Nedskæringer på uddannelse for 14 mia. kr. er ødelæggende for velfærdssamfundet

05.10.17
Bentes Blog
AF

Store demonstrationer mod regeringens nedskæringer på uddannelsesområdet d. 5. okt. Læs mere her: facebook.com/uddannelsesalliancen/

Regeringens omprioriteringsbidrag betyder uddannelsesbesparelser på mere end 14 mia. kr. Dertil kommer fald på ca. 10 pct. i taxametertaksterne alene på professionsbacheloruddannelserne. Det skriver jeg og Sana Mahin Doost.

Af Bente Sorgenfrey, formand for FTF og Sana Mahin Doost, talsperson for Uddannelsesalliancen

Som borgere i Danmark er vi stolte af det danske samfund, der på trods af sine fejl og mangler, altid har set uddannelse som en kerneværdi. Det er en kerneværdi, der i disse år sættes under pres, og det er skidt.

Vores samfund bygger nemlig på dygtige og kompetente medarbejdere, der bidrager til kvalitet og gode løsninger i de private virksomheder og i den offentlige sektor.

Vi har et velfærdssamfund, som danner grundlaget for et godt liv for borgerne og rammerne for, at virksomhederne kan have succes, fordi velfærdssamfundet sikrer trygge og stimulerende dagtilbud til de små, undervisning og uddannelse til børn, unge og voksne, omsorg for de svage og pleje af de syge.

Uddannelser på højt niveau er forudsætningen både for de private virksomheder og de offentlige institutioner. Det er gennem de stærke grunduddannelser og gennem efter- og videreuddannelse, at samfundet videreudvikles og fremtidssikres.

Alle ønsker sig den kvalitet, som bæres af dygtige fagprofessionelle.

Det gør vi bl.a. som borgere, brugere og pårørende, når vi sender vores børn i daginstitution eller skole, når vi er i kontakt med offentlige myndigheder, og når vi selv eller vores kære bliver ramt af sygdom. Det rimer rigtig dårligt med de konstante besparelser på uddannelser, som i disse år rammer alle dele af uddannelsessystemet.

14 mia. kr. mindre til uddannelse
Omprioriteringsbidrag på 2 pct. årligt i perioden 2016-2021 bliver til samlede besparelser på mere end 14 mia. kr. i hele uddannelsessystemet.

De besparelser står ikke alene. Tal fra Danske Professionshøjskoler viser, at nedskæringerne på 2 pct. lægger sig oven på et forudgående fald på ca. 10 pct. i taxametertaksterne til uddannelse af professionsbachelorer i perioden 2005-2015.

Fortsætter man politisk med at skære på uddannelsesområdet, vil det få store samfundsmæssige konsekvenser. På professionshøjskolerne arbejder ledere såvel som medarbejdere hver dag for at fastholde og udvikle kvaliteten og dermed levere dygtige og kompetente sygeplejersker, folkeskolelærer, pædagoger, socialrådgivere mv. til det øvrige samfund. Det fortsatte effektiviseringskrav, nu i form af omprioriteringsbidraget, sætter den ambition under pres.

Uddannelsesinstitutionerne har allerede reduceret i administration og supportfunktioner som bibliotek og studievejledning og omlagt undervisningen gennem øget digitalisering, større hold og grupper fremfor for individuel vejledning og færre valgfag.  

Kvalitetsuddannelser er forudsætningen for udviklingen af velfærdssamfundet og skaber muligheder for det enkelte menneske. Muligheder der presses og kompromitteres, når kvaliteten daler. 

Udsultede uddannelser giver ikke det løft af kvalitet i uddannelserne, som er nødvendigt for udviklingen af et samfund med sammenhæng og velfærd.

Finansministeriet vurderer i Økonomisk analyse af uddannelse og arbejdsmarked (2016), at uddannelse betaler sig – for den enkelte og for samfundet. Der er altså ikke engang en god økonomisk begrundelse for at spare på uddannelserne.

Regeringen bør indse, at uddannelseskvalitet er en god prioritering: At vi alle vinder, når vi uddanner dygtige mennesker, der kan bidrage til samfundet og skabe endnu bedre muligheder for næste generation. Uddannelsesnedskæringer på alle uddannelser gør altså os alle fattigere, og derfor bør de stoppes nu. 

Bragt i forkortet version i Information d.d.