Grænseløst arbejde udfordrer arbejdsmiljøet

Fire ud af ti ansatte oplever, at de næsten altid står til rådighed for jobbet uden for arbejdstiden. Hver femte oplever, at arbejdet konstant trækker ressourcer ud af privatlivet. For mange æder arbejdet sig ind på privatlivet både mentalt og fysisk – og det gælder i høj grad ansatte i en række omsorgsfag, viser en ny undersøgelse fra FTF.

Lærere er blandt de faggrupper, som oftest oplever, at jobbet trækker overskud ud af privatlivet. Det er på høje tid at grænser for de dårlige sider af grænseløst arbejde, mener FTF. (Foto: Jesper Ludvigsen)

02.02.17
FTF analyse

Når arbejdet breder sig ind over privatlivet og personligheden - både fysisk og mentalt - er der tale om grænseløst arbejde. Det fænomen belaster mange ansatte på arbejdsmarkedet generelt, og i særlig høj grad en række faggrupper inden på FTF-området, som fx sygeplejersker, socialrådgivere, IT-professionelle og politibetjente.

Det viser en ny undersøgelse fra hovedorganisationen FTF. Undersøgelsen bygger på tal fra dels det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø baseret på svar fra ca. 27.000 personer (heraf knap 6.000 FTF'ere), dels en undersøgelse af FTF'ernes psykiske arbejdsmiljø baseret på svar fra ca. 7.000 personer, samt en række case-interviews.

Eksempelvis oplever hele 40 procent af de ansatte på arbejdsmarkedet, at de ofte eller altid står til rådighed udenfor normal arbejdstid. Dette gælder i markant højere grad skolelærere og politifolk: Hele 67 procent af skolelærerne svarer, at de ofte eller altid står til rådighed udenfor normal arbejdstid, det samme gælder 56 procent af politibetjentene.

Modsatrettede krav 
Mange ansatte oplever også grænseløshed i arbejdet i form af modsatrettede krav på samme tid - bl.a. fordi de ansatte stigende i grad forventes at være selvledende. Praksis på mange arbejdspladser er, at en stor del af den daglige ledelse og planlægning overdrages til medarbejderne, konstaterer rapporten. Det er bl.a. en konsekvens af sammenlægninger i større enheder, distanceledelse og en udvikling mod flere medarbejdere pr. leder.

Flere medarbejdere varetager også ledelsesopgaver og gøres ansvarlige for forhold, de reelt ikke har indflydelse på eller kvalifikationer og ressourcer til at løse, viser rapporten.

Det kan imidlertid være svært at forvalte selvledelsen og ansvaret, hvis der stilles modsatrettede eller uforenelige krav i arbejdet - og det oplever hele 22 procent af alle ansatte, at der gør. Socialrådgiverne er hårdest ramt: 28 procent af dem oplever, at der altid eller ofte stilles modsatrettede krav i jobbet. Det samme gør 27 procent af politibetjentene og 26 procent af jordemødrene.

Hent rapport og guide her

FTF har i en ny guide samlet en lang række konkrete gode råd til, hvad medarbejdere og ledere kan gøre hver især og sammen på arbejdspladserne for at forhindre de dårlige sider af grænseløst arbejde og fremme de positive.

Hent guiden "Sæt rammer for det grænseløse arbejde"
Hent rapporten "Grænseløst arbejde blandt FTF-jobgrupper"

For mange lægger ikke-planlagte opgaver et stort pres på en i forvejen travl hverdag. Over en tredjedel (38 procent) af alle ansatte oplever ofte/altid, at de får uventede arbejdsopgaver så ofte, at det sætter dem under tidspres. Det gælder i særlig grad jordemødre (53 procent) og sygeplejersker og IT-professionelle (begge 45 procent).

Tidspresset kan påvirke kvaliteten i arbejdet: Hver anden sygeplejerske angiver i følge rapporten, at muligheden for at løse deres kerneopgave på et fagligt forsvarligt niveau altid eller ofte er under pres.

Selvværdsfølelsen koblet op på arbejdet
Mange ansatte oplever også en mental form for grænseløshed i arbejdet, der handler om, at arbejdet bliver en central de af personligheden - og omvendt. Det kan ifølge FTF's undersøgelse være meget positivt mentalt at gå i ét med sit arbejde: Arbejdet kan give faglig stolthed, mening og selvværd. At kunne gøre en forskel for andre, er for mange en væsentlig drivkraft i jobbet, der giver masser af motivation og engagement.

Men den form for grænseløshed har en bagside, nemlig risikoen for, at man påtager sig arbejdspladsens problemer som sine egne, at man tænker på arbejdet, når man har fri, og at muligheden for at levere høj kvalitet i arbejdet bliver afgørende for selvværd, mening og trivsel.

På den måde risikerer arbejdet at tage energi fra privatlivet, konkluderer rapporten. Flere FTF-jobgrupper arbejder med mennesker og har et grænseløst arbejdsliv i forhold til deres personlige involvering i arbejdet. 33 procent af folkeskolelærerne oplever, at arbejdet ofte eller altid tager så meget af deres tid, at det går ud over privatlivet. Det samme gælder 23 procent for hele arbejdsmarkedet.

Sæt rammer for det grænseløse arbejde 
Det er vigtigt, at medarbejdere og ledere ude på arbejdspladserne begynder at forholde sig til de belastende sider af det grænseløse arbejde, så grænseløsheden ikke udvikler sig til et decideret arbejdsmiljøproblem, understreger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.

Hun opfordrer konkret medarbejdere og ledere til at bruge de gode råd om grænseløst arbejde, som findes i den guide, som FTF netop har udgivet.

"Når opgaven og kvaliteten ikke er givet på forhånd, lægger det så stort et pres på den enkelte, at det risikerer at udvikle sig til et regulært arbejdsmiljøproblem. Det er vigtigt, at både ledere og medarbejdere ude på arbejdspladserne begynder at tænke på nye måder, hvis vi skal mindske de negative følger af grænseløst arbejde", siger hun.

Desuden opfordrer Bente Sorgenfrey regeringens nye Ledelseskommission til at tage emnet op. Rapporten peger nemlig på, at god ledelse mindsker de negative følger af grænseløst arbejde. Link til den politiske historie: FTF: sæt rammer for det grænseløse arbejde.