FTF: Stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø skal have konsekvenser

Nye klare regler om psykisk arbejdsmiljø skal sikre, at de stigende problemer med stress, arbejdspres og dårligt psykisk arbejdsmiljø løses på jobbet. Arbejdstilsynet skal i højere grad gribe ind med påbud, mener FTF. Kun to procent af Arbejdstilsynets afgørelser i 2017 handler om psykisk arbejdsmiljø.

Kilde: Arbejdstilsynets statistik "Tilsyn i tal": https://arbejdstilsynet.dk/da/statistik/tilsyn%20i%20tal

19.01.18
FTF analyse

Trods stigende problemer med stress, arbejdspres og psykiske belastninger på jobbet, findes der i dag ikke klare regler for psykisk arbejdsmiljø i form af en bekendtgørelse. Det gør der ellers i broderlandet Sverige, der går langt mere aktivt til værks i kampen mod jobrelateret stress og psykisk mistrivsel på jobbet.

I Danmark er der konkrete regler for en lang række forhold i det fysiske arbejdsmiljø – alt fra støj, indeklima, kemi og løft – mens formuleringerne om psykisk arbejdsmiljø er vage. Arbejdsmiljøloven indeholder en overordnet bestemmelse om, at arbejdsmiljøet – både det fysiske og psykiske – skal være sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Men kun mobning, sexchikane og arbejdsrelateret vold, som foregår udenfor arbejdstiden, er omtalt specifik i lovgivningen.

”Vi foreslår, at politikerne vedtager klare regler om psykisk arbejdsmiljø. Der mangler en bekendtgørelse, der fastsætter konkrete krav til arbejdsgiverne og fx kræver, at alle ledere med personaleansvar har en uddannelse i psykisk arbejdsmiljø”, siger Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisationen FTF, der repræsenterer 450.000 offentligt og privat ansatte, fx sygeplejersker, socialrådgivere, finans- og it-ansatte.

FTF-forslag: Nye regler om psykisk arbejdsmiljø

Læs om FTF's nye forslag om en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø i notatet her: FTF-forslag om bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø

Kun 2 % afgørelser om psykisk arbejdsmiljø
Problemet er, at der i sager om arbejdspres og urimelige arbejdsbyrder, kun sjældent er sanktioner. Kun 2,3 % af alle Arbejdstilsynets afgørelser om overtrædelser af arbejdsmiljøloven i 2017 handler om psykisk arbejdsmiljø. Kun 420 af 17.879 af Arbejdstilsynets afgørelser omhandlede i 2017 psykisk arbejdsmiljø. Ud af de 420 afgørelser omhandlede de 225 vold, mens kun 36 omhandlede arbejdsmængde og tidspres.

Det skal ses i sammenhæng med stigende problemer med dårligt psykisk arbejdsmiljø: Cirka hver sjette medarbejder er i høj grad psykisk belastet, ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Mens antallet af fysiske arbejdsulykker og erhvervssygdomme ligger forholdsvis stabilt eller falder, så steg antallet af personer, der anmelder en psykisk erhvervssygdom, med hele 50 pct. fra 2010 til 2016.

”Øget arbejdspres, stress og deraf sygemeldinger rammer os alle. Dårligere service, velfærd, og produktivitet skader bredt. Både borgere, samfund, og virksomheder lider. Udover naturligvis de stressramte medarbejdere selv, deres børn og partnere. Derfor er det et problem, at der i dag ikke eksisterer klare regler og handlingsanvisende vejledninger for det psykiske arbejdsmiljø”, forklarer FTF-formanden.

Regeringens ekspertudvalg om arbejdsmiljø arbejder netop nu på at komme med anbefalinger og løsninger til politikerne på de stigende problemer med psykiske belastninger på jobbet. Udvalgets anbefalinger forventes at oversendes til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen i juni.

Arbejdstilsynet:  Bedre tilsyn med psykisk arbejdsmiljø
FTF forslår desuden, at Arbejdstilsynet skal have flere muskler til at bekæmpe stress og dårlig psykisk arbejdsmiljø. Der skal derfor øremærkes midler til Arbejdstilsynets tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø, ligesom Arbejdstilsynet altid bør reagere på klager om dårligt psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladserne. 

En ny bekendtgørelse vil gøre det nemmere for Arbejdstilsynet at føre tilsyn med og reagere på problemerne i det psykiske arbejdsmiljø. Og det vil være nemmere for arbejdsgiverne at forstå, hvilke regler, de skal leve op til, og derved også at lettere for arbejdsgiverne at forebygge problemer i fremtiden. 

Det skal være med til at forebygge flere stressrelaterede sygemeldinger og psykisk nedslidning, anfører FTF og henviser til, at Arbejdstilsynet i dag for sjældent opdager og griber ind overfor den slags problemer.

Sverige går foran for bedre psykisk arbejdsmiljø
De svenske erfaringer med deres bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, foreskrift om organisatorisk og socialt arbejdsmiljø, er gode. Reglerne har været i kraft i snart to år - med succes. På ni måneder har det svenske Arbejdstilsyn i mere end 1.700 tilfælde krævet bedre arbejdsmiljø med henvisning til de nye regler.

Arbejdsgiverne er – trods modstand i begyndelsen – blødt op, forklarer en svensk arbejdsgiverrepræsentant, Anna Bergsten, fra arbejdsgiverorganisationen Svenskt Näringsliv. Hun pointerer, at arbejdsgiverne i dag tager godt imod de nye regler om psykisk arbejdsmiljø, og at reglerne reelt har løftet arbejdsmiljøområdet og spørgsmålet psykisk arbejdsmiljø og gjort en positiv forskel:

”Det har skabt en øget opmærksomhed og bevidsthed om både det organisatoriske og sociale arbejdsmiljø og hele arbejdsmiljøområdet, og det har haft positive effekter. Arbejdsmiljø er blevet noget, som mange har fået øjnene op for, og det har øget bevidstheden om, hvor vigtigt et godt arbejdsmiljø er”, siger Anna Bergsten, arbejdsmiljøekspert i arbejdsgiverorganisationen Svenskt Näringsliv, til ftf.dk.

”Man kan mene, at Arbetsmiljöverket (Arbejdstilsynet i Sverige, red.) kunne have handlet ud fra de eksisterende regler, og om der virkelig var brug for en ny föreskrift (bekendtgørelse, red.). Men det har reelt løftet emnet og arbejdsmiljøområdet i særdeleshed. Og jeg synes ikke, at man skal hæfte sig ved gamle synspunkter. Nu har vi de nye regler, og nu gælder det om, at få dem i anvendelse på bedste vis”, siger Anna Bergsten i en svensk artikel, som kan læses her: De nya OSA-föreskrifterna har lyft arbetsmiljöarbetet.