Om ti år vil den offentlige sektor mangle 59.000 par hænder

Hvis velfærden skal følge med befolkningstilvæksten og holde trit med samfundsudviklingen skal det offentlige forbrug vokse med 1,1 procent om året frem til 2025. Det svarer til 59.000 flere offentligt ansatte i 2025, end den nye regering lægger op til i sit regeringsgrundlag. Det viser en ny beregning fra FTF.

På områder som er så centrale i danskernes hverdag er det ubegribeligt, at kvaliteten ikke skal have mulighed for at udvikle sig på samme niveau som det øvrige samfund, siger Bente Sorgenfrey om regeringens planer om at sænke væksten i det offentlige forbrug. (Foto: Jesper Ludvigsen)

18.12.16
FTF analyse

Regeringsgrundlaget ligner en systematisk indskrumpning af den offentlige sektor, mener hovedorganisationen FTF. Afstanden er i hvert fald stor mellem det niveau for fremtidens offentlige sektor, som regeringen lægger op i sit regeringsgrundlag - og det niveau, som den offentlige sektor skal have for blot at følge med udviklingen i samfundet.

Det er nødvendigt med en årlig vækst på 1,1 procent, hvis der skal være råd til, at den offentlige sektor følger med kvalitetsudviklingen i det øvrige samfund. Det er både fastslået af den forrige Løkke-regering i 2025-planen og i den seneste Vismandsrapport. Men den nuværende regering lægger op til en vækst på kun 0,3 procent.

En årlig vækst på 1,1 procent sikrer både, at der er penge til, at den offentlige sektor kan følge med den kvalitetsudvikling, som finder sted i samfundet, fx ved at skolerne er opdateret med den nyeste teknologi, og at sygehuse kan behandle borgerne med den bedste medicin og tilbyde undersøgelser med opdateret udstyr - OG det sikrer samtidig, at den offentlige sektor følger med det voksende antal borgere: I 2025 vil der fx være tilsammen ca. 260.000 flere småbørn (0 - 5årige) og ældre (+70-årige).

Tidssvarende offentlig sektor

Betingelsen for, at den offentlige sektor kan følge både demografi og velstandsudviklingen i samfundet:
"...hvis væksten i det offentlige forbrug fremskrives med væksten i det demografiske træk samt en "velstandseffekt" svarer det til realvæksten i det offentlige forbrug på ca. 1,1 procent om året".
"DK2025 - Et stærkere Danmark" - den forrige Løkke-regerings helhedsplan (s 66) 

samt DØR-rapporten, efterår 2016 (side 118) 

Væksten på 1,1 procent, der på den måde skal til for at holde offentlige sektor tidssvarende, svarer til 59.000 flere offentligt ansatte i 2025, end der vil være med regeringens foreslåede vækst på 0,3 procent om året. Det viser nye beregninger fra hovedorganisationen FTF.

Med en vækst på 1,1 procent vil det offentlige forbrug ikke udgøre en større andel af Danmarks økonomi, men blot fastholde samme andel som i dag svarende til 25,6 pct. af strukturelt BNP. Hvis regeringens politik gennemføres, vil det offentlige forbrug kun udgøre 24,3 procent af strukturelt BNP i 2025.

Udhulingen af den offentlige sektor må stoppe
Formand for hovedorganisationen FTF, Bente Sorgenfrey, advarer mod at indføre en vækst på 0,3 procent i det offentlige forbrug, fordi det uundgåeligt fører til, at velfærden vil blive forringet.

"De offentligt ansatte løber allerede stærkere end nogensinde; i den seneste tid har vi set flere eksempler på, at de offentligt ansatte siger fra på fx plejehjem og sygehuse. Omfanget af stress og psykisk overbelastning af medarbejderne eksploderer i de her år, fordi opgaver og ressourcer ikke hænger sammen", siger hun.

Bente Sorgenfrey mener, at man i den aktuelle debat om effektivisering af den offentlige sektor helt glemmer, at den offentlige sektor i en lang årrække allerede har effektiviseret.

"Enhver virksomhed skal naturligvis løbende se på effektivisering - også de offentlige. Men man kan ikke blive ved med at effektivisere ved at gøre mere på den samme måde. Den offentlige sektor har i lang tid været underlagt historisk lave vækstrater; citronen kan dårligt presses mere på den konto", siger hun.

Ny styring af den offentlige sektor
Bente Sorgenfrey mener, at effektivisering må fremover ske ved en bedre styring med mindre kontrol og mere tillid til fagligheden hos de ansatte.

Også den offentlige arbejdsgiver, Danske Regioner, ser ud til at have nået grænsen. Samtlige regionsformænd har netop sagt stop ift. at blive ved med at øge produktiviteten med 2 procent - sådan som regionerne i regionsaftalerne er blevet pålagt hvert eneste år siden 2003. Formændene har meldt ud, at det kan de ikke blive ved med: nu vil de i højere grad til at måle på kvalitet i stedet for kvantitet.

Bente Sorgenfrey peger på, at regeringens udspil ikke engang vil dække befolkningstilvæksten.

"Hvis kvalitet i velfærden ikke skal sættes i stå i forhold til det øvrige samfund, skal det offentlige forbrug vokse med 1,1 procent om året. Det fastslog den forrige Løkke-regering også i deres helhedsplan. Men nu ønsker regeringen en vækst, der ikke engang kan følge med demografien", siger hun.

Bente Sorgenfrey finder det ubegribeligt, at kvaliteten ikke skal have mulighed for at udvikle sig på samme niveau som det øvrige samfund på områder som er så centrale i danskernes hverdag som fx sygehuse, ældrepleje, børnepasning og skolegang.


Tre spørgsmål til Bente Sorgenfrey

Finansministeren har argumenteret med, at antallet af offentligt ansatte ikke nødvendigvis er det rigtige mål for, hvor meget offentlig service man får. Han peger på, at velfærd også kan udliciteres og udføres af privat ansatte. Har han en pointe?
"Antallet af ansatte har selvfølgelig afgørende betydning for kvaliteten af velfærdsydelserne. Selv om opgaven eventuelt er udliciteret, er det stadig den offentlige sektor, der betaler for at få opgaven udført. Dermed er det stadig det samme antal hænder, der er brug for til en bestemt opgave.

59.000 flere offentligt ansatte end det regeringen lægger op til - lyder det ikke af mange?
"Regeringen regner med, at beskæftigelsen i 2025 vil være steget med mere end 200.000 personer. Hele den stigning bør ske indenfor den private sektor, mener regeringen. Men en mindre andel af den stigning må nødvendigvis ske i den offentlige sektor, hvis man vil have en offentlig sektor af en standard, vi kender i dag. Og der er på ingen måde tale om, at væksten i det offentlige vil skygge for det private".

Du siger, at også offentlige virksomheder løbende må se på effektivisering. Hvorfor er du så imod at holde væksten lidt lavere end 1,1 procent?
"Det er helt afgørende, at man indhenter eventuelle effektiviseringsgevinster, før man begynder at spare. Massefyringerne i SKAT før et nyt IT-system overhovedet havde vist sig at virke, har med al skræmmende tydelighed vist, at den rækkefølge kan have fatale konsekvenser. Den offentlige sektor har sparet i mange år; den videre udvikling må ske gennem en styrings- og ledelsesreform af den offentlige sektor".

En offentlig sektor på niveau med velstandsudviklingen

Når Det Økonomiske Råd, Finansministeriet og andre taler om, at den offentlige sektor skal "følge velstandsudviklingen", vil det sige, at der er penge nok til at købe lige så meget og lige godt udstyr og mandskab, som i resten af samfundet - altså i den private sektor og i de private husholdninger. Har man fx råd til smartphones i den private sektor, men må nøjes med forældede NOKIA-telefoner i den offentlige sektor, så følger man ikke med velstandsudviklingen. Hvis man kan købe ny og mere effektiv medicin på apoteket, men den offentlige sektor bruger gammel og mindre effektiv medicin, så følger man ikke med velstandsudviklingen.

At "følge med velstandsudviklingen" er langt hen ad vejen det samme som at følge med kvalitetsudviklingen i resten af samfundet. I snæver økonom-faglig betydning refererer begrebet "velstandsudvikling" dog både til hvilken kvalitet, du har råd til at købe, og hvilken kvantitet, du har råd til at købe.

Hvis man afsætter penge til 0,6 procent vækst i den offentlige sektor frem til 2025, så følger man kun lige akkurat med udviklingen i befolkningstallet. Det vil altså sige, at den offentlige sektors kvalitet, behandlingsformer og udstyr fastfryses på 2016-niveau og de næste ni år frem til 2025. Så er der ikke penge til fx dyrere og bedre medicin - med mindre man tager pengene et andet sted i den offentlige sektor.

Prøv selv at tænke ni år tilbage og tænk på, hvordan verden så ud dengang. Hvis den offentlige sektor skal følge med både befolkningstallet og "velstandsudviklingen", så kræves der ifølge Det Økonomiske Råd og FTF en årlig vækst på 1,1 pct. i den offentlige sektor frem til 2025.

Færre ansatte i kommuner, regioner og stat - sådan har vi regnet

Regeringen har i regeringsgrundlaget annonceret, at det offentlige forbrug frem til 2025 vokser med 0,3 procent årligt. Hvis den offentlige velfærd skal følge med den voksende befolkning og den generelle velstandsudvikling kræver det imidlertid en årlig vækst på 1,1 procent jf. "Helhedsplan for Danmark".

Forskellen mellem en årlig vækst på 0,3 procent og 1,1 procent svarer til, at der i 2025 kommer til at mangle 59.000 offentligt ansatte. I beregningen er det antaget, at varekøbskvoten vil være konstant fremadrettet. Det er samme metode som Finansministeriet anvender i denne type fremskrivninger.

I fremskrivningen er antallet af ansatte (de 59.000) er fordelt på kommuner, regioner og stat. Det er gjort ud fra en antagelse om, at lønudgifterne mellem kommuner, regioner og stat fordeler som i dag (proportional fremskrivning). Oplysninger om lønudgifternes fordeling stammer fra Danmarks Statistik. Antallet er yderligere fordeling på faggrupper i kommuner, regioner og stat. Det er gjort ud fra en antagelse om, at antallet af beskæftigede fordeler sig som i september 2016 for kommunernes og regionernes vedkommende og for staten i 3. kvartal 2016. Oplysninger om den nuværende beskæftigelsesfordeling mellem faggrupper og områder stammer fra Kommunernes og regionernes Løndatakontor og Danmarks Statistik.

I fremskrivningen er det således antaget, at beskæftigelsen i de forskellige serviceområder (f.eks. uddannelsesområdet, politiet og sundhedsvæsenet) udgør samme andel af den offentlige sektor i 2025, som de gør i dag. I den politiske prioritering kan fordelingen mellem serviceområder og faggrupper naturligvis blive anderledes fx pga. den demografiske udvikling.