Krisen har skadet ytringsfriheden

Krisen med stram økonomi, fyringsrunder og høj ledighed har gjort mange medarbejdere mere bange for at bruge deres ytringsfrihed om forhold på jobbet, viser ny stor undersøgelse fra FTF. Bedre beskyttelse af medarbejderne er mere nødvendig end nogensinde, mener FTF.

15.06.12
FTF analyse

Ytringsfrihed på Folkemødet

Medarbejderes ytringsfrihed har trange kår. Det er temaet på FTF og tænketanken Ceveas fælles debatarrangement på Folkemødet på Bornholm. Netop når krise, besparelser og nedskæringer fører til svigt og kritisable forhold, er der brug for ytringsfriheden, så problemerne kan komme frem lyset. Men krisen betyder, at medarbejdere ikke tør udtale sig offentligt af frygt for konsekvenserne.

Debatmødet vil søge at gøre op med den manglende åbenhed og finde forslag til, hvordan man kan skabe en mere demokratisk debatkultur.

Arrangementet foregår den 15. juni kl. 13.30 ved Allinge Røgeri.

Mange ansatte på FTF-området som fx folkeskolelærere, politifolk, socialrådgivere, finansansatte, sygeplejersker og ansatte i forsvaret er som følge af krisen og den høje arbejdsløshed blevet mere bange for at bruge deres ytringsfrihed om forhold på jobbet. Det viser en foreløbig opgørelse fra en ny stor undersøgelse af de ansattes ytringsfrihed, som hovedorganisationen FTF har foretaget blandt 3.500 af sine medlemmer. 18 procent svarer, at krisen har gjort dem mere bange for at ytre sig offentligt om forhold på jobbet.

Krisen har især lagt en dæmper på de offentligt ansattes lyst til at udtale sig om forhold på jobbet. Blandt dem er 20 procent blevet mere bange for at udtale sig pga. krisen, mens det samme gælder 15  procent af de privat ansatte.

Pressejurist og ekspert i ansatte ytringsfrihed, Oluf Jørgensen, fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, finder det stærkt bekymrende, at frygten for at bruge ytringsfriheden er vokset.

”Ytringsfrihed for ansatte er særlig vigtig i en tid med nedskæringer og omstruktureringer. Det er sørgeligt at få dokumenteret, at så mange er blevet mere bange for at bruge deres ret til at ytre sig om forhold, som det er vigtigt, at offentligheden får kendskab til. Det drejer sig jo om forhold, som ikke er underlagt tavshedspligt”, siger han.

Overfladisk pseudovirkelighed
Oluf Jørgensen ser det som et stort demokratisk problem, at den offentlige debat næsten udelukkende føres af politikere, ledere og eksperter.

”Uden de ansattes stemme får vi præsenteret en overfladisk pseudovirkelighed, hvor vi mangler viden fra dem, der har erfaringen fra den daglige praksis. De menneskelige konsekvenser af politiske beslutninger skøjter vi hen over. Og – ikke mindst - politikerne risikerer at træffe beslutninger med konsekvenser, som de slet ikke har fået viden om”, siger han.

Krisen har lagt låg på ytringsfriheden

Har krisen og den høje ledighed påvirket din holdning til at udtale dig offentligt om uholdbare forhold på din arbejdsplads?

Kilde: FTF's undersøgelse af ytringsfrihed, 2012.

Nødvendigt at beskytte medarbejderne
Bente Sorgenfrey, formand for FTF, mener at lovændringer er den eneste vej frem, hvis ansatte for alvor skal få mere mod på at bruge deres ytringsfrihed.

”I en krisetid med fyringer skal færre medarbejdere udføre det samme, og kvaliteten af opgaverne risikerer at blive svækket. Her er det særlig vigtigt, at medarbejderne deltager i den offentlige debat om forholdene på deres arbejdspladser med den særlige viden, de har. Det er med til at sikre, at kvaliteten er høj for brugere, borgere og kunder”, siger hun.

Bente Sorgenfrey finder der alarmerende, at krisen i så høj grad lægger låg på de ansattes lyst til at ytre sig. Hun finder det helt indlysende, at medarbejderne må beskyttes bedre mod at blive fyret.

”For FTF er det afgørende, at ytringsfriheden sikres bedre end i dag. Det skal ske ved at indføre nye regler i lovgivningen, som sikrer de ansatte en betydeligt bedre ansættelsesretlig beskyttelse” siger Bente Sorgenfrey.

FTF mener, at det ikke skal være lovligt for en arbejdsgiver at sanktionere lovlige ytringer eller meddelelser om kritisable eller ulovlige forhold på arbejdspladsen. Der skal desuden indføres omvendt bevisbyrde, dvs. at arbejdsgiveren skal bevise, at en afskedigelse eller anden usaglig ansættelsesretlig sanktion ikke var begrundet i den ansattes ytring.  Og hvis en medarbejder bliver fyret efter at have ytret sig, skal der indføres mulighed for at pålægge arbejdsgiveren at genansætte vedkommende  ligesom godtgørelsesniveauet foreslås forhøjet.

Det siger loven om ytringsfrihed

Ifølge Grundlovens § 77 er enhver berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler må ikke indføres.

Medarbejderne er som alle andre borgere omfattet af denne bestemmelse om ytringsfrihed. Beskyttelsen gælder kun, når man som ansat ytrer sig på egne vegne. Når man ytrer sig på egne vegne kan ledelsen ikke kræve, at man først skal indhente tilladelse, før man ytrer sig. Ledelsen kan heller ikke kræve, at man skal orientere ledelsen om ytringer, der fremsættes på egne vegne.