Eksperter og kommuner: Styrk forskning der virker i praksis

Der er brug for mere praksisrettet forskning, viser ny undersøgelse, der fremhæver ni gode eksempler. Kommuner efterlyser flere penge til relevant forskning i samarbejde med professionshøjskolerne. På døgninstitutionen Villaen i Kerteminde har et praksisforskningsprojekt styrket samarbejdet med forvaltning og skole. En succes, mener både institutionen og forskeren bag projektet, der undrer sig over, hvorfor forskning på professionshøjskolerne ikke prioriteres højere.

28.09.15
FTF analyse

Ved at inddrage eksempelvis lærere, pædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker og deres erfaringer i forskningsprojekter styrkes både resultater og relevans. Det konkluderer Damvad i en ny undersøgelse.

Desværre er der i dag mangel på praksisrettet forskning på flere områder, fx indenfor socialområdet, 0-6-års området og folkeskolen. Samtidig er der alt for meget forskning, som mangler den ekstra dimension, at den er let at omsætte til praksis på arbejdspladserne.

Det er et problem, for inddragelse af praktikere betyder meget for, om ny viden og forskning rent faktisk bliver taget i brug af de mennesker, der arbejder med området i hverdagen.

Hvis forskerne eksempelvis ikke kommer ud på skolerne og får involveret læreren og pædagogen og lytter til deres erfaringer og ideer, bliver det ofte svært at omsætte forskningsresultatet til virkeligheden på skolerne. Dermed får eleverne ikke gavn af den nye forskning.

Praktikere spiller også en central rolle som leverandører af viden fra praksis til forskning, konkluderer Damvad i rapporten, som kan læses her.

Vi har brug for forskning, der efterlader os med mere end bare teori. For vi kan gå på nok så mange kurser, men det er via praksisforskning, at vi bliver klogere

Birgit Hjelme, forstander på institutionen Villaen

Mangler penge og tid
Desuden er finansiering et problem, hvilket har fået LO og FTF til at foreslå politikerne at afsætte flere penge til forskning og udvikling på erhvervsakademier og professionshøjskoler.

De nuværende bevillinger på 326 mio. kr. til området er simpelthen utilstrækkelige. Der er skal afsættes en fast bevilling på finansloven på i alt 625 mio. kr., foreslår LO og FTF.

Kommuner: Der mangler ressourcer til forskning
I kommunerne er man enig med fagbevægelsen i, at der mangler penge til anvendt, praktisk forskning. Mette Borchsenius, der er konsulent i Børne & Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune, forklarer, at der i dag mangler ressourcer til forskning i førskoleområdet og skoleområdet.

”Det er en udfordring, at der mangler relevant dansk forskning. Det fører til, at viden hentes ind fra udlandet. Der er brug for at oversætte den nye viden, så det er muligt at overføre udenlandske erfaringer til en dansk kontekst,” siger Mette Borchsenius.

Der er brug for at forskning og praksis kommer tættere på hinanden, mener hun.

”Det er i dag en stor udfordring, at praktikerne mangler tid til at omsætte den ny viden til ny praksis der kan bruges i den konkrete arbejdssituation. Der skal lokalt investeres tid til at lære nye metoder at kende. De skal udvikles og det er ikke tilstrækkeligt med korte ad hoc introduktion til nye metoder. Der er brug for tid til at skabe mulighed for, at en ny metode kommer til at virke og vise resultater til gavn for eleverne. Praksis kan ikke ændres på et splitsekund,” forklarer Mette Borchsenius.

Det er samtidig vigtigt, at den studerende under uddannelsen lærer at udvikle sin praksis ved at afprøve ny viden.

”Det er derfor godt, når et forskningsprojekt involverer studerende, der tager nye erfaringer med sig ud i praksis på de arbejdspladser, hvor de kommer”.

Gode eksempler står i kø, men pengene mangler
Et konkret eksempel på et succesfuldt forsknings- og udviklingsprojekt, som foregår i tæt samspil mellem forskere og praktikere, er forskningsprojektet ”Tidlig Matematikindsats Til Marginalgrupper”. Projektet afdækker skolebørns ”matematikhuller”, og hvordan en målrettet indsats kan bringe børn på niveau i matematikundervisningen. Ved at satse på en tidlig indsats har skolerne, der har deltaget i pilotprojektet, fundet ud af, at det kan medføre færre specialklasser.

Projektet er flerårigt og er forankret på Professionshøjskolen Metropol i et samarbejde med DPU, Aarhus Universitet, og Egmontfonden, der har støttet med 4,8 mio. kr.

”Det her projekt havde været meget svært at gennemføre uden en privat partner, der ville medfinansiere det,” siger projektleder Pia Tonnesen, lektor ved Professionshøjskolen Metropol.

Den slags projekter skal vi have meget mere af, mener hovedorganisationen FTF, der har bedt Damvad gennemføre en undersøgelse af, hvordan man kan fremme og tilrettelægge praksisrelevant forskning og udvikling af høj kvalitet med fokus på inddragelse af praktikeres viden. Læs rapporten fra Damvad her

Man kan spørge sig selv, hvorfor en bachelorstuderende på et universitet skal have tyve gange mere til forskning end en bachelor på en professionshøjskole? Der er behov for ligestilling

Ida Schwartz, forsker på UC Lillebælt

”Vi har brug for forskning, der efterlader os med mere end bare teori”
På døgninstitutionen Villaen i Kerteminde har et praksisforskningsprojekt styrket samarbejdet med forvaltning og skole. En succes, mener både institutionen og forskeren bag projektet, der undrer sig over, hvorfor forskning på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne ikke prioriteres højere.

I starten var de ansatte på døgninstitutionen ”Villaen” i Kerteminde skeptiske.

”Jeg tænkte det var grænseoverskridende, at vi fik forskere til at gå og kigge på vores arbejde. Gad vide, hvad de ser?” siger Birgit Hjelme, som til daglig er forstander på institutionen, der tager sig af børn og unge bosat uden for eget hjem.

Nysgerrigheden og ønsket om at blive dygtigere overvandt imidlertid tvivlen, og sammen med et hold forskere og studerende fra University College Lillebælt (UCL) gik Villaens pædagoger i gang med at undersøge samspillet mellem døgninstitutionen, skoler, kommunen og fritidstilbud.

Projektet, Skolegang og fritidsliv for børn og unge bosat uden for eget hjem, blev en øjenåbner, forklarer Birgit Hjelme.

”Samarbejdet mellem vores pædagoger, forvaltningen og skolen er sindssygt vigtigt for vores børn. Det vidste forskerne, så de gik ind og talte med både børn, unge og voksne, så vi blev klogere på hinandens verdener, kom til at reflektere over vores hverdag og fik omsat den teoretiske viden til praksis,” siger hun og fortsætter:

”Vi har ændret praksis efterfølgende. I dag inviterer vi for eksempel skolen med til vores statusmøde”.

Forskningsprojektet har fulgt det tværprofessionelle arbejde med at understøtte skolegang og fritidsliv for børn og unge, der er bosat uden for eget hjem i to fynske kommuner. Forskernes fokus har været på hverdagens samarbejde mellem hjem, bosted og skole og kommunens koordinering af det tværprofessionelle samarbejde på tværs af forvaltningsområder.

Sammenhæng mellem teori og praksis
Forskningssamarbejdet mellem UCL og Villaen kaldes et praksisforskningsprojekt og indebærer, at forskerene undersøger problemstillinger i den professionelle praksis sammen med de professionelle - i det her tilfælde pædagogerne.

I Kerteminde undrer Birgit Hjelme sig over, at forskning ikke bliver prioriteret højere:

”Vi har brug for forskning, der efterlader os med mere end bare teori. For vi kan gå på nok så mange kurser, men det er faktisk via praksisforskning, at vi bliver klogere,” siger hun.

Ifølge forskningsleder Ida Schwartz er samarbejdet også en fordel for forskerne.

”Vi har som forskere fra professionshøjskoler en særlig interesse i at forske tæt på professionel praksis og forstå de sammensatte problemstillinger, professionelle arbejder med, og der har vi brug for professionelles viden om egen praksis,” siger hun.

Samtidig er mange forskere på professionshøjskoler selv professionelle, der har taget en forskeruddannelse.

”Vi forstår de vilkår, de professionelle driver professionerne på, fordi mange har en baggrund inden for faget. Det betragter jeg, som en styrke, selvom det ikke er en kvalifikation i sig selv,” siger hun.

Midler er nødvendige
Professionshøjskolerne og erhvervsakademierne har kun haft tilknyttet forskningsmidler i få år, og dermed har de kun haft kort tid til at opbygge forskningsmiljøer. Det er en udfordring, når politikerne skal overbevises om at sætte penge af. Men det gør ikke forskningsmidler mindre relevante, påpeger Ida Schwartz.

”Der er et stort forskningsmæssigt efterslæb inden for professionsforskning, og man kan spørge sig selv, hvorfor en bachelorstuderende på universitetet skal have tyve gange mere til forskning end en bachelor på en professionshøjskole? Der er behov for ligestilling,” siger hun.

I døgninstitutionen Villaen er Birgit Hjelme ikke i tvivl om, hvad flere forskningsmidler kunne betyde.

”Jeg har en drøm om af få praksisforskning tilknyttet fast, så vi kan få nogle nye sagsgange og give vores fag et løft,” siger hun.

Det mener FTF om forskning

FTF mener, at der er, at der er brug for at styrke den praksisrettede forskning.

Derfor er der brug for at erhvervsakademier og professionshøjskoler sikres en større og permanent bevilling på Finansloven. Den nuværende bevilling på 326 mio. kr. skal øges med mindst 300 mio. kr. og gøres permanent. Læs forslaget her

FTF mener, at arbejdspladserne skal have mere fokus på at lade medarbejdere og ledere aktivt deltage i forskning og udviklingsprojekter, og skabe gode rammebetingelser for det.

FTF mener, at viden fra forskning og udvikling skal ind i uddannelserne. Både i grunduddannelserne og i efter- og videreuddannelserne. Det er professionshøjskolerne, der i særlig grad har indsigt i praksis og samarbejder med praktikerne om nye løsninger.