Kommuner overser ansatte i forsøg

Kun tre ud af de ni kommuner, der netop har fået lov til at blive fritaget for centrale love og regler, har drøftet planerne med medarbejderne som de skal ifølge overenskomsten. Det viser en rundspørge fra FTF. Det vil i sidste ende gå ud over nytænkning og effektivitet, at medarbejderne ikke inddrages, advarer FTF.

07.04.11
FTF analyse

Regeringen har netop besluttet, hvilke ni kommuner, der må fritages fra bestemte regler og love de næste fire år – de såkaldte frikommuneforsøg, hvor kommuner får mulighed for at udvikle nye metoder til inspiration for andre. Men kun tre af de udvalgte kommuner har drøftet de kommende forandringer med medarbejderne, sådan som en central aftale forpligter dem til.

Det viser en rundspørge, som hovedorganisationen FTF har foretaget blandt de 21 kommuner, der har sendt en ansøgning til Indenrigsministeriet om at blive frikommune.

14 af frikommune-ansøgerne har ikke drøftet ændringerne med medarbejderne som den såkaldte MED-aftale forpligter dem til. En MED-aftale skal sikre de ansatte medindflydelse og er en del af den overordnede overenskomst for det offentlige arbejdsmarked.

Ud af de kommuner, der således ikke har fået inddraget medarbejderne allerede i ansøgningsrunden, er seks netop blevet udvalgt til frikommuner de næste fire år. Det drejer sig om Fredensborg, Gladsaxe, Odense, Odsherred, Vejle og Vesthimmerland ifølge næstformændene i de såkaldte Hovedudvalg, som FTF har talt med.

De resterende tre udvalgte frikommuner, der har drøftet de kommende ændringer med medarbejderne, er: Fredericia, Gentofte og Viborg.

Overraskelse for medarbejderne
Gladsaxe er én 21 af de kommuner, der nu har fået lov til at blive fri for regler for at kunne eksperimentere med at gå nye veje. Folkeskole, psykiatri, beskæftigelse og tandpleje er blandt de områder, hvor politikerne i Gladsaxe ønsker at prøve nyt. Det hele skal foregå i et samarbejde med Gentofte Kommune.

Men hele denne pakke kom som lidt af en overraskelse for medarbejderne i Gladsaxe Kommune. Næstformand i kommunens hovedudvalg, Henrik Poulsen, som også er formand for den lokale lærerforening, opdagede selv forslaget om at blive frikommune på kommunens hjemmeside, hvor den var beskrevet i en dagsorden for et møde i økonomiudvalget.

Før politikerne endeligt besluttede at sende ansøgningen om at blive frikommune, skrev Henrik Poulsen til borgmesteren og gjorde hende opmærksom på den manglende medarbejderinddragelse.

Kommuner kører hen over MED-aftale

FTF har spurgt næstformanden i Hovedudvalgene, om de har informeret OG drøftet de ændringer, der bliver en følge af et eventuelt frikommuneforsøg. Hovedudvalget er det øverste samarbejdsudvalg i den enkelte kommune.

I 14 af de 21 kommuner, der har søgt om at blive frikommuner, er medarbejderne enten slet ikke blevet informeret, eller også er de kun informeret, uden at der har fundet en drøftelse med medarbejderne sted.

Det gælder i følgende kommuner: Bornholm, Fredensborg, Frederikshavn, Frederikssund, Gladsaxe, Hedensted, Holstebro, Odense, Odsherred, Roskilde, Silkeborg, Vejle, Vesthimmerland og Aalborg.

Kommuner der har drøftet frikommune-planerne med medarbejderne, og således har overholdt MED-aftalen: Fanø, Fredericia, Gentofte, Kolding, Læsø, Sønderborg og Viborg. 

Men kommunen fortsatte sin kurs mod den politiske beslutning uden at drøfte den med medarbejderne. Medarbejderne har efterfølgende bedt politikerne om at trække beslutningen tilbage med henvisning til, at ledelsen ikke har overholdt MED-aftalen.
Her hedder det nemlig, at ledelsen skal ’informere og drøfte de beslutninger, som kan medføre betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse og ansættelsesforholdene’. Netop den bestemmelse fremhæver Henrik Poulsen som kronjuvelen i MED-aftalen.

Dårligt for samarbejdsklimaet – og effektiviteten
Han ser klart betydelige ændringer for medarbejderne i Gladsaxe, når kommunen nu skal være frikommune. Fx lægger politikerne op til, at der på skoleområdet kan ansættes medarbejdere som lærere, som ikke er uddannede folkeskolelærere.

”Især i en tid, hvor det er svært at få arbejde, er det et meget vidtgående skridt at lægge op til at sætte den gældende lovgivning for læreres uddannelseskrav ud af kraft”, siger han.

”Det er jo os medarbejdere, der skal være med til at administrere ændringer og føre dem ud livet i hverdagen. Det er ikke godt for samarbejdsklimaet at lægge ud med at koble os af. Det er ikke moderne ledelse; det er simpelthen ikke i orden”, siger Henrik Poulsen.

Medarbejderne har afgørende viden
Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisationen FTF, advarer også mod, at de offentlige arbejdsgivere ikke inddrager medarbejderne i forandringer.

”Vi oplever, at jo mere det strammer til ude på de offentlige arbejdspladser med knappe ressourcer, jo mere har ledelsen en tendens til at køre sit eget løb. De bliver pressede og så fokuserede på at effektivisere, at de glemmer at inddrage medarbejderne. Men netop i den slags situationer, er der særligt brug for at inddrage medarbejderne. For hvis medarbejderne ikke får mulighed for at forstå og tage ejerskab til et forandringsprojekt, er der stor risiko for, at de nye måder at gøre tingene på slet ikke fører til det løft i kvaliteten og effektiviteten, som man gik efter”, siger Bente Sorgenfrey.

Hun pointerer, at netop medarbejderne ligger inde med afgørende viden om, hvordan man kan organisere arbejdet på nyere og smartere måder – og at det er dem, der skal føre de nye tiltag ud i livet overfor borgerne.

Ikke skære alle kommuner over én kam
Formanden for KL’s Løn- og Personaleudvalg, borgmester Michael Ziegler, mener ikke, at man kan vurdere alle de kommuner, der har ansøgt om at blive frikommuner, over én kam.

”Mange kommuner har søgt på et overordnet skitsepræget grundlag, og det kan godt tale for, at der ikke nødvendigvis er grundlag for at behandle det i Hovedudvalget. Det vil der så være nu, når forslagene nu uddybes og konkretiseres i de kommuner, der er blevet udvalgt. I ansøgningerne kan der desuden være tale om forsøg, som måske nok berører borgerne, men ikke medarbejdernes forhold, og som derfor heller ikke omfattes af MED-aftalen. Derfor må man vurdere den enkelte kommunes ansøgning hver for sig i stedet for at skære alle over én kam”, siger Michael Ziegler.

Bedre bundlinje
Nyere forskning på arbejdsmiljøområdet bekræfter dog FTF-formandens bekymring over manglende medarbejderinddragelse.

Jørgen Winkel, dansk professor i produktionsergonomi ved Göteborg Universitet har forsket i arbejdsmiljø og rationaliseringer og har analyseret og samlet en stor mængde forskning på området.

”Forskningen viser meget tydeligt, at hvis ledelsen tidligt sørger for at inddrage medarbejderne, når der skal effektiviseres og rationaliseres, så øges muligheden gevaldigt for, at man i det lange løb opnår bedre præstationer og acceptabelt arbejdsmiljø. Det gælder både i den offentlige sektor og i industrien. Desværre er arbejdsgiverne alt for sjældent opmærksomme på det aspekt og går i stedet efter de kortsigtede hurtige løsninger uden at involvere medarbejderne. Forskningen viser tydeligt, at dette i det lange løb får negative konsekvenser ”, siger han.

Jørgen Winkel pointerer, at den viden om de smarte løsninger, som skaber gode præstationer, findes hos medarbejderne og ikke hos cheferne eller hos eksterne konsulenter. Deres rolle er derimod netop at sikre gode forandringsprocesser, hvor alle involveres.

Som han ser det, tilbyder frikommuneforsøgene en fantastisk mulighed for at skabe ’bæredygtige produktionssystemer’, dvs. systemer, som både er effektive OG har et godt arbejdsmiljø.

”Men de ansvarlige bag de indledende initiativer bør snarest gøres opmærksomme på den skæve start og øge deres viden på området. Og her giver forskningen os god vejledning”, siger Jørgen Winkel.