Socialrådgivers efteruddannelse hjælper børn og unge på sygehuset

Med trepartsmidler i hånden fik sygehussocialrådgiver Jannie Friis en diplomuddannelse som familieterapeut. Det giver bl.a. færre konflikter og bedre støtte til patienter og pårørende på Børne- og Ungeafdelingen på Holbæk Sygehus.

Sygehussocialrådgiver Jannie Friis fik en diplomuddannelse som systemisk familieterapeut, og det gavner børn og unge på Holbæk Sygehus, der får bedre støtte og vejledning, fortæller hun. Foto: Privat.

30.10.17
FTF nyhed

Søndag faldt der en ny trepartsaftale om efter- og videreuddannelse på plads mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter.

Et eksempel på hvorfor opkvalificering er så afgørende for alle medarbejdere, herunder FTF'ere, er socialrådgiver Jannie Friis.

”Jeg har fået styrket min evne til at tale med mennesker, der lever i komplicerede familieforhold med svære problemstillinger”, forklarer hun.

Sygehussocialrådgiver Jannie Friis fik en diplomuddannelse som systemisk familieterapeut via midler fra tidligere trepartsforhandling, og fra 2010-2013 studerede hun sideløbende med sit arbejde på Holbæk Sygehus. Og resultaterne er til gavn for patienter, børn og unge, der får bedre støtte og vejledning, fortæller hun.

”Min kollega og jeg fik kendskab til de her trepartsmidler, og spurgte så ledelsen på Børne- og Ungeafdelingen, der sagde ja til efteruddannelse. Det har været en kæmpe gevinst for alle parter, især de børn og familier, som jeg rådgiver, der får bedre støtte og hjælp,” forklarer Jannie Friis, der er eneste socialrådgiver ansat på Børne- og Ungeafdelingen Holbæk Sygehus.

”Jeg møder mennesker med meget store, alvorlige problemer, der spænder fra kroniske og alvorlige sygdomme, overgreb og dødsfald i familien, og håndteringen af deres belastninger og problemstillinger kræver efteruddannelse og ny viden.”

På landets større sygehuse er der oftest flere socialrådgivere ansat til at støtte og vejlede patienter og pårørende om sociale, juridiske og jobmæssige udfordringer, men sygehussocialrådgiverne er stadig en lille faggruppe på landets sygehuse.

”Havde jeg ikke fået den her uddannelse, havde jeg siddet oftere og revet mig i håret, og tænkt; hvad gør jeg her. Når man fx sidder med et forældrepar, der er skilt og bekriger hinanden, og det rammer barnet, som er indlagt på Børne- og Ungeafdelingen, kræver det en særlig indsats. De første par år var der flere situationer, hvor tvivlen opstod. Her giver familieterapeutuddannelsen mig roen, overblikket og værktøjerne til at håndtere de her komplicerede familiesituationer.”

”Jeg har som familieterapeut fået værktøjer, så jeg kan agere konfliktmægler og brobygger i forhold til børn, unge og forældre, der er i en svær krisesituation under et sygdomsforløb, hvilket kan medføre sociale og økonomiske problemer både privat og arbejdsmæssigt. For mig er det vigtigt at møde barnet, den unge og deres familier hvor de er og dermed hele tiden have fokus på kommunikation og etablering af kontakt og tillid til både patienter og deres familier.”

”Min indsats er en helhed, hvor jeg hjælper patienterne igennem et forløb, hvor de får redskaber til at håndtere sygdommen privat, på jobbet og i mødet med systemet samt efter endt behandling. Ofte tilkaldes jeg af læge eller sygeplejerske for at mægle og vejlede”.

Færre får efteruddannelse
Jannie Friis kan godt nikke genkendende til det problem, at det er blevet sværere at få bevilget både efter- og videreuddannelse samt kurser på grund af stram økonomi og tidspres i blandt andet sundhedssystemet.

”Der er blevet lukket mere ned for kursusbudgettet mange steder. Jeg oplever, at andre sygehussocialrådgivere og sundhedspersonale fortæller, at det er blevet sværere at komme på efteruddannelse. Jeg oplever selv samt hører fra mine kollegaer ansat på sygehuse i hele Danmark, at der er sparerunder, som kan betyde fyringer og dermed også færre penge til efter- og videreuddannelse.”

Jannie Friis arbejdede cirka tre år som sygehussocialrådgiver, inden hun begyndte på diplomuddannelsen som systemisk familieterapeut.

”Jeg er blevet markant bedre til at håndtere et bredere spektrum af forskellige problemer og mennesker. Og jeg er blevet klædt på til at lave kommunikationskurser for sundhedspersonale på Børne- og Ungeafdelingen udover de sædvanlige kurser i jura, sociallovgivning mv. Jeg kan mærke at personalet, plejepersonalet og sekretærer suger til sig af den viden, som jeg har tilegnet mig på efteruddannelsen, og det styrker dermed også de andre faggrupper”, forklarer sygehussocialrådgiveren.

”Lægens forlængede arm”
En læge på sygehuset sagde til Jannie: ”Jeg ser dig som min forlængede arm.”

”Med det mente hun, at jeg kan håndtere de ting, som lægen ikke har kendskab til, og som kan skabe utryghed, hos både personale og familie. Det kan være mødet med et forældrepar, der måske har fået et barn med en sygdom, og som er bekymret for, om de kan få økonomisk støtte, specialbørnehaveplads, fysioterapi, betalt transport mv. Her skal vi kunne favne hele familien og skabe et bedre behandlingsforløb samt etablere et godt tværsektorielt samarbejde.”

”Som socialrådgiver på Børne- og Ungeafdelingen indgår jeg i flere forskellige tværfaglige teams bl.a. med læge, sygeplejerske, psykolog, pædagog og skolelærer. Jeg sørger for, at der dannes sammenhæng og skabes brobygning mellem systemerne, hvilket selvfølgelig kræver en ekstra indsats og investering i relevante faglige kompetencer”.