstiden. Det kan f.eks. handle om krav til uddannelse og kompetencer, krav om hensigtsmæssig fysisk indretning, krav om tilkaldesystem/alarmer samt krav om, at man ikke må arbejde alene, når der er risiko for vold. I dag indgår vold ikke eksplicit i Arbejdsmiljøloven eller i en bekendtgørelse, men derimod kun i en vejledning.
  2. … Iværksætte en målrettet koordineret indsats mod vold i særligt udsatte brancher, som gennemføres af Arbejdstilsynet i samarbejde med relevante BFA’er og Videnscenter for Arbejdsmiljø. Der er generelt behov for at styrke Arbejdstilsynet med en permanent øget bevilling på 100 mio. kr. årligt efter de senere års nedskæringer og bortfald af indsatser, og indsatsen mod vold kan indgå heri.
  3. … Oprette en pulje på 100 mio. kr. årligt til at understøtte brugen af arbejdsmiljørådgivning, og at der som led i den samlede pulje gives mulighed for refusion af udgifter til arbejdsmiljørådgivning om forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret vold på private og offentlige arbejdspladser med op til 50 ansatte.
  4. … Afsætte 5 mio. kr. årligt på Finansloven til fortsættelse af voldsforebyggelsespakkerne, herunder at der løbende udvikles og tilbydes voldsforebyggelsespakker til øvrige særligt udsatte brancher og jobgrupper – fx pædagoger og socialrådgivere.

Rapport: Højt arbejdstempo og konflikter øger vold
Førnævnte rapport, som er udarbejdet af COWI, peger på, at et højt arbejdstempo, høje følelsesmæssige krav, lav indflydelse i arbejdet samt manglende rolleklarhed og rollekonflikter øger risikoen for fysisk vold. Derved handler voldsforebyggelse om at forebygge bredt i hele det psykiske arbejdsmiljø.

Årsagen til vold afhænger desuden af, om arbejdspladsen eksempelvis er en institution, skole, jobcenter, bosted eller sygehus. Både pædagogerne og lærernes fagforeninger har peget på, at kombinationen af manglende ressourcer, personale og inklusion af børn og unge i institutioner og skoler har skabt flere problemer med vold og trusler, fordi der ikke er nok til og hænder til at håndtere og forebygge problemer i hverdagen.

At vold er et stigende problem bekræftes af en undersøgelse fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i foråret, der viste at hver femte blandt lærere og pædagoger ansat i grundskolen har været udsat for vold indenfor det seneste år. 

Skoleledernes formand Claus Hjortdal forklarer, at kombinationen af manglende ressourcer og personale samt inklusion af børn og unge i institutioner og skoler har skabt flere problemer med vold og trusler.

"Kommunernes økonomi er under pres, og det kan mærkes i folkeskolen. Den øgede inklusion stiller krav om, at lærerne og pædagogerne er uddannet til at håndtere børn med særlige behov, og at der er tilstrækkelige ressourcer til at støtte op om den enkelte elev. Hvis vi skal lykkes med opgaven i tilstrækkelig grad, så er det vigtigt at vi som samfund prioritere folkeskolen," siger Claus Hjortdal, der ikke mener, at der i dag er nok hænder til at håndtere og forebygge problemer i hverdagen.

FTF: Stærkere tilsyn og bedre forebyggelse
Indenfor politi, sundheds-, beskæftigelses- og socialområdet ses desuden problemer med vold mod bl.a. sygeplejersker, socialrådgivere og politifolk. På trods af mange års gode hensigter, er det ikke lykkedes at knække kurven for vold på arbejdspladsen. Derfor er der behov for fornyet fokus på voldsforebyggelse, mener formand for FTF, Bente Sorgenfrey.

"Der er alt, alt for mange eksempler, hvor volden har haft alvorlige fysiske, psykiske eller sociale konsekvenser for de medarbejdere, som rammes. Indsatsen på arbejdspladserne skal styrkes i et samarbejde mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Det er desuden helt nødvendigt, at politikerne understøtter arbejdspladsernes indsats, bl.a. gennem klarere lovgivning, øget tilsyn og mere rådgivning direkte til arbejdspladserne. En vejledning på en hjemmeside er bare ikke godt nok", siger Bente Sorgenfrey.

FAKTA: Fire rapporter om psykisk arbejdsmiljø

COWI har udarbejdet fire rapporter om FTF’s undersøgelse om psykisk arbejdsmiljø:

  1. Den første rapport kan du læse her: FTF'ernes psykiske arbejdsmiljø - Hovedresultater og konsekvenser for sygefravær og sygenærvær
  2. Den anden rapport kan du læs her: FTF’ernes psykiske arbejdsmiljø – arbejdspres, stress og mulighed for at levere kvalitet i arbejdet
  3. Den tredje kan du læse her: FTF'ernes psykiske arbejdsmiljø - Ledelse og psykisk arbejdsmiljø
  4. Den fjerde og sidste rapport kan læses her: FTF’ernes psykiske arbejdsmiljø – vold, mobning og chikane