Kommuner skal ikke udlevere fortrolige oplysninger om sygemeldte

Arbejdsgivere skal ikke have lov at få aktindsigt i sygemeldtes fortrolige helbredsoplysninger, mener FTF, der ønsker lovændring efter særdeles kontroversiel Højesteretsdom, der svækker beskyttelsen af persondata. Regeringen lovede lovændring i 2016, men intet er sket.

25.02.17
FTF nyhed

Sygemeldte danskeres fortrolige helbredsoplysninger kan nemt ende hos deres chef og arbejdsgiver, uden at den sygemeldte ønsker det.

Det er konsekvensen af en ny dom fra Højesteret, der i januar har frifundet Vallensbæk Kommune i en sag om en sygemeldt vuggestuepædagog på sygedagpenge.

Dommen vil få vidtrækkende konsekvenser for sygemeldte danskere, påpeger hovedorganisationen FTF, der nu går til regeringen og justitsminister Søren Pape Poulsen for at få ændret forvaltningsloven, så den beskytter lønmodtagernes private oplysninger bedre.

Sagen kerne er, om kommunens jobcenter må videregive fortrolige helbredsoplysninger om en sygemeldt ansat som led i fx en aktindsigt fra arbejdsgiver eller ved en partshøring, hvor arbejdsgiver får en statusattest fra praktiserende læge med meget personlige oplysninger om medarbejderens helbredstilstand, fx muligt medicinforbrug mv.

Den slags private oplysninger må kommunen gerne videregive, fastslår Højesteret i dommen, og det er dybt problematisk for de sygemeldtes retssikkerhed, mener FTF.

Lægeforeningen har tidligere været stærkt kritisk, fordi det svækker patientens tillid til egen læge med det resultat, at det forringer behandlingen, helbredet og dermed sygemeldtes chancer for at vende tilbage i job.

”Dommen åbner en ladeport for arbejdsgivere, der vil have fortrolige oplysninger om deres sygemeldte ansatte. Det kan være helt fortrolige ting, som egen læge har registreret, og som den sygemeldte ikke havde drømt om ville komme videre til chefen”, siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF, der repræsenterer 450.000 offentligt og privat ansatte.

Med dommen vil enhver arbejdsgiver næsten altid kunne få indsigt hos kommunen i en sygemeldt medarbejders fortrolige helbredsoplysninger, vurderer FTF.

”Det er dybt problematisk og et brud på de ansattes retssikkerhed, ligesom tilliden til egen læge risikerer at svækkes, når fortrolige oplysninger gives videre”, fastslår Bente Sorgenfrey. 

Minister lovede lovændring, men intet er sket
Sagen fra Vallensbæk minder om en lignende sag fra Aalborg, hvor en arbejdsgiver fik aktindsigt i en sygemeldt medarbejders oplysninger hos kommunen, hvorefter medarbejderen blev fyret. Den sag omtalte bl.a. Politiken i 2015, ligesom FTF reagerede skarpt.

Men også flere partier og politikere fik i 2015 øjnene op for det urimelige i, at sygemeldtes retsstilling forringes. Både Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Enhedslisten krævede en lovændring.

 

Daværende beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) lovede i april 2016 på baggrund af sagen fra Aalborg en lovændring, men intet er sket siden. 

”Der skal absolut være en grænse for, hvilke oplysninger en arbejdsgiver kan få om en medarbejders sundhedsdata og helbredsforhold”, sagde Jørn Neergaard Larsen til Politiken her og understregede, at det er en kompliceret sag at ændre reglerne, fordi det involverer flere forskellige love.

Men hovedorganisationen FTF undrer sig over regeringens passivitet og står klar med et konkret forslag, der kan løse problemet: Forvaltningsloven bør ændres, så dybt personlige oplysninger om fx helbredsforhold vægtes tungere end arbejdsgivers interesse i at opnå aktindsigt i oplysningerne.

Forslag: Sådan bør loven ændres

Helt konkret bør forvaltningsloven ændres, så den interesseafvejning, der efter Ombudsmandspraksis og lovens § 15 skal foretages i relation til lønmodtagerens interesse i, at dybt personlige oplysninger om fx helbredsforhold ikke videregives til arbejdsgiver, vægtes tungere end arbejdsgivers interesse i at opnå aktindsigt i oplysningerne.

På beslægtede retsområder gør det sig således gældende, at fx persondataloven som udgangspunkt forbyder behandling af den type oplysninger, ligesom det ansættelsesretligt er fast antaget, at arbejdsgiver ikke har ret til at vide, hvad lønmodtageren fejler. Disse udgangspunkter omgås nu reelt i relation til sygemeldte medarbejdere, for hvilke det gør sig gældende, at de i forvejen befinder sig i en sårbar og udsat position.

Efter Højesterets præmisser i den nye dom vil det således nærmest være umuligt fremover at hindre arbejdsgivers adgang til indsigt i fortrolige oplysninger, hvis han ønsker det. Derfor må forvaltningsloven ændres, så den beskytter lønmodtagernes private oplysninger bedre.

FTF kræver lovændring
Den nye dom får nu FTF til at råbe politikerne på Christiansborg op, og formand Bente Sorgenfrey vil tage sagen op med regeringen og justitsminister Søren Pape Poulsen på et snarligt møde.

Problemet er ifølge FTF’s advokat Jakob Bjerre, der har ført den aktuelle sag ved Højesteret, at arbejdsgivere med dommen i hånden vil kunne begære - og nærmest altid opnå - aktindsigt i sygemeldtes fortrolige helbredsoplysninger, idet det nu reelt er umuligt at forestille sig tilfælde, hvor hensynet til lønmodtageren vil vægte tilstrækkeligt tungt overfor arbejdsgivers ønske om aktindsigt.

”Det er helt uholdbart, at vi har en situation, hvor hensynet til den sygemeldte medarbejder reelt set aldrig vægtes højest. Nu har arbejdsgiveren fri indsigt i fortrolige oplysninger. Det svækker borgernes tillid til egen læge og systemet som helhed” siger FTF-formand Bente Sorgenfrey, der vil have regeringen og politikerne på Christiansborg til at stramme lovgivningen, så de sygemeldtes fortrolige helbredsoplysninger, som fx er givet til egen praktiserende læge i et fortroligt rum, ikke uden konsekvenser kan videregives til den sygemeldtes arbejdsgiver.

”I en tid hvor fokus i højere og højere grad er på en forøget og forbedret persondatabeskyttelse, går den nye dom i den stik modsatte retning: Man svækker persondatabeskyttelsen for personer, der oven i købet befinder sig i en udsat position, hvor de er ramt af sygdom og ulykke”, siger Bente Sorgenfrey.

BAGGRUND: Sagen fra Vallensbæk Kommune

Fyring efter 13 års pletfri ansættelse

En vuggestuepædagog blev i januar 2009 opsagt fra sin stilling i en vuggestue efter 13 års tro tjeneste på grund af besparelser og dårlig økonomi i institutionen. Derefter udvikler pædagogen en lettere depression og bliver sygemeldt. 

I opsigelsesperioden var hun derfor sygemeldt pga. depression, og kommunen udbetalte refusion af sygedagpenge til vuggestuen.

Kommunen overvejede at stoppe udbetalingen af sygedagpenge på baggrund af oplysningerne i en statusattest fra sygemeldtes læge, hvoraf det fremgik, at hun ikke ønskede at tage imod lægens tilbud om antidepressiv behandling. Det fremgik af statusattesten, at lægen på den baggrund valgte at anbefale henvendelse til en psykiater, der efterfølgende vurderede, at behandling med antidepressiv medicin heller ikke var indiceret. På statusattesten var der også andre oplysninger om lønmodtagerens psykiske helbred.

Kommunen besluttede, på trods af ovenstående, at træffe påtænkt afgørelse om ophør af sygedagpengerefusionen og valgte i den forbindelse at partshøre arbejdsgiveren ved at ende samtlige de lægelige akter til arbejdsgiver, hvilket persondataloven som udgangspunkt forbyder – og på trods af de alvorlige potentielle skadevirkninger forbundet hermed for særligt en pædagog i et omsorgsfag. Vuggestuen valgte herudover omgående at bortvise pædagogen.

Hovedproblemet er, at kommune vælger at sende fortrolige helbredsoplysninger fra lægens statusattest til arbejdsgiver.

Dommen fra Højesteret:
Men det var altså ikke en overtrædelse af hverken forvaltnings- eller persondataloven at oversende samtlige lægelige akter til arbejdsgiver, fastslår Højesteret. Det på trods af at et enigt Beskæftigelsesankenævn i 2009 var kommet til den stik modsatte konklusion i en afgørelse, som kommunen valgte at acceptere og ikke at påklage. 

Dommen fra Højesteret kan læses i sin helhed på Højesterets hjemmeside her: Sag nr. 107/2016

 

Kommune ville stoppe sygedagpenge

- Det var i forbindelse med en sag om refusion af sygedagpenge, at Vallensbæk Kommune i 2009 gav oplysninger om en ansat videre til arbejdsgiver. Det skete som led i en partshøring, idet kommunen ensidigt var af den opfattelse, at lønmodtageren ikke levede op til sine forpligtelser efter sygedagpengeloven til, at fremme helbredelsen mest muligt.

- Kommunen fortolkede således en modtaget statusattest fra lønmodtageres praktiserende læge til egen fordel og undlod i den sammenhæng at partshøre lønmodtageren over den påtænkte afgørelse, sammenholdt med indholdet af statusattesten. Stridspunktet i sagen var følgelig, om det var retmæssigt, at kommunen videregav information om lønmodtagerens helbred til den vuggestue, hvor den sygemeldte pædagog arbejdede.

- Det mente den sygemeldtes fagforening; Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, BUPL, ikke. BUPL’s hovedorganisation FTF gik ind i sagen og krævede derfor på vegne af pædagogen godtgørelse af kommunen. FTF førte sagen på vegne af på vegne af medlemmet.

- Højesteretsdommen fastslår, at kommunerne gerne må videregive den omhandlede type oplysninger, idet der efter rettens opfattelse var grundlag for nærmere at ”undersøge” grundlaget for at indstille sygedagpengerefusionen. Dette var imidlertid højest tvivlsomt, når sygedagpengelovens dagældende bestemmelser blev sammenholdt med det i statusattesten anførte. 

- Højesteret valgte dog i præmisserne – om end noget påfaldende – ikke at gå nærmere ind i dette spørgsmål. Det på trods af, at et enigt Beskæftigelsesankenævn allerede i 2009 slog fast, at arbejdsgiveren ikke ville have haft ret til aktindsigt (hvis arbejdsgiver havde søgt om det), hvorfor der heller ikke var grundlag for at videregive oplysningerne som led i en partshøring. 

- Kommunen valgte på daværende tidspunkt at tage afgørelsen til efterretning – og undlod derfor tillige at klage til Ankestyrelsen. Denne beslutning fortrød kommunen imidlertid efter sagsanlægget og gjorde herefter gældende, at ankenævnets (ellers endelige) afgørelse ikke skulle tillægges retsvirkninger.

- Sygedagpengeloven er herudover efterfølgende forsøgsvis blevet ændret, således at en tilsvarende situation i dag end ikke ville kunne medføre en påtænkt afgørelse om indstilling af sygedagpengerefusionen. Loven vil imidlertid atter skulle revideres medio 2019. Dette medvirker blot til at understrege, at kommunens afgørelse var højest tvivlsom.