Opbakning til globalisering og ny teknologi kræver politisk handling

Nye tider, nye krav: Vi skal have alle med. Vi kan ikke overlade det til markedskræfterne alene at håndtere de store ændringer, som globalisering og ny teknik medfører. Det skriver formændene for FTF, LO, 3F, Dansk Metal og HK Danmark i Jyllands-Posten i dag.

12.09.18
Bentes Blog
AF

Først nu 10 år efter den finanskrise, der sendte titusindvis af lønmodtagere ud i ledighedskøen, begynder dansk økonomi så småt at nærme sig fuld beskæftigelse. De mange år med lav beskæftigelse har kostet det danske samfund dyrt. Både i tab af produktion, men også i tab af kompetencer.

Det er en meget vigtig erfaring at tage med fra finanskrisen, når vi nu skal adressere endnu en stor og aktuel udfordring, som dansk økonomi står overfor: Ny teknologi og øget globalisering stormer frem i disse år.

Det stiller store krav til vores politikere, der skal overbevise befolkningen om, at de ikke kommer i klemme, når de strukturelle ændringer, der følger, stiller krav om mobilitet på tværs af sektorer, brancher og landsdele samt store ændringer i jobfunktioner og –indhold. Som sådan er der ikke noget nyt i, at job forsvinder, og nye opstår.

Politikerne må i arbejdstøjet
Det er sket løbende gennem historien. Et nyere eksempel er postbudene, hvor antallet er faldet drastisk i løbet af en kort årrække. Omvendt var der ikke mange IT-supportere eller miljøteknologer for 50 år siden.

Andelen af beskæftigede i den arbejdsdygtige alder bliver altså ikke nødvendigvis lavere på grund af den teknologiske udvikling og globalisering. Men i praksis kan ny teknologi og globalisering stille nogle grupper i samfundet dårligere.

Selv om teknologi og globalisering skaber store samfundsgevinster, er der samtidig en række mennesker, der kan komme i klemme i form af faldende erhvervsindkomst og tab af tilknytning til arbejdsmarkedet.

Vi kan ikke overlade det til markedskræfterne alene at håndtere disse store ændringer på en hensigtsmæssig måde. De gevinster og tab, der opstår, skal fordeles på en måde, der gavner alle. Det kræver en aktiv indsats, og staten har sammen med arbejdsmarkedets parter en stor rolle at spille her. Vi har et godt samfund i Danmark, men der er også grund til bekymring.

Uligheden er stigende
Uligheden er stigende ligesom antallet af fattige, og i sin efterårsrapport fra 2017 viste de økonomiske vismænd, hvordan en gruppe af ufaglærte voksne mister fodfæste på arbejdsmarkedet. Samtidig viser en ny rapport fra Kraka, at i særdeleshed ufaglærte oplever tab af erhvervsindkomst og arbejdsmarkedstilknytning i kraft af import af udenlandsk arbejdskraft og investering i ny teknologi.

Selv om de fleste har gavn af udviklingen, skal vi sikre, at vi får alle med. Hvis der ikke tages hånd om disse problemer, er en øget skepsis over for mere globalisering og teknologi logisk. For der er tale om en reel bekymring for job og økonomi, enten for sig selv eller for én eller flere som man kender.

Valget af Donald Trump i USA var i høj grad båret af et kvart århundredes manglende fremgang for lønmodtagerne i lav- og mellemindkomstgrupperne. Når amerikanske lønmodtagere oplever, at deres job forsvinder, eller at lønnen forringes samtidig med, at de rigeste i samfundet høster gevinsterne – ja, så reagerer de naturligvis.

Samme udvikling har man set i forbindelse med brexit, hvor en stigende utryghed formentlig var en medvirkende faktor til, at et flertal af befolkningen valgte at vende ryggen til EU-samarbejdet. Danmark er hverken USA eller Storbritannien.

Styrk den danske model
Vi har gennem mere end 100 år opbygget en samarbejdende arbejdsmarkedsmodel, der sikrer et smidigt og velfungerende arbejdsmarked, og gennem overenskomsterne sikrer gode og vellønnede job. Endvidere har vi skabt en velfærdsstat, der sikrer en omfordeling, der betyder, at vi ikke efterlader mennesker i armod.

Det afspejler sig også i LO’s globaliseringsundersøgelse, der viser, at danske lønmodtagere generelt er meget positive over for de forandringer, som ny teknologi medfører. Vores påstand er, at det skyldes, at vi traditionelt har været gode til at sikre, at fremskridt er kommet hele befolkningen til gavn. Øget utryghed kan skabe modvilje mod globalisering og ny teknologi, derfor er det i alles interesse at skabe trygge forhold for lønmodtagerne.

Det er en altafgørende opgave for politikerne at afbøde de negative konsekvenser og omfordele gevinsterne, hvis opbakningen til globalisering og ny teknologi skal bestå.

Det er derfor tankevækkende, at der i øjeblikket er et voldsomt pres fra arbejdsgivere og nogle politikere for at lempe reglerne for udenlandsk arbejdskraft, blandt andet gennem en udvidelse af tilgangen af lavt kvalificeret arbejdskraft. Det vil virke som et yderligere pres på de lavtlønnedes jobmuligheder og dermed medvirke til et stadigt større pres på løn- og arbejdsvilkår for disse grupper.

De vil blive udsat for et dobbelt pres fra udenlandsk arbejdskraft og den teknologiske udvikling. Men hvor omkostningerne ved finanskrisen var tydelige for enhver, er det nemmere at glemme de negative virkninger ved globalisering og teknologi, når de rammer lokalt, mens de populært sagt gavner på nationalt niveau.

Styrk uddannelse og arbejdsmiljø
Opgaven er derfor at sikre, at alle får del i de gode tider i dansk økonomi, så vi kan give danske lønmodtagere den nødvendige tryghed og fastholde opbakningen til teknologiske fremskridt og globalisering.

Det kræver ikke mindst et forbedret dagpengesystem, en styrket arbejdsmiljøindsats, uddannelser i verdensklasse, bekæmpelse af social dumping og høj kvalitet i den offentlige service. Med andre ord: Nationale beslutninger der virker lokalt – over hele landet.

Af Lizette Risgaard, Bente Sorgenfrey, Per Christensen, Claus Jensen, Kim Simonsen (formænd for LO, FTF, 3F, Dansk Metal og HK Danmark).