Flere anmelder psykiske arbejdsskader på jobbet

Stor stigning i anmeldte psykiske arbejdsskader - især i den offentlige sektor, viser nye tal. Men kun fem pct. får arbejdsskaden anerkendt, og det er alt for lidt, mener FTF, der kræver politisk handling. Prioriter den forebyggende indsats mod dårligt psykisk arbejdsmiljø på offentlige arbejdspladser højere og justér kravene for anerkendelse, mener FTF. Offentligt ansatte er ekstra hårdt ramt, vurderer ekspert.

14.07.14
FTF analyse

Vold, chikane og trusler rammer i stigende grad offentligt ansatte, og det kan aflæses i nye tal for anmeldte psykiske arbejdsskader, som bare stiger og stiger. 

Siden 2000 har politikernes målsætning været at nedbringe psykiske belastninger på jobbet, og i regeringens seneste arbejdsmiljøstrategi er målet at reducere psykiske overbelastninger med 25 procent frem mod 2020. Men udviklingen er gået den stik modsatte vej de seneste ti år.

Antallet af anmeldte psykiske erhvervssygdomme er steget markant siden 2003, viser nye tal. Fra cirka 1.400 i 2003 til mere end 5.000 i 2013. Det er en stigning på mere end 250 procent på kun ti år. Samtidig blev kun fem procent af sagerne anerkendt i 2013.

Der er behov for en mere effektiv forebyggende indsats på de offentlige arbejdspladser.

Bente Sorgenfrey, formand for FTF

Især inden for det sociale område samt sundhed, sikkerhed og undervisning er der store problemer med, at ansatte bliver syge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det er især offentligt ansatte, der anmelder psykiske erhvervssygdomme, blandt andet fordi de oftere udsættes for vold, chikane og trusler. Men også stigende arbejdspres og høje følelsesmæssige krav belaster.

”Det er virkelig trist, at flere medarbejdere bliver syge af at gå på arbejde. Der er behov for en mere effektiv forebyggende indsats på de offentlige arbejdspladser. Samtidig er der brug for en ændret anerkendelsespraksis, så de medarbejdere, der er blevet syge, i højere grad kan få anerkendt deres psykiske arbejdsskader, når det er arbejdsmiljøet den er gal med”, siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.

Eksperter: Alt for mange rammes hårdt
Særligt de offentligt ansatte rammes hårdt på jobbet, og det er der en årsag til, forklarer en arbejdsmiljøekspert.

”Der bliver færre hænder per borger, klient og barn i det offentlige, og der er meget ofte omlægninger og omstruktureringer og ledelsesmæssige problemer. Det skaber en meget voldsom belastning på offentlige arbejdspladser, og det kan bl.a. aflæses i de nye tal,” siger professor Helge Hvid, fra Center for Arbejdslivsforskning på Roskilde Universitet (RUC).

”De offentligt ansatte er stærkt engagerede i at levere en god faglig serviceydelse, som de kan være bekendt. Men de føler ofte, at de ikke gør deres arbejde så godt, som de burde på grund af arbejdspres. Det skaber en stigende psykisk belastning i takt med, at de ikke får mulighed for at udføre deres arbejde fagligt forsvarligt”, siger professor Helge Hvid.

Brug for bedre vurdering af psykiske arbejdsskader
For at få en bedre vurdering af de psykiske arbejdsskader foreslår FTF, at flere psykiske arbejdsskadesager skal behandles i Erhvervssygdomsudvalget, hvor arbejdsmarkedets parter er repræsenteret. Her er der mulighed for en grundigere og mere nuanceret behandling af sagerne, som ofte afvises administrativt. Helt konkret kan det ske ved, at der udarbejdes en instruks, der mere detaljeret beskriver hvilke sagstyper, der ønskes forelagt for udvalget.

Samtidig bør flere psykiske sygdomme tilføjes til Erhvervssygdomslisten. Som det er nu, er PTSD (posttraumatisk stress syndrom) den eneste psykiske lidelse opført på listen, hvorimod der er en meget lang og detaljeret liste over fysiske lidelser. Arbejdsbetinget depression, belastningsreaktion og angst er blandt de diagnoser, som kunne være relevante at tilføje til listen.

”Langt de fleste, der anmelder en psykisk arbejdsskade ved godt, at det er svært at få erstatning, men de vil gerne have gjort problemet synligt, så der bliver gjort noget ved problemet. Derfor anmelder de,” forklarer professor Helge Hvid.

Brug for mere forskning
Politikerne bør investere flere penge i forskning i sammenhængen mellem psykiske belastninger i arbejdet og psykiske lidelser, mener FTF.

”Mere forskning og dokumentation er afgørende for, at medarbejdere, der er blevet syge af deres job, rent faktisk også får anerkendt det som en erhvervssygdom. Samtidig kan forskningen bidrage til en mere effektiv og målrettet forebyggende indsats, som gavner samfundet og sparer det offentlige for mange millioner af kroner i form af sparede sygedage”, siger Bente Sorgenfrey.

FTF mener også, at dokumentationskravene i forhold til de psykiske arbejdsskader bør justeres, så man på samme måde som ved PTSD baserer anerkendelserne på en begrundet formodning om en årsagssammenhæng. Sagerne om psykiske erhvervssygdomme er ofte meget vanskelige at dokumentere/bevise konkret - fx hvis der har været tale om mobning uden vidner til stede og uden skriftlig dokumentation.

I de tilfælde, hvor belastningen kan sandsynliggøres, og der ikke er væsentlige konkurrerende faktorer til stede (fx voldsomme psykiske belastninger i privatlivet), må det være rimeligt, at man kan anerkende, at de psykiske skader er arbejdsrelaterede.

Offentligt ansatte rammes hårdt

Der er sket en stigning i antallet af anmeldte psykiske erhvervssygdomme fra 2003 til 2013. Psykiske erhvervssygdomme findes i langt højere grad i nogle brancher end i andre. Mere end halvdelen af alle anmeldte psykiske erhvervssygdomme findes således i følgende tre brancher: "Offentlig forvaltning og forsvar, social sikring", "Undervisning" og "Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger". Fællesnævneren for de tre brancher er, at der primært er tale om offentligt ansatte, og at mange af dem er personer, der leverer offentlig service med relationer til andre mennesker som en central del af arbejdet.

Psykiske erhvervssygdomme

  • Anmeldes som hovedregel af praktiserende læger, der har pligt til at anmelde, når de vurderer, at en persons sygdom er arbejdsbetinget.
  • Skal være opstået som følge af arbejdets særlige karakter, og bevisbyrden påhviler den skadesramte.
  • Ofte forekommende sygdomme er belastningsreaktioner, angst og depression.
  • Belastninger, der giver anledning til psykiske erhvervssygdomme, kan være vold, trusler, mobning og chikane, for høj arbejdsbelastning eller høje følelsesmæssige krav i arbejdet.
  • Årsagerne til psykiske erhvervssygdomme er ofte sammensatte og komplekse, og det kan være svært at afdække og dokumentere, at en konkret belastning er den udslagsgivende. Der mangler forskningsbaseret viden om sammenhænge mellem belastninger og sygdomme på området.