Ledere: Manglende efteruddannelse giver dårligere kvalitet

Kvaliteten forringes, når ansatte ikke får efteruddannelse, siger stor andel af lederne i ny undersøgelse. Bl.a. brug for flere nye, fagspecifikke kurser, mener FTF, der har taget forslaget med i trepartsforhandlingerne.

Kilde: FTF-undersøgelse af medarbejdere og lederes syn på efteruddannelse med svar fra over 16.000 ledere og medarbejdere på FTF-området.

28.08.17
FTF analyse

Kort før sommerferien skød regeringen tredje runde trepartsforhandlinger i gang. Regeringen vil sammen med arbejdsgivere og fagbevægelse styrke og målrette voksen- og efteruddannelsen i forhold til digital omstilling og nye teknologier, der gør sit indtog på både offentlige og private arbejdspladser i disse år.

Og der er nok at tage fat på: Mange medarbejdere opkvalificeres ikke og savner de rette kurser, og lederne har samme oplevelse: Stram økonomi og tidspres spænder ben, siger lederne, der oplever, at deres medarbejdere får for lidt efter- og videreuddannelse, og at det går ud over kvaliteten af deres arbejde.

Det viser en ny, stor undersøgelse fra hovedorganisationen FTF, som repræsenter 450.000 offentligt og privat ansatte – både ledere og medarbejdere fra 71 forskellige faggrupper, fx socialrådgivere, pædagoger, bygningskonstruktører, finans- og it-ansatte mfl.

”Det er dybt bekymrende. Mulighederne for efteruddannelse på FTF-området er så ringe nu, at lederne slår fast, at det giver dårligere resultater. Det rammer borgerne og kunderne i form af fx dårligere service, støtte og behandling”, siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.

FTF, der sidder med i trepartsforhandlingerne, lægger vægt på, at efteruddannelsen skal styrkes for alle medarbejdergrupper på arbejdsmarkedet - uanset uddannelsesbaggrund og -niveau.

Det fremgår også af kommissoriet for forhandlingerne, hvor det hedder, ”at alle voksne får mulighed for at tilegne sig kompetencer, som matcher arbejdspladsernes nuværende og fremadrettede behov for kvalificeret arbejdskraft”.

Trepartsforhandlinger om efteruddannelse

Regeringens og arbejdsmarkedets parter indgik i august 2016 en trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft. To indsatsområder i aftalen er på plads, mens styrket voksen- og efteruddannelse er det sidste indsatsområde, der mangler at blive forhandlet på plads. Forhandlingerne startede i slutningen af juni, og der forventes en aftale midt på efteråret. Læs kommissorium

Behov for helt nyt og sammenhængende VEU-system
FTF ønsker at hele VEU-systemet fornyes – både hvad angår strukturen, indhold og finansiering.

”Der er brug for ét sammenhængende system, der dækker hele arbejdsmarkedet. FTF-grupperne har både brug for korte, fagspecifikke kurser på videregående niveau – og for længerevarende, videregående efteruddannelsesmuligheder, fx diplomuddannelser, og begge dele halter i dag”, siger Bente Sorgenfrey.

”Vi skal gøre det mere attraktivt for arbejdspladserne at bruge videregående efteruddannelse. Aktiviteten er faldet de seneste år. Og behovet er vokset”, siger Bente Sorgenfrey.

FTF-formanden henviser bl.a. til sundhedsområdet, der oversvømmes af nye teknologiske løsninger i disse år: Iltrobotter, døgnrytmelys, telemedicin, sensorer og tusindvis af sundhedsapps er bare nogle eksempler på, hvordan teknologi skaber nye måder at arbejde på inden for eksempelvis forebyggelse, pleje og behandling og derfor kræver efter- og videreuddannelse af sundhedspersonalet.

Mangler kompetencer for at klare fremtidens opgaver
44 procent af lederne på FTF-området mener ikke, at deres medarbejdere har fået tilstrækkelig efter- og videreuddannelse i det forgangne år. 42 procent af disse ledere siger, at manglende efter- og videreuddannelse har ført til dårligere kvalitet.

Hele 53 procent af lederne siger, at de ansatte mangler kompetencer for at klare fremtidens opgaver. Det er for eksempel skoleledere, afdelingssygeplejersker og institutionsledere, der har svaret. Resultaterne stammer fra en stor undersøgelse af medarbejdere og lederes syn på efteruddannelse, som FTF har foretaget. Undersøgelsen bygger på svar fra over 16.000 ledere og medarbejdere på FTF-området. 

Ledere: Der mangler penge til VEU
47 procent af lederne vurderer, at arbejdspladsen har for få midler til efter- og videreuddannelse (VEU). 38 procent siger, at de ansatte har for travlt til at deltage i VEU.

Godt hver tredje leder, 31 procent, siger, at årsagen til den manglende VEU er, at det ikke er muligt at bruge vikarer.

”Desværre er de økonomiske muligheder for at sende folk på efter- og videreuddannelse blevet begrænset de senere år”, forklarer en leder, Anders Fløjborg, der er formand for Ledersektionen i Dansk Socialrådgiverforening og til daglig afdelingsleder i børne- og ungeafdelingen i Vordingborg kommune.

FTF kræver handling.

”De økonomiske udfordringer skal løses. Der skal være bedre tid og råd til diplomuddannelser, der gavner borgere, patienter og kvaliteten. Vi skal også have flere korte fagspecifikke kurser, og der er brug for at udvikle nye kompetencegivende efteruddannelser, der passer til de udfordringer, som folk står med i dag. Trepartsforhandlingerne skal blandt andet sætte ind her”, mener Bente Sorgenfrey.

Forslag: Flere fagspecifikke kurser

FTF går til trepartsforhandlingerne bl.a. med et forslag om flere fagspecifikke kurser på videregående niveau: De skal udbydes af bl.a. professionshøjskoler og kan fx være kurser til lærere og pædagoger i brug af brug af ny teknologi, fx interaktive medier, undervisnings- og læringsmiljøer, evalueringskultur, varieret undervisning og inklusion. Eller det kan fx være bygningskonstruktører, der mangler kursus i ny computerteknologi ifbm. byggeri.

EVA-rapport: Efteruddannelse står i stampe på trods af flere får videregående uddannelse
Udviklingen er gået helt i stå indenfor offentligt finansierede videregående voksen- og efteruddannelse (VEU). Det viser en analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut, der har undersøgt aktiviteten på VEU-området fra 2005 til 2014.

Antallet af danskere, som tager en master-, diplom eller akademiuddannelse stagnerer: Målt i årselever er aktiviteten på VEU-området samlet set på samme niveau i 2014 som i 2005. Dette står i skarp kontrast til den store vækst, der har været inden for de ordinære videregående uddannelser i samme periode, hvor antallet af studerende voksede med 38 procent. Så andelen af de videregående uddannede medarbejdere, som får uddannelse er faldet.

I et videntungt samfund som det danske er det et stort problem, at en faldende del af medarbejdere med videregående uddannelse får vedligeholdt deres kompetencer, konkluderer rapporten. 

Ansatte: For lidt efteruddannelse rammer kvaliteten
Også medarbejderne selv oplever, at kvaliteten af deres arbejde bliver dårligere, når de ikke får efteruddannelse. Over halvdelen af de medarbejdere, der ikke har fået efteruddannelse det seneste år vurderer, at borgere og kunder ville have fået en bedre kvalitet, hvis medarbejderen havde fået efter- eller videreuddannelse. 55 procent har slet ikke deltaget i VEU det seneste år, viser FTF’s undersøgelse.

Formand for FTF, Bente Sorgenfrey, er ikke tilfreds med situationen:

”Det er meget bekymrende, at efteruddannelsen ikke følger med udviklingen og, at det går ud over kvaliteten. Det er helt tosset, at medarbejderne ikke får den uddannelse, der skal til, for at de kan levere den nødvendige kvalitet. Det svarer jo til en malermester, der kun køber pensler til hver anden af sine svende. Dem møder man ikke så tit.”

Undersøgelsen har også et bud på, hvorfor så mange får for lidt – eller slet ingen - efteruddannelse. Flest medarbejdere peger – ligesom lederne – på, at hovedårsagen er pengemangel og travlhed, når de skal forklare, hvorfor de ikke har fået efteruddannelse. Derudover oplever hver femte medarbejder i undersøgelsen, at der ikke er de rigtige kurser.

 

Derfor mener FTF, at der skal findes nye løsninger ved trepartsbordet, som kan sikre nye og mere relevante efteruddannelser både for FTF’erne og for andre grupper, som også har brug for efteruddannelse.  

”Der er brug for uddannelser, som passer til medarbejdernes behov, og som giver et udbytte, der kan bruges i arbejdet. ” Siger Bente Sorgenfrey og fortsætter:

”Vi foreslår, at det skal være lettere og mere attraktivt for arbejdspladserne at bruge videregående efter- og videreuddannelse. Det kan for eksempel ske ved at gøre de korte fagspecifikke kurser mere attraktive. Det kan være, at de skal være billigere, og så er der brug for at udvikle nogle kompetencegivende kurser, der passer til de udfordringer, som folk står med i dag. Der skal simpelthen mere gang i videregående efteruddannelse, hvis flere medarbejdere skal kunne følge med udviklingen og levere den nødvendige kvalitet”, mener FTF-formanden.

Tre forslag til mere sammenhæng i VEU-systemet

FTF går til trepartsforhandlingerne med tre forslag til mere sammenhæng i VEU-systemet: 

  1. Ét fælles godtgørelsessystem: I dag får AMU-deltagere VEU godtgørelse, men deltagere i almen VEU (fx FVU) og videregående VEU (fx akademi og diplomuddannelser) kun kan få SVU, hvis uddannelsen er fuldtid. Det er forvirrende og kompliceret og kan løses med en fælles godtgørelse, som også gradueres efter deltagerens uddannelsesniveau, så ufaglærte og andre med stort behov tilgodeses.
  2. Én indgang til hele VEU-systemet: I dag foregår annoncering og tilmelding til VEU på et hav af forskellige hjemmesider. Det gør det meget vanskeligt at få et overblik over, hvilke muligheder der findes.
  3. Brug RKV mere: I dag anvendes realkompetencevurdering (RKV) meget lidt, og der er slet ikke ret til RKV på masteruddannelser. Dermed flyttes fokus fra den enkeltes faktiske kompetencer til formelle kompetencer. Fælles vilkår for RKV og øget brug af RKV i hele efter- og videreuddannelsessystemet skal både gøre det lettere for den ufaglærte at gå i gang med en akademiuddannelse og for professionsbacheloruddannede at få deres kompetencer anerkendt i forbindelse med en masteruddannelse.