God aftale understøtter praksisnær forskning

FTF glæder sig over ny politisk aftale om forskningsreserven, der bl.a. prioriterer forskning i sundhed, læring og uddannelseskvalitet, arbejdsmiljø og tidlig indsats. Aftalen afsætter også penge til en anden FTF-mærkesag: mere viden om samfundsøkonomiske effekter af at investere i velfærd.

FTF glæder sig over, at der nu er afsat penge til forskning i samfundsøkonomiske effekter af at investere i offentlig velfærd. (Foto: Jesper Ludvigsen)

01.11.17
FTF nyhed

Regeringen, S, DF, Radikale og SF har netop indgået en aftale om fordeling af godt en milliard kroner til forskningsaktiviteter i 2018 - den såkaldte forskningsreserve.

Aftalen imødekommer på flere punkter central uddannelsespolitik for FTF, nemlig at forskningen skal tættere på daglig praksis blandt fagprofessionelle. FTF mener dels, at der i prioriteringen af forskningsmidlerne skal mere fokus på forskning og udvikling, som efterspørges i professioner og praksis - dels at samarbejdet mellem universiteter, professionshøjskoler og andre forsknings- og uddannelsesmiljøer skal styrkes, så ny viden med større sikkerhed kan gøre gavn i uddannelser og i praksis.

FTF's formand Bente Sorgenfrey er godt tilfreds med aftalen, som afsætter penge til forskning i bedre arbejdsmiljø, anvendelsesorienteret og praksisnær forskning i et borgernært og teknologistøttet sundhedsvæsen, forskning i læring og uddannelseskvalitet og forskning i tidlig indsats.

"Det er rigtig godt, at der afsat penge til netop disse her områder, hvor der i høj grad efterspørges ny viden, som kan understøtte og udvikle den konkrete indsats i praksis."

Nødvendig viden: Forskning i regnemodeller
Bente Sorgenfrey glæder sig samtidig over, at der afsættes 12 mio. kr. til at forske i de samfundsøkonomiske effekter af at investere i velfærd. FTF har længe påpeget skævheden i, at den økonomiske politik i Danmark fastlægges ud fra Finansministeriets regnemodeller, som helt overser de positive effekter af investeringer i offentlig velfærd og kun ser på skattelettelser som instrument.

Blandt andet har FTF foreslået, at effekter af velfærdsinvesteringer bliver prioriteret i FORSK 2025 (katalog over fremtidens vigtigste forskningsområder udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet).

"Nu er der udsigt til dokumentation for, at investeringer i fx forebyggelse, tidlig indsats, uddannelse og arbejdsmiljø har effekt. Det er en hårdt tiltrængt og nødvendig viden, for i de politiske forhandlinger optræder velfærdsinvesteringer altid som rene udgifter, uden at de positive effekter regnes med", siger Bente Sorgenfrey.

Forskning skal omsættes til praksis
Hun finder det også positivt, at den politiske aftale lægger op til forskning, som på relevante områder sker i samarbejde mellem universiteter og andre uddannelsesinstitutioner, herunder specielt professionshøjskolerne. Der lægges også vægt på at forskningens resultater skal omsættes til praksis og komme undervisning og kompetenceudvikling til gavn.