Mager finanslov

Alt tyder på, at der med finansloven ikke er afsat tilstrækkelige midler til velfærden – hverken til at dække demografien eller at sikre tidssvarende kvalitet til borgerne. Regeringen oplyser ikke vækstraten i det offentlige forbrug.

30.11.18
FTF nyhed

Regeringen har netop præsenteret den samlede finanslov for 2019, hvor der de næste fire år kun er afsat tre mia. kr. til centrale velfærdsområder. Det sikrer hverken midler til at dække den demografiske udvikling eller den generelle velstandsudvikling.

Hovedorganisationen FTF hæfter sig ved, at der er ikke afsæt flere midler i finanslovsaftalen mellem regeringen og danske folkeparti end i regeringens oprindelige udspil. 

Formand for FTF, Bente Sorgenfrey, undrer sig over at regeringen ikke har offentliggjort det samlede tal for væksten i den offentlige sektor.

”Jeg har en betydelig frygt for, at der ikke er afsat midler til, at velfærden både kan følge med demografien og den generelle velstandsudvikling i samfundet. Hvis regeringen kan tilbagevise den frygt, vil jeg kun blive glad”.

Arbejdsmiljø på fortsat lavt niveau
Bente Sorgenfrey pointerer desuden, at regeringen og DF fastholder tilsyn med arbejdsmiljø på alt for lavt niveau.

Finansloven for næste år lægger op til, at den samlede bevilling til Arbejdstilsynet fastholdes på samme niveau som i 2018. De varslede besparelser i 2019 ser dermed ud til at være afblæst, men en fastholdelse på nuværende niveau retter ikke op på de voldsomme nedskæringer på mere end 180 mio. kr. og over 300 årsværk, som er sket gennem de seneste 10 år.

”At afblæse en nedskæring er ikke at styrke indsatsen. Den fortsat negative udvikling i danskernes arbejdsmiljø, og de anbefalinger, som ekspertudvalget om arbejdsmiljøindsatsen kom med for få måneder siden, peger på, at der er behov for en markant styrkelse og forbedring af forebyggelses- og tilsynsindsatsen. Derfor er det ærgerligt, at regeringen og Dansk Folkeparti ikke allerede fra næste år foretager det nødvendige løft i bevillingerne”, siger Bente Sorgenfrey med henvisning til, at LO og FTF’s tidligere har påpeget, at der er behov for at øge bevillingerne til Arbejdstilsynet med minimum 100 mio. kr. om året.  

Bente Sorgenfrey øjner dog samtidig lyspunkter forude. Det fremgår af finanslovsaftalen, at der i foråret 2019 vil være en politisk drøftelse af myndighedsindsatsen, herunder bevillinger til Arbejdstilsynet, for perioden efter 2019. 

”Her vil jeg håbe, at der skabes et bredt politisk flertal for at foretage et markant løft i bevillingerne til Arbejdstilsynet, samtidig med, at der investeres i den forebyggende indsats gennem fx tilskud til arbejdsmiljørådgivning ude på arbejdspladserne. Det er helt nødvendigt, hvis der skal rettes op på det stigende antal lønmodtagere, der belastet af dårligt arbejdsmiljø og ikke kan holde til jobbet frem til pensionsalderen”, siger hun.


Skærer dybt i uddannelse 
Bente Sorgenfrey er også dybt bekymret over, at regeringen med finansloven fortsætter de massive besparelser på uddannelsesområdet. Finansloven viderefører således det omstridte omprioriteringsbidrag, som hvert år siden 2016 har pålagt uddannelserne at spare to procent. Det betyder, at uddannelsesområdet i 2016 skulle spare to procent, fire procent sidste år, seks procent i år, otte procent til næste år og hele ti procent på bevillingerne i 2020.  Dog undtages erhvervsuddannelser fra 2019 som følge af aftaler, der allerede er indgået herom. 

Allerede i dag spares der på det hele: Undervisningstimer, feedback til de studerende, , telefonsamtaler i stedet for praktikbesøg, højere priser på efter- og videreuddannelse.

”Siden 2016 har det såkaldte omprioriteringsbidrag kørt en tung og ødelæggende spare-kampvogn hen over uddannelsesområdet. Det er dybt bekymrende og ufatteligt kortsigtet at udhule det, vi skal leve af i fremtiden; nemlig at de unge får gode uddannelser,” siger Bente Sorgenfrey.

”At regeringen vælger at prioritere et højere SU-fribeløb til studerende frem for kvalitet i uddannelserne kan man undre sig over.” Finanslovsaftalen indeholder dog initiativer der styrker bl.a. sosu-uddannelserne og de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet. 

Regeringen og Dansk Folkeparti vil arbejde for at udbrede mulighederne for videregående uddannelse i hele landet. Uddannelses- og forskningsministeren vil invitere til nærmere drøf telser herom, hvilket Bente Sorgenfrey ser frem til.

Finanslovsaftalens stramninger på udlændingeområdet og afskaffelse af satspuljen er to meget voldsomme initiativer i aftalen.

Bente Sorgenfrey

Trainee til nyuddannede forlænges
Et stort lyspunkt i aftalen om finansloven er set med FTF-briller, at trainee-ordningen for nyuddannede ledige føres videre. Som en del af trepartsaftalen om kvalificeret arbejdskraft fra 2016 har FTF sammen med en række fagforeninger, A-kasser og jobcentre i nogle år tilbudt særlige forløb med en kombination af uddannelse og praktik til nyuddannede ledige. Målet var at rykke dimittenderne tættere på job, og det har vist sig at være en succes: Ordningen har åbnet døren til jobmarkedet for stor 
del af dem, der har deltaget i et trainee-forløb. 


Den nuværende indsats løber indtil april 2019, men er nu med finansloven blevet videreført i hele 2019. Meget positivt, lyder det fra Bente Sorgenfrey: "Mange arbejdsgivere efterspørger meget specifikke kvalifikationer. Derfor er det vigtigt, at arbejdsmarkedets parter og a-kasserne fortsat har mulighed for at samarbejde om at hjælpe de nyuddannede i arbejde indenfor deres fagområde," siger hun.