Ny VLAK-plan: 40.000 offentligt ansatte for lidt

29.08.17
FTF nyhed

Regeringen vil lette skatten for 23 mia. kr. Prisen er bl.a., at der iflg. en beregning fra FTF vil være 40.000 offentligt ansatte for lidt til fremtidens opgaver med mange flere børn og ældre. Regeringen går i for små sko og vil ikke investere nok i samfundet, mener Bente Sorgenfrey. (Foto: Jesper Ludvigsen)

Hvis regeringen får vedtaget sin økonomiske politik, som dagens skattepakke er en del af, vil der mangle 40.000 job i det offentlige i 2025. Vil vi virkelig betale den pris for skattelettelser? spørger FTF’s formand.

Hvis regeringen får vedtaget sin økonomiske politik, som dagens skattepakke er en del af, vil der mangle 40.000 sygeplejersker, politifolk, lærere m.fl. i det offentlige i 2025. Vil vi virkelig betale den pris for skattelettelser? spørger FTF's formand.

Regeringens økonomiske plan, som dagens skatteudspil er en del af, lægger op til en vækst i den offentlige sektor på kun 0,5 procent i 2018. Den beskedne vækst skal give plads til bl.a. skattelettelser for 23 mia. kr. Ifølge beregninger fra hovedorganisationen FTF er skattelettelserne imidlertid betalt med en hård spareplan i den offentlige sektor: Hvis væksten på 0,5 procent fastholdes, vil der i 2025 mangle 40.000 politibetjente, sygeplejersker, lærere, pædagoger m.fl. til samfundets opgaver.

Regnestykket ser sådan ud: Hvis velfærden skal følge med befolkningstilvæksten og holde trit med samfundsudviklingen, skal det offentlige forbrug vokse med 1,1 procent om året frem til 2025. Det svarer ifølge FTF til 40.000 flere offentligt ansatte i 2025 end med den vækst på 0,5 procent, som VLAK-regeringen lægger op til i sin økonomiske plan denne uge.

Tidssvarende offentlig sektor

Betingelsen for, at den offentlige sektor kan følge med både demografi og velstandsudviklingen i samfundet:
 "...hvis væksten i det offentlige forbrug fremskrives med væksten i det demografiske træk samt en 'velstandseffekt', svarer det til realvæksten i det offentlige forbrug på ca. 1,1 procent om året"
Kilder: 
DK2025 - et stærkere Danmark - den tidl Løkke-regerings helhedsplan (s 66).
DØR-rapporten, efterår 2016 (s 118) 

Den forrige Løkke-regering fastslog selv i sin helhedsplan, at det kræver en årlig vækst på 1,1 procent for at sikre, at den offentlige sektor følger med det voksende antal borgere: I 2025 vil der fx være i alt 260.000 flere småbørn i alderen 0-5-år og ældre over 70 år. Den demografiske udvikling kræver i sig selv en vækst på 0,7 procent. En vækst på i alt 1,1 procent sikrer, at der samtidig er penge til, at den offentlige sektor kan følge med den kvalitetsudvikling, som finder sted i samfundet, fx ved at sygehusene kan behandle syge borgere med den bedste medicin og tilbyde undersøgelser med opdateret udstyr, og at skolerne er opdateret med den nyeste teknologi.

Regeringen investerer for lidt i samfundet - og for meget i store biler
Formand for FTF, Bente Sorgenfrey, advarer kraftig imod at indføre en vækst på 0,5 procent i det offentlige forbrug, fordi det uundgåeligt vil føre til, at velfærden bliver forringet.

"Regeringen går i små sko og vil ikke investere nok i samfundet og den velfærd, borgerne har brug for. I stedet vil Lars Løkke bruge svimlende 23 mia. kr. på billigere biler osv. Det er utrolig kortsigtet og egocentreret i en tid, hvor vi som samfund bør investere i at uddanne os, og hvor mange medarbejdere allerede er presset psykisk i bund af for få ressourcer", siger hun.

Bente Sorgenfrey refererer bl.a. til, at regeringens egne tal viser, at det psykiske arbejdsmiljø bliver værre og værre, og at opgaverne vokser på grund af flere børn og ældre.

Hun stiller spørgsmålstegn ved, om danskerne virkelig er villige til at betale for skattelettelser med udhulet omsorg og forringet uddannelse af næste generation. FTF-formanden opfordrer til, at Folketingets partier siger nej til regeringens planer om skattelettelser og en økonomisk politik med en vækstrate for den offentlige sektor på kun 0,5 procent.

"Vi har ikke brug for skattelettelser. Borgerne har mere brug for, at vi investerer nok i velfærden til gavn for både den enkelte og samfundsøkonomien", fastslår hun.


Skatteudspillet kort

Regeringen vil lette skatter og afgifter for op mod 23 mia. kr. Blandt ni forslag er bl.a.:

Skat på arbejde: Regeringen lægger op til helt at skrotte beskæftigelsesfradraget og indføre et nyt jobfradrag. De ændringer forventes at sænke skatten på den sidst tjente krone med 2,7 procentpoint.
Registreringsafgift: Regeringen vil sænke registreringsafgiften til 100 procent for alle personbiler i alle prisklasser.
Pensionsindbetaling: Regeringen vil indføre endnu et fradrag for pensionsindbetalinger.