Spin: Regeringen pynter på fortsatte sparekrav i kommunerne

Ny aftale om kommunernes økonomi for næste år sikrer et mindre løft til velfærden, end regeringen påstår. FTF: Regeringen bør helt droppe fortsatte sparekrav i form af moderniserings- og effektiviseringsprogrammet, da der i 2025 vil være cirka 200.000 flere ældre og små børn end i dag.

07.06.18
FTF nyhed

Dansk politik er fyldt af spin, og i dag så vi endnu et eksempel, da økonomiaftalen for 2019 kom i hus.

Den nye aftale om kommunernes økonomi for 2019, som KL og regeringen netop har indgået, tilfører et nødvendigt løft på serviceudgifterne på 1,7 mia. kr. Det sker for at imødegå det demografiske pres – markant flere ældre og børn, der presser velfærden de kommende år.

Men løftet er ikke så stort, som regeringen gerne vil have det til at se ud som. Årsagen er, at regeringen først inddrager 0,5 mia. kr. fra kommunerne. På den måde pynter regeringen på fortsatte sparekrav i kommunerne i et kommende valgår.

Når Finansministeriet skriver, at aftalen ”prioriterer den borgernære kernevelfærd med 2,3 mia. kr.”, dækker det reelt over, at kommunerne blot får lov at beholde yderligere 0,5 mia. kr. af deres egne penge, som kommunerne allerede havde planlagt at bruge på velfærd. Disse 0,5 mia. kr. kommer fra kommunernes del af moderniserings- og effektiviseringsprogrammet. Man fodrer så at sige hunden med sin egen hale for at få beløbet til at se større ud.

”Det er et skridt i den rigtige retning, at servicerammen løftes til velfærd, men det løser langt fra alle problemer. Regeringen bør droppe de fortsatte sparekrav i form af moderniserings- og effektiviseringsprogrammet, som betyder nedskæringer i service og kvalitet. Problemet forværres af, at velfærden er blevet forringet de seneste syv år, fordi der ikke er tilført nok penge til det stigende antal borgere”, siger fastslår formand for hovedorganisationen FTF, Bente Sorgenfrey.

I 2025 vil der fx være cirka 200.000 flere ældre og små børn end i dag, der alle forventer en tidssvarende service, medicin, velfærd og omsorg. Men det kan være svært at sikre, når regeringen fortsat fastholder kommunerne i et spareprogram, kaldet moderniserings- og effektiviseringsprogrammet, som hvert år medfører, at servicerammen i kommunerne beskæres med 0,5 mia. kr.

"Borgerne og de offentligt ansatte råber med god ret op om, hvordan nedskæringer i velfærden rammer kvaliteten og den enkelte borger. Borgerne har de seneste syv år oplevet et velfærdstab på mindst 15 mia. kr., fordi opgaverne er vokset i takt med, at der kommer flere ældre og børn.”

For blot at følge med den demografiske udvikling (flere ældre og børn) skulle det offentlige forbrug være vokset med 20,2 mia. kr. fra 2010 til 2017. Men det er kun steget med 4,75 mia. kr. i perioden. Det giver et velfærdstab på 15,5 kr. i løbet af syv år. Det viser beregninger fra AE-rådet pba. af det offentlige forbrug (ekskl. afskrivninger). 

Og i det regnestykke er der ikke engang taget højde for, at der også skal afsættes midler til ny teknologi, produkter, fx ny medicin, for at den offentlige sektor kan følge med velstandsstigningen generelt i samfundet.

Arbejdspres skader kvalitet og arbejdsmiljø
Det er både arbejdsmiljøet og servicen til borgerne, der forringes, når medarbejderne udsættes for stigende arbejdspres, dokumenterer ny undersøgelse med svar fra 9.641 FTF’ere, fx sygeplejersker, lærere, finans- og it-ansatte.

Kun hver tredje (33 %) af FTF'erne vurderer, at de altid eller ofte er nok medarbejdere til at udføre arbejdet tilfredsstillende. Og kun halvdelen (56 %) vurderer, at de altid eller ofte har mulighed for at løse opgaverne på et fagligt forsvarligt niveau.

”Det er en meget bekymrende situation. Når medarbejderne ikke kan levere den nødvendige kvalitet, er det et problem for de borgere, som modtager ydelser og service. Men det er i høj grad også en belastning for medarbejderne selv, som ofte må gå hjem med en følelse af ikke at slå til og med dårlig samvittighed. Det fører til stress, sygefravær og udstødelse fra arbejdsmarkedet - det kan ingen være tjent med.”

”Det koster os alle dyrt samfundsøkonomisk og menneskeligt. Det er derfor afgørende, at der økonomi til at sikre nok hænder til det stigende antal ældre og børn i kommunerne”, siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF.

Arbejdspres skader kvaliteten, viser den nye undersøgelse: Kun 49 % af FTF’erne angiver, at deres mulighed for at levere kvalitet i arbejdet er høj eller meget høj. Og kun 56 % vurderer, at de altid eller ofte har mulighed for at løse opgaverne på et fagligt forsvarligt niveau.

”Der er brug for nye regler om psykisk arbejdsmiljø og flere ressourcer til Arbejdstilsynet”, mener FTF-formanden.