Høring om udkast til ændring af Arbejdsmiljøloven

FTF har længe arbejdet for at ansatte, der udsættes for vold uden for arbejdstiden, omfattes af arbejdsmiljøloven, hvis volden er relateret til den ansattes arbejde. Det indfries nu med lovforslaget. FTF kan også tilslutte sig, at lovforslaget giver Arbejdstilsynet adgang til eksterne datakilder og ændrer reglerne om §21-påbud. Forslaget om at ophæve dækningen i arbejdsmiljøloven af personer, der arbejder frivilligt i foreninger, er dog for upræcist.

02.09.14
Høringssvar
AF

FTF har modtaget forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø og lov om ansvaret for, og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats i høring og har følgende bemærkninger:

Udkastet til lovforslaget samler en række forskellige initiativer, der omhandler dækning af frivilligt arbejde i foreninger, vold uden for arbejdstid, frist for §21-påbud, offentliggørelse af oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger for visse virksomheder, ændring af kommunernes oplysningspligt samt udvidet adgang for Arbejdstilsynet til eksterne datakilder. 

1.    Ændring af arbejdsmiljølovens dækning af frivillige, der arbejder for foreninger, der har et non-profit eller almennyttigt formål.

Det foreslås i lovforslaget, at Arbejdsmiljølovens regler ikke længere skal gælde for personer, der arbejder som frivillige i foreninger med et non-profit eller almennyttigt formål. Forslaget indebærer, at disse foreninger ikke længere skal oprette AMO for de frivillige eller udarbejde APV for det arbejde, de udfører. Tilsvarende er der heller ikke længere instruktionspligt ift. arbejdet med mindre, der er tale om unge under 18 år; der skal ikke stilles personlige værnemidler til rådighed, der skal ikke føres tilsyn med arbejdet, og der kan ikke længere stilles krav til arbejdsstedets indretning med mindre foreningen beskæftiger ansatte på det pågældende arbejdssted.

Baggrunden for forslaget er, at regeringen ønsker at støtte op om det frivillige arbejde i denne form for foreninger ved at fjerne unødige regler. Det er regeringens opfattelse, at den ovennævnte beskyttelse af de frivillige er unødvendig.

Forslaget omfatter ikke frivilligt arbejde i virksomheder, selskaber eller i øvrige foreninger. 

FTF skal foreslå, at det i bemærkningerne præciseres, at forslaget ikke omfatter Ældresagen, Røde Kors, og foreninger, hvor kommuner, regioner eller selskaber deltager i foreningen. Hvis kommuner og regioner etablerer ”partnerskaber” med private, boligselskaber mv., så må de frivillige, der arbejder i partnerskabet, fortsat være omfattet af hele loven. Dermed kan det præciseres, at det frivillige arbejde på det kommunale og regionale område ikke er omfattet af lovændringen. Fritagelsen må heller ikke indebære, at der anvendes frivillige hjælpere i stedet for ansatte med den bevæggrund at blive fritaget for de opgaver og udgifter, der er i forbindelse med at sikre et godt arbejdsmiljø.  

I udkastet forklares forslaget med en beskrivelse af, hvorfor og i hvilket omfang frivilligt arbejde i dag må opfattes som arbejde for en arbejdsgiver. I vurderingen indgår bl.a. om der er pligt til at stille sin arbejdskraft til rådighed, om man som frivillig er undergivet instruktion og kontrol, om der stilles arbejdsplads og redskaber til rådighed, om foreningen bærer risikoen for arbejdsresultatet, og om der udbetales løn. 

Normalt er et vigtigt kriterie også, om foreningen har gavn af den frivilliges arbejdsindsats, men dette forhold er ikke nævnt i bemærkningerne til lovforslaget.

Bemærkningerne indeholder en beskrivelse af frivilligt arbejde, der i henhold til ministeriet kan opdeles i tre hovedkategorier.

1.    Frivilligt arbejde, der ikke har lighed med almindeligt arbejde 

2.    Frivilligt arbejde, der har lighed med almindeligt arbejde

3.    Frivilligt arbejde, der har overvejende lighed med almindeligt arbejde

I øjeblikket er kategori 2 og 3 dækket af Arbejdsmiljølovens almindelige dækningsområde, og forslaget går ud på, at frivillige i kategori 2 ikke længere skal være dækket af arbejdsmiljøloven for frivillige over 18 år. For frivillige under 18 er det kun kravene i kapitel 2 (arbejdsmiljøorganisationen) og § 1 a (reglen om APV), der ophæves, idet det er vurderingen, at unge under 18 ikke er så erfarne som voksne, og ikke i samme omfang er i stand til at overskue farlige situationer og overskue konsekvenserne af trufne valg.

Ændringen skal altså ikke gælde, hvor det frivillige arbejde har overvejende lighed med almindeligt arbejde, men skal dække både foreningens primære formål og frivilligt arbejde, der tjener til at opfylde foreningens formål.

FTF kan se det hensigtsmæssige i at almennyttige og non-profit foreninger fritages for unødvendige retskrav og kan positivt bakke op om denne indsats. På den anden side finder FTF ikke, at det fremsatte forslag i tilstrækkelig grad tager højde for andre hensyn.

Praksis på arbejdsskadeområdet i forhold til frivillige indeholder en yderligere afgræsning af hovedkategori 2. Ved frivilligt arbejde i foreninger vil foreningens interesse i arbejdets nytteværdi blive afvejet i forhold til yderens egeninteresse i foreningsarbejdet. Hvis den økonomiske interesse for foreningen er fremtrædende, og arbejdet adskiller sig væsentligt fra foreningens aktiviteter, herunder hvis arbejdet ellers skulle have været udført af anden, betalt arbejdskraft, vil der være sikring af den frivillige.

FTF finder derfor ikke, at der er grundlag for at fjerne arbejdsmiljølovens dækning af de frivillige, der laver frivilligt arbejde uden for foreningens primære formål. Eksempelvis vil det være urimeligt, at en frivillig, der arbejder i en kiosk i en foldboldklub, og i den forbindelse laver pommes frittes mv, ikke skal instrueres i brug køkkenmaskinerne eller have adgang til personlige værnemidler, der kan beskytte den frivillige mod skader fra varmt fedtstof eller andre varmekilder. Frivillige over 18 år kan også mangle rutine og erfaring med de aktiviteter, de deltager i og derved være udsat for større risiko for fx ulykker. Unge nyansatte på arbejdsmarkedet har fx større risiko for at blive udsat for en ulykke end rutinerede ansatte med længere erfaring. Et andet eksempel er bankansatte, der arbejder frivilligt med fx gældsrådgivning i foreninger for socialt udsatte, hvor det netop er rådgiverens professionelle bankfaglighed, som foreningerne gør brug af. Her har ændringen lighed med rådgiverens almindelige arbejde, og det må derfor være rimeligt, at det frivillige arbejde som disse personer udfører, foregår sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Forslaget vil, som det foreligger, medføre, at de frivillige udsættes for en større risiko for helbredsskade end i dag.

Formuleringen i bemærkningerne om, at ”såfremt en eventuel udbetaling eller modydelse udgør en væsentlig indkomst, kan dette dog medvirke til, at arbejdet anses som værende af overvejende lighed med almindeligt arbejde”, er efter FTF’s opfattelse ikke en tilstrækkelig præcis afgræsning.

For en studerende, der er frivillig i en svømmeklub og samtidig modtager betaling for arbejde som svømmetræner, vil denne indkomst sandsynligvis være væsentlig. Det modsatte vil være tilfældet med en frivillig, der ved siden af trænerjobbet er fuldt beskæftiget. Det er uklart for FTF, om formuleringerne i bemærkningerne har den konsekvens, at den studerende må opfattes som havende almindeligt arbejde, mens det modsatte gør sig gældende for den fuldt beskæftigede.

FTF er stærkt betænkelig ved forslaget om, at en forening ikke vil være omfattet af krav om arbejdsstedets indretning med mindre foreningen beskæftiger andre ansatte, som ikke er omfattet af forslaget, på det pågældende arbejdssted. Dette vil helt naturligt føre til, at foreningerne vil være meget forbeholdne i forhold til at ansætte folk i et begrænset antal timer, hvis de dermed som en direkte konsekvens skal følge regelsættet om arbejdsstedets indretning. Dette kan virke mod intentionerne i den aktive beskæftigelses- og fastholdelsesindsats. Det vil endvidere kunne føre til aflønningsformer, der ikke er ønskelige. 

FTF kan på den baggrund ikke støtte forslaget i den foreliggende form. 

2.    Arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid.

Det foreslås, at loven ændres, så den fremover vil dække arbejdsrelateret vold, der finder sted uden for arbejdstid, når volden er relateret til den ansattes arbejde.

Forslaget vil medføre, at arbejdsgiveren fremover vil få pligt til at vurdere risikoen for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid og pligt til at udarbejde retningslinjer for og instruere i håndtering af samme. Arbejdsgiveren får endvidere pligt til at lave opfølgning på vold uden for arbejdstid, eksempelvis med politianmeldelse, planlægning af den skadelidtes arbejde og revision af den generelle forebyggelse.

Flere af FTF’s medlemsorganisationer har været aktive i forhold til dagsordenen om vold og trusler i fritiden, og FTF er derfor meget tilfreds med, at ministeren har været lydhør overfor problemstillingen. FTF kan varmt støtte forslaget om at udvide arbejdsgiveransvaret til at omfatte vold, trusler og anden krænkende adfærd uden for arbejdstid.

FTF skal præcisere, at ud over fængselsfunktionærer, politibetjente og lærere er der en række andre personalegrupper, der også udsættes for vold i fritiden. Det drejer sig eksempelvis også ansatte i sundhedsvæsnet og i finanssektoren.

Af bemærkningerne til nr. 4 fremgår det, at forudsætningen for at kunne pålægge arbejdsgiveren pligter i forhold til forebyggelse af vold uden for arbejdstid er, at det er ”sandsynliggjort, at volden er direkte relateret til ofrets arbejdssituation”, og at ”hvis der er tvivl om denne sammenhæng, vil det alene være politiet, der skal håndtere episoden.” FTF er enig i, at der skal være en sammenhæng i forhold til ofrets arbejdssituation. FTF finder det imidlertid uklart, hvem der afgør, om sammenhængen er sandsynliggjort og ud fra hvilke kriterier. 

FTF finder, at dette bør præciseres i lovforslaget, og ofrets egen vurdering af en sådan sammenhæng bør indgå.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at pligterne for arbejdsgiveren kun vil vedrøre den ansatte, uanset om volden er rettet mod den ansatte eller den ansattes nærmeste.  Samtidig præciseres i lovforslaget, at det omfatter både fysisk vold, trusler og anden krænkende adfærd. FTF finder, at vold rettet mod den ansattes nærmeste, må opfattes som hørende under trusler og anden krænkende adfærd rettet mod den ansatte og relateret til dennes arbejdssituation, da det uvægerligt vil påvirke den ansattes livssituation.

FTF mener derfor, at det bør præciseres, at arbejdsgiverens pligter også vedrører forebyggelse af og opfølgning på trusler og anden krænkende adfærd mod den ansatte i form af vold begået mod dennes nærmeste, når volden mod de nærmeste er relateret til den ansattes arbejdssituation.

Det fremgår ikke af lovbemærkningerne, at den nye paragraf også omfatter trusler og krænkende adfærd på internettet, og man kan derfor være i tvivl om hvorvidt en trussel eller chikane på Facebook mv. er omfattet af bestemmelsen. Da det er meget relevant, at en arbejdsgiver både arbejder på forebyggelse og håndtering af denne type overgreb, bør dette præciseres i lovbemærkningerne. 

3.    Frist for undersøgelsespåbud.

Den nuværende lovgivning indeholder ikke en tilstrækkelig klar hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan give en arbejdsgiver påbud om at foretage en undersøgelse af egne arbejdsmiljøforhold med henblik på at konstatere, om arbejdsmiljøforholdene er i orden inden for en bestemt frist.

Loven foreslås ændret, så det tydeligt fremgår, at Arbejdstilsynet kan fastsætte en frist for efterkommelse.

FTF kan støtte forslaget.

4.    Ophævelse af arbejdsgiverens underretningspligt over for kommunen.

I øjeblikket forudsætter arbejdsmiljøloven, at en arbejdsgiver, der har unge under 18 år ansat, inden for 3 måneder skal underrette kommunen herom med henblik på tilbud om uddannelsesvejledning under forudsætning af, at beskæftigelsen ikke indgår i en uddannelse.

Denne underretningspligt er unødvendig, da Undervisningsministeriet modtager oplysning fra SKAT om alle 15-17 årige, der arbejder mindst 18 timer om ugen.

Bestemmelsen foreslås ophævet, hvilket FTF kan støtte. 

5.    Adgang til oplysninger i indkomstregistret og i sygedagpengeregistret.

Arbejdsmiljøloven indeholder i øjeblikket mulighed for, at Arbejdstilsynet kan få terminaladgang til nødvendige oplysninger i Indkomstregistret og i told og skatteforvaltningens registreringssystem for virksomheder i forhold til anmeldte erhvervssygdomme.

Med henblik på at målrette Arbejdstilsynets tilsynsindsats yderligere og for at styrke indsatsen mod social dumpning, foreslås det at udvide Arbejdstilsynets adgang til data.

Det foreslås, at Arbejdstilsynet kan få adgang til Indkomstregistret om ansættelsesforhold og lønindkomst, og om modtagere af sygedagpenge og om personer i jobafklaringsforløb. Derudover skal Arbejdstilsynet have adgang til udtræk på personer om statsborgerskab og indrejsedato.

Formålet med den udvidede dataadgang er på virksomhedsniveau at skabe indikationer på arbejdsmiljøproblemer på virksomhederne og ikke at føre tilsyn eller kontrol på enkeltindividniveau.

Oplysningerne om sygedagpengemodtagere mv. vil Arbejdstilsynet anvende til at finde den samlede andel af sygedagpengemodtagere mv. på den enkelte P-enhed, fordi dette kan bruges som indikator på mulige arbejdsmiljøproblemer.

FTF er overordnet meget interesseret i, at Arbejdstilsynet får adgang til alla data, der kan hjælpe Arbejdstilsynet med at prioritere sin tilsynsvirksomhed ved at forbedre dets grundlag for at finde virksomheder med arbejdsmiljøproblemer, og finder det i den forbindelse afgørende vigtigt, at følsomme persondata alene anvendes til at generere oplysninger på virksomhedsniveau.

FTF kan positivt støtte forslaget.

6.    Digital offentliggørelse af oplysninger om sikkerheldsforanstaltninger for risikovirksomheder.

EU’s SEVESO III-direktiv (om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer) indeholder krav om, at information af offentligheden om sikkerhedsforanstaltninger for de virksomheder, der er omfattet af direktivet, og hvor der dermed er en større risiko for uheld med farlige stoffer. 

De myndigheder, der fører tilsyn med disse virksomheder, er derfor nødt til at have bemyndigelse til at offentliggøre de oplysninger, de ligger inde med.

Lovforslaget indfører en sådan bemyndigelse til Arbejdstilsynet, og FTF kan støtte den del af lovforslaget.