Sådan er reglerne for din ytringsfrihed

En del af reglerne for ansattes ytringsfrihed findes i Personalestyrelsens pjece ’God adfærd i det offentlige’. Men udgangspunktet - grundlovens §77 - gælder for både privat og offentligt ansatte. Vi har samlet de vigtigste regler her.

09.11.12
FTF nyhed

Grundlæggende
Ansatte er som alle andre borgere omfattet af grundlovens bestemmelse om ytringsfrihed. Her hedder det: ’Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og i tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres’.

Begrænsninger – usandt, groft og fortroligt går ikke
Alle borgere er undergivet visse begrænsninger i ytringsfriheden og må således ikke fremsætte freds- og ærekrænkende udtalelser. Man må heller ikke ytre sig i en urimeligt grov form eller fremsætte åbenbart urigtige oplysninger om væsentlige forhold inden for eget arbejdsområde.
Herudover er offentligt ansatte begrænset af reglerne om tavshedspligt, der betyder, at man ikke må videregive eller udnytte fortrolige oplysninger. Bestemmelserne herom findes i straffeloven og forvaltningsloven.

På egne vegne - og på arbejdspladsens
Beskyttelsen af ansattes ytringsfrihed gælder kun, når man som  ansat ytrer sig på egne vegne. Hvis man ytrer sig på arbejdspladsens vegne, kan ledelsen fastsætte regler for, hvem der må udtale sig på myndighedens vegne, og give nærmere retningslinjer for indholdet af sådanne udtalelser.

Men hvis man ytrer sig på egne vegne kan ledelsen hverken kræve, at man beder om tilladelse eller forinden orienterer ledelsen.

Ansatte har ret til at fremføre en eventuel kritik offentligt uden først at bruge interne systemer, såsom ledelses- og samarbejds-/tillidsrepræsentantsystemet. I en række tilfælde kan det  dog – bl.a. af hensyn til muligheden for at forbedre de forhold, man finder, er kritisable, og af hensyn til fremtidige samarbejdsforhold på arbejdspladsen – være mest hensigtsmæssigt og fornuftigt først at rejse kritikken via de interne systemer.

Hvis der er risiko for, at offentligheden fejlagtigt vil kunne opfatte en ytring som udtryk for arbejdspladsens synspunkter, skal man i forbindelse med ytringer vedr. ens eget arbejdsområde præcisere, at man ytrer sig på egne vegne.

Udgangspunktet er, at ansatte ikke efterfølgende kan pålægges ansvar i anledning af ytringer, som de fremsætter på egne vegne. Offentligt ansatte har dog en større frihedsgrad end privat ansatte ift at ytre sig om eget arbejdsområde - fordi de forvalter vores fælles velfærdssamfund og skatteindbetaling. Det har Folketingets ombudsmand fastslået.

Loyalitetspligt
Uanset om man udtaler sig på virksomhedens vegne eller som privatperson,  gælder der særlige hensyn ift. loyalitet overfor arbejdspladsen.

Loyalitetspligten for offentligt og privat ansatte er ikke lovreguleret, men kan være beskrevet i den enkeltes ansættelseskontrakt. Tommelfingerreglen er, at man som medarbejder varetager arbejdsgiverens interesser. Medarbejderen må derfor ikke bagtale virksomheden eller fremsætte udtalelser eller videregive væsentlige oplysninger, der kan skade virksomhedens omdømme i bred forstand. Man må heller ikke ytre sig om tavshedsbelagte/fortrolige oplysninger eller komme med ærekrænkende eller urimeligt grove udtalelser og indholdet skal være faktuelt korrekt.

Kravet om loyalitet gælder både omtale af arbejdspladsen internt og ift. fx kunder, forretningsforbindelser/samarbejdspartnere og offentligheden.

Centralt placerede medarbejdere tæt på en beslutningsproces som fx kommunaldirektører eller forvaltningschefer er undergivet visse begrænsninger om forhold, der vedrører deres eget arbejdsområde.

Loyalitetspligten gælder IKKE, når der er tale om ulovligheder eller om saglig/faglig kritik af konkrete forhold, som fx omsorgssvigt af borgere eller unødigt fordyrende kommunale indkøbsordninger.

Beskyttelse
Hvis en ansat ytrer sig i overensstemmelse med de regler, der gælder for ytringsfrihed, er ytringen lovlig og kan dermed ikke give anledning til , at den ansatte pålægges ansvar.

Ytringen kan heller ikke danne grundlag for, at ledelsen – i kraft at sin almindelige ret til at lede og fordele arbejdet – bruger de såkaldte ’negative ledelsesreaktioner’. En lovlig ytring kan derfor ikke i sig selv føre til afskedigelse eller andre former for direkte eller indirekte sanktionering, som for eksempel ændring af den ansattes arbejdsområde eller at den ansatte ikke tilgodeses for forbindelse med tildeling af løntillæg.

Der kan dog være tilfælde, hvor følgevirkningerne af en lovlig ytring er af en så alvorlig karakter, at det kan danne grundlag for ’negative ledelsesreaktioner’. Ledelsen skal i sådanne tilfælde være særligt opmærksom på kravene til kvalifikation og bevissikkerhed – herunder de gældende krav om at samarbejdsvanskeligheder skal være betydelige, og om at vanskelighederne i det væsentlige skal skyldes den ansatte. Og ledelsen skal samtidig have vægtige hensyn til offentligt ansattes ytringsfrihed for øje.

Offentligt ansattes ytringsfrihed

Den offentlige debat er af afgørende betydning i et demokrati, og det er vigtigt, at også offentligt ansatte har mulighed for at deltage i debatten. Det er …i høj grad til gavn for samfundet som sådan, når offentligt ansatte ytrer sig. Dette skyldes bl.a., at de offentligt ansatte - i kraft af den specialviden, som de besidder inden for deres forskellige fagområder - i en række tilfælde vil kunne medvirke til at højne det faglige niveau i den offentlige debat. Offentligt ansatte vil således bl.a. kunne bidrage med oplysninger om, hvilke praktiske konsekvenser politiske beslutninger har haft eller vil kunne få.

Lene Espersen, fra forordet til vejledningen om offentligt ansattes ytringsfrihed,2006