8 gode råd om Big Organizing fra Zack Exley

I starten af det nye år inviterede hovedorganisationen FTF og fagforeningen PROSA Zack Exley til København for at fortælle, hvad der virker, når mange mennesker skal organiseres for en sag, via både gamle og nye organiseringsværktøjer. Få hans bedste råd om organisering her.

13.03.18
FTF nyhed

Her er 8 gode råd fra den amerikanske organiseringsekspert:

Organiseringsguru til fagbevægelsen: Grib Big Organizing!

Fagbevægelsen har et stort potentiale for at skabe mere folkelig og politisk engagement, men det kræver en radikal vision, mere effektiv, digital organisering og langt mere involvering lokalt, mener amerikaneren Zack Exley – manden bag Bernie Sanders' massemobiliserende primærvalgskampagne.

  1. Skab en stor, smuk, meningsfyldt vision og et konkret mål - og en vinderstrategi, der kan tilpasses via delmål.
  2. Skriv aldrig mails ud til alle medlemmer og bed dem blive aktive/tilmelde sig. Spørg ikke via mail - alt for få vil tilmelde sig.
  3. Folk skal organiseres i mindre grupper, der kan mødes privat, på et bibliotek etc. Folk vil gerne gøre en indsats for at støtte og hjælpe, udføre en arbejdsopgave, men det virker ikke kun at opfordre dem elektronisk via mail og nyhedsbreve.  
  4. Vælg 100 ambassadører, der kan organisere et telefon-rundringnings-møde (phonebanking parties), og bed folk tilmelde sig eller giv dem et tilbud om at blive aktive i øjeblikket - på forskellige måder. Du kan ikke møde alle face to face på arbejdspladser mv.
  5. Uddan aktivister i at bruge fx programmet Slack: Frivillige, lokale grupper organiserer sig i programmet Slack, hvor du kan arrangere møder, aktioner mv. 
  6. Den sociale kontrakt/aftale er afgørende. Folk forpligter sig til at organisere sig i mindre grupper til fx "phonebanking parties", hvor man ringer rundt til vælgere(medlemmer), gerne hjemme fra en aktivists/medlems private hjem, hvor en gruppe på fx 10 personer mødes.
  7. Motiver ved at rose, anerkende og klappe af hinanden ved møder, hvor vi fejrer vores succeser. Saml 200-300 personer til teammøder og træn dem til at lave nye møder, aktioner mv.
  8. Til stormøder: Brug gammeldags udprintetskema til at organisere folk til fx at holde møder, lad dem vælge tid, sted, dato, navn og lade dem organisere det selv, hvorefter I skal organisere det elektronisk, fx via Slack. I kan bruge Slack til at holde øje med og understøtte grupperne i deres organiseringsproces.  

FAKTA: ZACK EXLEY

Bernie Sanders’ primærvalgskampagne endte som en af de mest kraftfulde – og overraskende – i nyere politisk historie. To af arkitekterne bag den massive mobilisering udgav deres umiddelbare erfaringer lige efter arbejdet på kampagnen med Rules for Revolutionaries   

Se også Zack Exleys hjemmeside: zackexley.com