Krav om dokumentation svækker offentlige ledere

Næsten hver anden leder i det offentlige oplever ifølge en ny, stor undersøgelse, at dokumentationskrav begrænser deres muligheder for at opnå resultater. Hvis bureaukrati-åget skal lettes, må politikerne give plads til styring efter lokale vilkår på institutionerne, mener FTF.

"Der er et stort behov for at drosle ned på den centrale styring til fordel for styring og ledelse ud fra lokale vilkår og behov - positivt at Ledelseskommissionen sætter fokus på det”, siger Bente Sorgenfrey (Foto: Jesper Ludvigsen)

22.11.17
FTF nyhed

Hele 46 procent af lederne i den offentlige sektor oplever, at dokumentationsprocedurer begrænser deres muligheder for at opnå resultater med deres enhed. Det viser en ny undersøgelse fra regeringens Ledelseskommission baseret på svar fra ca. 1.800 ledere i det offentlige fra alle ledelsesniveauer. Undersøgelsen skal være med til at danne grundlæg for de anbefalinger til bedre offentlig ledelse, som kommissionen kommer med her til årsskiftet.

Kommissionens formand, Allan Søgaard Larsen, udtaler i dag i pressen, at der er et stort behov for at få kigget på kravene til dokumentation; der skal skæres ned på ”styringsregimet”, som han kalder det. Han pointerer, at vi skal væk fra at måle på det samme i alle kommuner og regioner, og vi skal væk fra at sammenligne uens størrelser; skolen i Ishøj skal ikke måles på det samme som skolen i Birkerød.

Dokumentation det mest begrænsende

Dokumentationsprocedurer er det rammevilkår, som flest ledere (45%) finder begrænsende. Det gælder især ledere indenfor sundhed, psykiatri, forsvar og politi. 25% af lederne føler sig begrænset af fx politisk interesse.

Andre rammevilkår som fx lovgivning, proces- og aktivitetsmål, resultat- og effektmål oplever en del af lederne som understøttende – fx oplever 50% af lederne samlet set politisk interesse som understøttende.

Læs alt om undersøgelsen Offentlige ledere og ledelse anno 2017

Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisationen FTF, tilslutter sig helt den konklusion.

”Tallene fastslår et problem, som vi desværre alt for længe har kendt til: At både ledere og medarbejdere i den offentlige sektor bruger for meget af deres arbejdstid på meningsløs dokumentation, der tager tid fra kerneopgaven. Der er et stort behov for at drosle ned på den centrale styring til fordel for styring og ledelse ud fra lokale vilkår og behov”, siger hun.

Bente Sorgenfrey finder det derfor positivt, at Ledelseskommissionen sætter fokus på problemet. Hun understreger, at dokumentationen af arbejdet i den offentlige sektor skal tilføre værdi til det faglige arbejde med kerneopgaven, så den kan løses med den ønskede effekt for borgeren.

Politikerne skal styre sig selv
En fjerdedel af lederne oplever politikernes interesse som hæmmende.

Som reaktion på rapporten opfordrer innovationsminister Sophie Løhde politikerne til at styre mindre efter enkeltsager – for at give mere plads til lokal, meningsfuld styring. ”En af måderne at få mindre bureaukrati og bedre offentlig styring på, er at vi politikerne skal blive bedre til at styre os selv”, siger ministeren i dag til Berlingske Tidende.

En opmuntrende udmelding, mener Bente Sorgenfrey. På linje med ledelseskommissionens formand peger hun på, at det er nødvendigt at udvide ledelsesrummet for de offentlige ledere, hvis ledelse i det offentlige skal blive bedre – her er mindre styring ud fra enkeltsager en nødvendig vej at gå.

Stort potentiale i samarbejde med medarbejderne
Undersøgelsen viser, at samarbejdet mellem ledelse og personaleorganisationer for en del fungerer godt. Hele 57 procent af lederne finder ifølge undersøgelsen samarbejdet med personaleorganisationer understøttende. Samarbejdet med den lokale tillidsrepræsentant eller medlemmer af samarbejdsudvalgene er ofte et centralt element i at løfte ledelsesopgaven, hedder det i rapporten.

Kun 11 procent oplever samarbejdet som begrænsende, mens 33 procent forholder sig neutralt. Undersøgelsen understreger, at der stadig er potentiale for at udvikle og forenkle rammerne for medarbejderinddragelse, så det lokale samarbejde kan komme til at virke endnu bedre.

57 procent af lederne finder samarbejdet med personaleorganisationer understøttende

Bente Sorgenfrey opfordrer på den baggrund Ledelseskommissionen til at pege på MED-samarbejdet i kommuner og regioner som en vigtig faktor til at skabe bedre sammenhæng mellem hverdagen på de offentlige arbejdspladser - og de beslutninger, der træffes centralt om strategi, økonomi og styring.

”I flere kommuner og regioner fungerer netop MED-samarbejdet som en ramme, hvor ledere og medarbejdere i fællesskab kan sætte en strategisk retning, få flere og bedre løsninger på problemerne og en god implementering i praksis. Her ved man godt, hvilken ressource man får ud af en tæt dialog og samarbejde mellem ledelse og TR”, siger Bente Sorgenfrey.

Hun peger på, at MED-systemet sikrer en løbende dialog mellem ledelse og medarbejdere om, hvordan arbejdspladserne hele tiden kan indrette sig på forandringer og nye opgaver og vilkår.

Offentlig ledelse i tal

Den offentlige sektor omfatter godt 46.000 ledere, som årligt forvalter 540 mia. kr. og beskæftiger rundt regnet 800.000 medarbejdere.  

Økonomien presser de offentlige ledere
Mens den økonomiske krise generelt anses for at være på retur, påvirker besparelser stadig de offentlige ledere. Hele 86 procent af lederne oplever besparelser som en faktor, der påvirker deres dagligdag.

På den baggrund er det vigtigt, at de offentlige ledere gives rum til at gentænke opgaveløsningen, konkluderes det i undersøgelsen. Opgaveløsningen skal have fokus på ”hvad der bidrager med værdi for den enkelte borger eller samfundet som sådan. Prioritering betyder ikke bare at vælge mellem opgaver, men også at man som leder påtager sig rollen som den, der ser kritisk på eksisterende modeller for opgaveløsning”, hedder det.