Ny forskning: Ansatte tør ikke ytre sig kritisk og rammes af stress

Hvis medarbejderne ikke tør ytre sig kritisk om arbejdet øges risikoen for moralsk stress, viser ny ph.d. Selvcensur bør være et tema i APV, mener forsker. FTF efterlyser politisk handling, så ansatte tør ytre sig.

07.03.16
FTF nyhed

Selvcensur på jobbet kan give moralsk stress, dokumenterer ny ph.d.-afhandling. Moralsk stress viser sig tydeligst, når en medarbejder oplever en kritisk eller uholdbar situation i arbejdslivet og mener, at det er nødvendigt at ytre sig, men i stedet vælger at holde kritikken tilbage, måske af frygt for sit job eller angst for ledelsen. Det forklarer forsker Pelle Korsbæk Sørensen, som netop har afsluttet sin ph.d. ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet, RUC.  

”Ligegyldigt hvad forhindringen er, så er faren, at det kan føre til ubehag, stress eller udbrændthed, hvis medarbejderen udøver selvcensur og ikke kommer ud med sin viden,” siger forskeren.  

I Pelle Korsbæk Sørensens nye ph.d.-undersøgelse blandt 1.700 medlemmer af fagforeningen DM svarer hver femte, at de i konkrete tilfælde af hensyn til deres arbejdsgiver har afholdt sig fra at deltage i en offentlig debat, en underskriftindsamling, en demonstration eller lignende. Undersøgelsen er foretaget blandt både offentligt og privat ansatte, men ca. 70 % af respondenterne er offentligt ansatte.  

Flere tidligere undersøgelser fra FTF og senest fra BUPL viser, at mange faggrupper og medarbejdere frygter at fortælle om dårlige arbejdsforhold og forringelser, der påvirker borgerne. 36 procent af pædagogerne har inden for det seneste år undladt at ytre sig kritisk offentligt om arbejdsrelaterede forhold, selvom de har haft behov for det. Det viser en ny undersøgelse fra pædagogernes fagforening BUPL fra april i år. I 2012 var tallet 20 procent.

Mange holder kritik tilbage
Men som noget nyt undersøger Pelle Korsbæk Sørensen sammenhængen mellem ytringsfrihed og selvcensur på jobbet og forekomsten af stress hos medarbejderen. Og der er en sammenhæng, viser den ny ph.d.-undersøgelse. Blandt de 1.700 medlemmer af DM, der deltager i spørgeskemaundersøgelsen, er det hver femte, der har holdt kritik tilbage på grund af frygt for repressalier. 

”Blandt den gruppe medarbejdere, der udøver selvcensur, er der en større sandsynlighed for have en oplevelse af negativ arbejdsrelateret stress, sammenlignet med dem, der ikke udøver selvcensur,” siger forskeren, der mener, at resultatet bør give anledning til undersøgelser blandt andre faggrupper. 

Moralsk stress er et begreb, der stammer fra nyere international forskning i arbejdsmiljø, men begrebet er forholdsvis ukendt i Danmark. 

Selvcensur er et demokratisk problem
Økonomiske nedskæringer i den offentlige sektor gør det endnu mere nødvendigt og aktuelt, at ansatte tør fortælle om kritiske forhold på jobbet. Ikke kun af hensyn til de ansattes arbejdsmiljø, men i høj grad også af hensyn til borgerne og velfærdssamfundet. Det mener FTF, der er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte.  

Pelle Korsbæk Sørensen kaldet det bekymrende og et demokratisk problem, når ansatte ikke tør ytre sig:

”Det er et demokratisk problem, at medarbejdere, der er samfundsengagerede, holder deres viden om kritisable forhold på arbejdspladsen tilbage. For kun på den måde kan beslutningstagere og politikere få kendskab til alvorlige problemer, som bør løses.” 

”Det er bekymrende, når offentligt ansatte holder deres viden tilbage, for hvad er det for en viden, der ikke kommer frem i offentligheden? Særligt velfærdsmedarbejdere sidder inde med relevant viden om, hvad der påvirker borgerne,” siger Pelle Korsbæk.  

Brænder inde med vigtig viden
I den nye undersøgelse svarer 15 procent, at de er utrygge eller meget utrygge ved at gå til den nærmeste chef om kritisable forhold på arbejdspladsen. Det kan have alvorlige konsekvenser for arbejdsmiljøet på arbejdspladsen, mener forskeren. 

”Ansatte, der udøver selvcensur kan risikere at brænde inde med problemerne og føle et ubehag. Det kan medføre, at medarbejdere, som typisk er meget engagerede i deres arbejde, får moralsk stress,” forklarer Pelle Korsbæk Sørensen, hvis ph.d. har undertitlen: En arbejdslivsanalyse af psykisk arbejdsmiljø, deltagelse og retfærdiggørelsesprocesser blandt højtuddannede vidensarbejdere i Danmark. 

Tidligere har han i samarbejde med sociolog Rasmus Willig undersøgt pædagogernes oplevelser af ytringsfrihed og arbejdsforhold, og han ser klare paralleller mellem de professions- og højtuddannedes problemer på jobbet.

”Internationale undersøgelser viser, at moralsk stress er udbredt blandt sygeplejersker, der ligesom pædagoger arbejder med den direkte omsorg for borgerne og typisk oplever følelsesmæssige krav i arbejdet,” forklarer Pelle Korsbæk.

Kritik på jobbet: Fem strategier

Pelle Korsbæk Sørensen fremhæver fem strategier - eller måder at reagere på, når du oplever kritisable forhold på jobbet:

Stemme: Du bruger din ytringsfrihed til at komme med kritik internt på arbejdspladsen, videre i samarbejdssystemet eller i offentligheden.

Exit: Du forlader projektet, teamet, arbejdspladsen eller faget, hvis forholdene ikke lever op til forventningen. Kan være kombineret med 'Stemme'.

Loyalitet: Du afventer bedre forhold og fortsætter arbejdet.

Resignation: Du lider i stilhed og trækker dig væk fra deltagelse/engagement på arbejdspladsen. 

Kynisme: Du søger at distancere dig.

Kilde: Pelle Korsbæk Sørensen, på baggrund af teorier oprindeligt udformet af sociologen Albert O. Hirschman og moralfilosoffen Michael Walzer. 

Socialrådgivere turde sige fra
Mange kommuner er hårdt spændt for økonomisk og med de kommende års minusvækst bliver de kommunalt ansatte yderligere presset. Det kan forværre arbejdsforholdene, og det sætter de ansattes faglighed under pres, fordi de ikke kan levere den service, som de ønsker at levere til borgerne. Det bekræfter mange af FTF’s medlemsorganisationer.  

Et eksempel er socialrådgiverne i Odense, der turde sige fra og gik til deres fagforening, da Odense Kommune i sommeren 2015 bad socialrådgivere lukke børnesager af økonomiske årsager. En redegørelse rettede efterfølgende hård kritik mod ledelsen i kommunen, der har overtrådt loven.  

”Vi har i dag fået slået fast med syvtommersøm, at der var tale om systematisk og planlagt lovbrud fra kommunens side. Samtidig viser sagen, at det nytter at sige fra, hvis man som socialrådgiver oplever, at ens faglighed bliver presset så meget, at det kommer på kant med loven. Det er jeg rigtig glad for, for jeg ved, at det kan være vanskeligt for den enkelte socialrådgiver at sige fra. Det kræver et stort mod, men det er så vigtigt, at der bliver sagt fra og også vigtigt at involvere sin fagforening,” sagde formand for Dansk Socialrådgiverforenings Region Syd, Anne Jørgensen, efter redegørelsen blev offentliggjort i september i år.  

Ifølge Pelle Korsbæk Sørensen er det et stort dilemma for de ansatte, om de skal gøre som socialrådgiverne.  

”Der er ingen tvivl om, at det kan få store konsekvenser for de ansatte at gå udenom ledelsen og rejse en sag. Det ved de ansatte, og de fleste ansatte, som har deltaget i min undersøgelse, forsøger i første omgang at tale med den nærmeste leder om konkrete problemer. Det er bare ikke altid, at medarbejdere møder lydhørhed eller er trygge ved at gå til ledelsen,” siger han.  

Styrk tillidsrepræsentanterne
I den slags situationer, hvor medarbejderen er utryg ved at gå til ledelsen, kan det være en fordel at gå til ens tillidsrepræsentant og fagforening. Det sker bare ikke altid.  

Fagbevægelsen har således en selvstændig udfordring, når det kommer at ruste tillidsrepræsentanterne. En ny undersøgelse fra BUPL viser, at 81 procent af pædagogerne og 67 procent af institutionslederne mangler viden om deres ret til at ytre sig.  

”Er tillidsrepræsentanter klædt på til at rådgive kollegerne om ytringsfrihed? Det bør de være, for de står selv i et krydspres mellem ledelse og medarbejdere, og de bør selv være helt skarpe på at rådgive kollegerne korrekt. Og her det jo fagforeningens rolle at klæde deres tillidsrepræsentanter godt på,” lyder opfordringen fra Pelle Korsbæk Sørensen.  

FTF: Politikere bør styrke ansættelsesretlig beskyttelse
FTF holder lige nu oplæg for tillidsrepræsentanter og ansatte på offentlige arbejdspladser om ytringsfrihed og loyalitetspligten for på den måde at udbrede kendskabet til reglerne på området. Men det alene løser ikke problemet, når de ansatte fortsat frygter at ytre sig.  

Konkret arbejder FTF derfor for, at politikerne i Folketinget indfører en bedre ansættelsesretslig beskyttelse i loven, så offentligt ansatte tør ytre sig kritisk på jobbet – såvel internt som eksternt. 

FTF, LO, AC og Dansk Journalistforbund fik foretræde for Retsudvalget den 12. november 2015 for at gøre opmærksom på behovet for en bedre ansættelsesretslig beskyttelse samt fremhæve en række anbefalinger, som organisationerne vil have Justitsminister Søren Pind til at handle på.

Ministeriet har sendt en betænkning med anbefalingerne i høring i april 2015, men intet er sket siden. Processen blev forsinket på grund af folketingsvalget, men da den nye regerings lovkatalog kom i forbindelse med Folketingets åbning i oktober sidste år var offentligt ansattes ytringsfrihed ikke nævnt. 

”Vi savner et klart svar fra Justitsminister Søren Pind på, hvordan han vil arbejde videre med udvalgets anbefalinger. Vi oplever løbende, at der dukker nye sager op, hvor ansatte er blevet ramt på deres ytringsfrihed og har fået mundkurv på, fordi de har ytret enten internt eller eksternt om forhold vedrørende arbejdspladsen,” siger formand for FTF Bente Sorgenfrey.

Både FTF, LO, AC, DJØF, Dansk Journalistforbund, Danske Medier påpeger i en fælles anbefaling til justitsministeren, at der i dag er en forholdsvis ringe beskyttelse, der gælder for offentligt ansatte med hensyn til usaglige sanktioner. På denne baggrund anbefaler de seks organisationer, ”at der indføres regler i lovgivningen med det formål at give de offentligt ansatte en bedre ansættelsesretlig beskyttelse i tilfælde, hvor en lovlig ytring eller meddelelse om kritikværdige/ulovlige forhold er blevet mødt med en usaglig negativ ledelsesreaktion”, som det formuleres. 

Det er organisationernes opfattelse, at det vil have en gavnlig præventiv effekt, som det har vist sig på andre områder (f.eks. i ligebehandlingsspørgsmål), hvor lignende regler er gennemført. Endvidere vil en øget ansættelsesretlig beskyttelse kunne sende et politisk signal om opbakning til offentligt ansattes udøvelse af deres ytringsfrihed i praksis, hvilket i sig selv vil kunne fremme offentligt ansattes anvendelse af deres ytringsfrihed.  

Spørg om selvcensur i APV
Forsker Pelle Korsbæk Sørensen har også andre bud på mulige løsninger, der kan styrke de ansatte ytringsfrihed.

”En måde at få identificeret problemet på og samtidig finde en fælles løsning, er ved at man på alle arbejdspladser begynder at spørge til selvcensur i den lovpligtige APV. Desuden bør ledelsen lave en fælles politik, der informerer de ansatte om deres ret og pligt til ytringsfrihed, så det bliver legitimt at tale om problemerne på jobbet,” mener Pelle Korsbæk Sørensen, der også fremhæver MED-systemet som et sted, hvor emnet bør tages op.  

FTF er enig med forskerens anbefalinger, for det er vigtigt at få kortlagt problemets omfang. Netop at ledelsen laver en nedskrevet politik, der opfordrer til åben dialog og kritik – såvel internet som eksternt, er afgørende, mener FTF. 

”I dag er der på mange arbejdspladser en lukket kultur, hvor ansatte ikke tør ytre sig. Vi skal have ændret den lukkede arbejdspladskultur, så det bliver legitimt at sige fra. De ansatte skal turde ytre sig kritisk både internt og eksternt. Når ledelsen i dag går ud og siger, at alle skam må kritisere, så skal de efterfølgende også følge det op med konkrete handlinger og en nedskreven politik, der opfordrer til åben dialog og kritik. Og selvfølgelig skal ledelsen undlade at sanktionere og straffe ansatte, der åbner munden og kritiserer. Det gælder uanset typen af kritik” siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.

Hun fremhæver et konkret eksempel på en lukket arbejdspladskultur, som netop har fået skarp kritik af Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen. Gribskov Kommune sendte en instruks til de ansatte, hvor man advarede ansatte mod at ytre sig offentligt.

"E-mailen (fra kommunen, red.) efterlader det indtryk, at kommunen ikke ønskede, at de ansatte skulle udtale sig kritisk om deres arbejdsområde i den offentlige debat, selvom de udtalte sig på egne vegne. At signalere den slags er i strid med de ansattes ytringsfrihed", siger Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen i en pressemeddelelse den 21. januar.

Udvalg: Arbejdsgivere må åbne for ansattes kritik

Et udvalg om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblower-ordninger, som i foråret 2015 har afleveret sine samlede anbefalinger til Justitsministeren, er enige om at anbefaler, at arbejdsgiveren opfordres til at oplyse medarbejderne om deres rettigheder til ytre sig.  

”Offentligt ansattes brug af ytringsfriheden bør betragtes som noget positivt – som et middel til nuancering af debatten, som et middel til at sikre fremdrift og forbedringer i den offentlige sektor og som et udtryk for de offentligt ansattes interesse for deres arbejdsplads.”, skriver udvalget.

”Man bør derfor fokusere på initiativer og information, der kan fremme debat og åbenhed internt på de enkelte arbejdspladser (…) Fx bør en opfordring i den skrevne personalepolitik til at bidrage til en åben og fri debat om arbejdspladsens forhold også følges op af konkrete drøftelser og opfordringer til meningstilkendegivelser.”

Udvalget anbefaler konkret:

- afholdelse af lokale informationsmøder, 

- indarbejdelse af elementerne i Justitsministeriets vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed fra 2006 i lokale politikker, personalehåndbøger og informationsmateriale til nyansatte mv., 

- drøftelser i arbejdsgrupper og idéfora samt afholdelse af temadage med relevante case-drøftelser mv., 

- indarbejdelse af oplysninger om ytringsfrihed som fast punkt på introduktionsdage for nyansatte samt i relevante kurser for hhv. personalemedarbejdere og ledere, - udarbejdelse af lettilgængeligt informationsmateriale, der kan udleveres til nye medarbejdere, og information om eventuelle kontaktpersoner, hos hvem ledere og ansatte på den enkelte arbejdsplads kan søge råd og vejledning i konkrete ytringssituationer. 

Ledelse bør lave politik og følge den op
”Det er væsentligt, at der er et stadigt fokus på offentligt ansattes ytringsfrihed, og at vejledninger og lokale politikker mv. ikke blot udarbejdes og derefter glemmes af de ansatte og ledelsen. Ledelsen på den enkelte arbejdsplads har ansvaret for at sikre rammerne for en ordentlig åbenhedskultur og for at sikre, at de ansatte kan se en klar sammenhæng mellem de skrevne vejledninger og politikker og ledelsens faktiske handlinger,” skriver udvalget, og fortsætter: 

”F.eks. bør en opfordring i den skrevne personalepolitik til at bidrage til en åben og fri debat om arbejdspladsens forhold også følges op af konkrete drøftelser og opfordringer til meningstilkendegivelser. Det bør i den forbindelse tydeliggøres, at en meningstilkendegivelse ikke uberettiget vil få negative konsekvenser, men derimod vil blive betragtet som et velkomment bidrag.”

Lederkurser om ansattes ytringsfrihed
”Det bør endvidere på de enkelte arbejdspladser drøftes, hvordan man løbende sikrer sig, at de ansatte føler, at de kan komme til orde, og hvorledes man kan få en ledelseskultur, der fremmer, at dette sker. Det kan i den forbindelse være hensigtsmæssigt, at man som et element i lederkurser mv. inddrager vigtigheden af at skabe gode rammer for en åbenhedskultur.”