Stress blandt FTF’ere koster en mia. kr. årligt

Sygefravær, der skyldes stress på jobbet, koster alene på FTF-området en mia. kr. årligt. For hele arbejdsmarkedet er udgiften 5,5 mia. kr. Alligevel vil regeringen skære på Arbejdstilsynet og spare på de særlige tilsynsindsatser målrettet bl.a. psykisk arbejdsmiljø i 2016.

31.10.15
FTF analyse

Stress blandt sygeplejersker, lærere, bankfolk, bygningskonstruktører og andre faggrupper under FTF koster samfundet en mia. kr. om året, viser ny FTF-analyse, der også dokumenterer, at udgifterne på samfundsplan løber helt op i 5,5 mia. kr. om året for alle beskæftigede på arbejdsmarkedet. 

Der er således mange penge at spare ved at forebygge stress på arbejdspladsen, fastslår FTF, der har beregnet, at stress alene på FTF-området medfører ekstra 500.000 sygedage om året. De 500.000 sygedage medfører hvert år et produktionstab på en milliard kroner, viser beregninger fra FTF.

For arbejdsmarkedet som helhed vurderes stress-relateret sygefravær at medføre tre millioner ekstra sygefraværsdage og et produktionstab på hele 5,5 mia. kr. Det viser den ny FTF-analyse, som kan læses her.

”Det er dybt deprimerende, at regeringen i sit finanslovsforslag vil skære ned i Arbejdstilsynet og fjerne penge fra de særlige tilsynsindsatser målrettet blandt andet det psykiske arbejdsmiljø. Samfundet kan spare mange penge ved at forebygge stress, vold og trusler, og derfor giver det ikke mening at nedprioritere arbejdsmiljøet,” siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.

Samfundet kan spare mange penge ved at forebygge stress, vold og trusler, og derfor giver det ikke mening at nedprioritere arbejdsmiljøet

Bente Sorgenfrey, formand for FTF

Hver tiende er meget stresset
Næsten ti procent af FTF’erne oplever at være stresset i høj eller meget høj grad. Det er en stigning på ét procentpoint siden årsskiftet 2011-2012, da FTF sidste gang undersøgte udbredelsen af stress for faggrupper som sygeplejersker, skolelærere og pædagoger.

Samtidig er andelen, som slet ikke oplever stress, faldet fra 36 % til 30 %. Det viser den ny FTF-analyse.

Finanslovsforhandlingerne finder sted netop nu. Får regeringen flertal for sit finanslovsforslag, skal der skæres dramatisk i Arbejdstilsynet i de kommende år, også inden for de planlagte særlige tilsynsindsatser rettet mod bl.a. psykisk arbejdsmiljø på hospitaler og skoler. På længere sigt lægger regeringen op til, at de særlige tilsyn helt forsvinder fra 2018. 

Problemer på hver anden arbejdsplads
Da Arbejdstilsynet sidste gang i 2014 førte særligt tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø på hospitaler og i psykiatrien, var der faktisk noget at komme efter. På seks ud af ti arbejdspladser blev der truffet såkaldte afgørelser, fx forbud, strakspåbud, påbud mv. 

I alt faldt der 186 afgørelser inden for psykisk arbejdsmiljø på hospitaler i 2014, hvilket var dobbelt så mange som året før i 2013, da der det år ikke var særligt fokus på det psykiske arbejdsmiljø, men ’blot’ almindelige, risikobaserede og stikprøvebaserede tilsyn. Antallet af tilsynsbesøg var nogenlunde det samme i de to år, hhv. 111 og 118.

Flere oplever stress i væsentlig grad
Problemerne med stress er i samme periode blevet mere udtalte på FTF-arbejdsmarkedet set under ét. I FTF’s nye undersøgelse, som bygger på tal fra 2014, svarer næsten hver tiende, at de ’virkelig meget’ eller ’ret meget’ oplever stress på den måde, at de føler sig anspændte, rastløse, nervøse, urolige eller ikke kan sove om natten, fordi de tænker på problemer.

Arbejdet er den primære årsag til stress, svarer FTF’erne.

Ifølge lektor og arbejdsmiljøforsker Klaus T. Nielsen fra RUC vil det have negative konsekvenser, hvis tilsynet sjældnere eller slet ikke kommer og tjekker det psykiske arbejdsmiljø. 

”Ud fra en analytisk betragtning må vi gå ud fra, at tilsyn har effekt på de arbejdspladser, som bliver pålagt at forbedre forholdene og også derudover. Hvis man gennemfører færre eller mere overfladiske tilsyn, får man i hvert fald færre afgørelser, og den generelle præventive effekt vil givetvis også bliver mindre,” siger Klaus T. Nielsen. 

Han peger på, at tilsyn medvirker til at understøtte normen om, at arbejdsmiljøet skal være i orden.”Ved at bruge ressourcer på tilsyn sender man et signal om, at i dette samfund har vi en norm om, hvordan man behandler folk fornuftigt på en arbejdsplads. Tilsyn er en måde at kommunikere bredt, at her har vi en norm, som skal tages alvorligt,” siger Klaus T. Nielsen og sammenligner tilsyn med hastighedskontrol på vejene: 

”Med kontrollen fortæller vi folk, at hastighedsgrænserne skal respekteres. Det er normen og ikke kontrollen i sig selv, der virker. Hvis der er mindre kontrol, bliver reglen om at køre ordentligt ikke taget så alvorligt.”

Besparelse rammer sygeplejersker
Det er ved tidligere finanslovsforhandlinger aftalt politisk, at den særlige tilsynsindsats i forhold til læreres psykiske arbejdsmiljø skulle fortsætte fra 2015 ind i 2016. Desuden var det, indtil finanslovsudspillet for 2016, planen at føre særligt tilsyn med psykisk arbejdsmiljø på hospitaler i 2016, hvor der særligt skulle fokuseres på sygeplejersker og psykiatri. 

Der vil stadig være penge til en del af dette arbejde, men den planlagte reduktion af Arbejdstilsynets tilsynsvirksomhed med 37 mio. kr. i 2016 rammer i høj grad de særlige tilsynsindsatser inden for nedslidningstruede brancher, herunder tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø. I stedet for at få 77 millioner kr. til dette arbejde i 2016 fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse, vil Arbejdstilsynet råde over 46 millioner kr. I 2017 vil regeringen bruge otte mio. kr. på den særlige tilsynsindsats, og i fra 2018 og frem er bevillingen sat til 0 kr.

FTF: Tilsyn betaler sig
FTF opfordrer politikerne til at give Arbejdstilsynet mulighed for at fortsætte de særlige tilsynsindsatser på det nuværende niveau.

Det kan lade sig gøre uden at belaste det samlede finanslovsbudget, da pengene, ca. 80 millioner kr. årligt, kan hentes i Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse, hvor der i øjeblikket er opsparet over 400 mio. kr., som ikke er aftalt udmøntet endnu.

”Vi er nødt til at tage arbejdsrelateret stress – og forebyggelsen af det – langt mere alvorligt, hvis vi skal undgå markant stigende både menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger i form af sygefravær og nedsat produktivitet,” siger FTF’s formand Bente Sorgenfrey.

FTF’s nye analyse dokumenterer også, at det psykiske arbejdsmiljø påvirker risikoen for at opleve stress. Stor arbejdsmængde, højt tempo, følelsesmæssige krav og utryghed i arbejdet er blandt de faktorer, der forøger risikoen for stress, mens udviklingsmuligheder, klare roller, social støtte fra kolleger og god ledelse mindsker risikoen.

Arbejdstilsynet og finanslovsforslaget for 2016

Finanslovsforslaget for 2016 lægger op til en dramatisk reduktion af bevillingen til Arbejdstilsynets tilsynsvirksomhed på de danske arbejdspladser i de kommende år. 

- I 2016 vil Arbejdstilsynet have 37 mio. kr. mindre at føre tilsyn for end i år.

- I 2017 lægges op til en yderligere reduktion i tilsynsbevillingen på 50 mio. kr. 

- Samlet set indebærer det, at Arbejdstilsynet i 2017 har 87 mio. kr. mindre at føre tilsyn for end i 2015. 

- Reduktionen skyldes især en markant reduktion i bevillingen fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse til Arbejdstilsynets særlige tilsynsindsatser inden for nedslidningstruede brancher, herunder den særlige tilsynsindsats rettet mod psykisk arbejdsmiljø. Alene på dette område, lægges der op til at skære 31 mio. kr. i 2016 i forhold til den bevilling (på 77 mio. kr.), som ellers var aftalt for 2016 i forbindelse med sidste års finanslovsaftale. Der tilføres således kun 46 mio. kr. til de særlige tilsynsindsatser i 2016.

- Der lægges op til et yderligere fald i bevillingen til særlige tilsynsindsatser på 38 mio. kr. i 2017, således at der i 2017 kun er otte mio. kr. til denne indsats. Dermed er der tale om en samlet reduktion i bevillingen til Arbejdstilsynets særlige tilsynsindsatser på 69 mio. kr. i 2017 i forhold til det nuværende niveau. Fra 2018 og frem er bevillingen sat til 0 kr.