Kendelse freder betalt frokostpause i hele den offentlige sektor

Arbejdsgivere kan ikke afskaffe betalt frokostpause udenom fagforeningerne. Det er en overenskomstmæssig rettighed for de ansatte, fastslår tre højesteretsdommere i ny kendelse. FTF glæder sig over afgørelsen og forventer, at arbejdsgivere fremover respekterer den danske aftale model.

Regnedrengene og chefen kan ikke blot fjerne de ansattes betalte frokostpause. Det er et overenskomstspørgsmål, der skal forhandles om, fastslår tre højesteretsdommere. Arkivfoto.

15.02.17
FTF nyhed

Ledelsen kan ikke uden videre afskaffe de ansattes betalte frokostpause. En faglig voldgiftsret har netop fastslået, at den betalte spisepause er en overenskomstmæssig rettighed for de ansatte hos DR.

Arbejdsgiver kan ikke blot meddele, at betalt frokostpause afskaffes uden videre med den forklaring, at frokostpausen ikke længere er arbejdstid, sådan som DR gjorde det i 2015.

Ønsker arbejdsgivere, at lønmodtagere ikke skal have løn under frokostpausen, skal det rejses som et krav ved overenskomstforhandlingerne, fastslår afgørelsen i den faglige voldgift, som DR havde rejst mod de ansattes faglige organisationer.

Frokostpausen er arbejdstid, hvor de ansatte skal have løn, fastslår tre højesteretsdommere i den principielle afgørelse.

Offentlige arbejdsgivere kan ikke udenom fagforeningerne og de ansatte fjerne rettigheder fx betalt frokostpause, og det vækker stor glæde hos hovedorganisationen FTF.

”Det her en meget vigtig og principiel afgørelse, som vil få afsmittende virkning på hele den tendens der er i offentlig forvaltning i disse tider, hvor arbejdsgivere forsøger at forringe de ansattes vilkår og rettigheder”, siger advokat i hovedorganisationen FTF, Per Frydenreim Møller, der har ført sagen på vegne af DR-ansatte organiseret i fagforeningen Medieforbundet, der er medlem af FTF.

”Det her er et klokkeklart signal til alle offentlige arbejdsgivere, at den danske aftalemodel fortsat er fundamentet for det danske arbejdsmarked. De vilkår, som parterne har været enige om i årtier, fx løn under frokostpausen, kan ikke blot forkastes ensidigt af arbejdsgiverne”, siger advokat Per Frydenreim Møller og fortsætter:

”Den måde, som medarbejderne i DR har håndteret spisepauserne på, er udtryk for en stor fleksibilitet fra deres side og udtryk for en kultur, hvor der bliver arbejdet sammen om at nå resultatet. Det glæder mig at regnedrengenes budgetmæssige overvejelser ikke har fået lov til at ødelægge grundlaget for det”, afslutter Per Frydenreim Møller.   

Sagen om betalt frokost pause i DR

DR vælger pludseligt i 2015, efter mindst 60 år med betalt frokostpause, at oplyse medarbejderne i DR om, at frokostpausen ikke længere er arbejdstid, og de ansatte derfor ikke længere får løn under frokostpausen fra 1. juni 2017.

De faglige organisationer, der organiserer DR-ansatte, afviser, at det er muligt at anlægge den fortolkning af parternes overenskomst: Ønsker arbejdsgivere, at lønmodtagere ikke skal have løn under frokostpausen, skal det rejses som et krav ved overenskomstforhandlingerne.

Det er DR uenig i, og DR vælger derfor at indbringe de pågældende faglige organisationer for en faglig voldgiftsret, med påstand om, at de skal anerkende, at DR er berettiget til at opsige den betalte frokostpause som en kutyme til bortfald med virkning pr. 1. juni 2017.

Organisationerne bestrider dette, og gør omvendt gældende, at den betalte spisepause er en integreret del af overenskomstgrundlaget, og derfor må dele skæbne med overenskomsten, hvilket betyder, at DR kun kan komme af med den betalte spisepause gennem forhandlinger og aftale.

Det er ubestridt i sagen, at der i DR har været betalt spisepause igennem mange årtier – mindst 60 år.

DR er en selvstændig overenskomstpart, som med tiden er blevet adskilt fra Finansministeriets forhandlingskompetence.

DR havde i sagen stævnet Dansk Journalistforbund, Medieforbundet, Metal, 3F samt akademikerorganisationerne DJØF, DM, IDA, Den danske dyrlægeforening, Bibliotekarforbundet, Forbundet Kommunikation og Sprog, Dansk Psykolog Forening, Forbundet Arkitekter og Designere samt Jordbrugsakademikerne, der alle organiserer forskellige medarbejdergrupper i DR.

De tre juridiske opmænd i sagen var tidl. Højesteretspræsident Børge Dahl, kommende højesteretspræsident Thomas Rørdam samt højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen, som tillige er formand i Arbejdsretten.

Kendelsen kan ses her