Stort ukendskab til whistleblowing blandt ansatte

Fire ud af ti ansatte ved ikke, om der findes en whistleblowerordning på deres arbejdsplads, viser en undersøgelse fra FTF. Arbejdsgiverne har hovedansvaret for at udbrede kendskabet, mener FTF.

Det store ukendskab til whistleblowerordninger blandt ansatte bør få arbejdsgiverne til at gå i aktion med med oplysninger, mener FTF's formand Bente Sorgenfrey.

20.10.17
FTF analyse

Hele 38 procent af de ansatte ved ikke, om der på deres arbejdsplads findes en whistleblowerordning, hvor de anonymt kan videregive oplysninger om ulovligheder, grove fejl eller forsømmelser. Det viser en undersøgelse foretaget af hovedorganisationen FTF blandt ca. 4.600 ansatte på FTF-området.

Resten ved godt om de har en ordning: 49 procent svarer nej, og 13 procent svarer ja.

Alle offentlige arbejdspladser bør have en whistleblower-ordning

Hver 8. offentligt ansatte har haft mistanke om eller været vidne til grove fejl eller ulovligheder på jobbet.
Læs mere: FTF: Alle bør have en whistleblowerordning

Det store ukendskab bør få arbejdsgiverne til at gå i aktion, mener formand for FTF, Bente Sorgenfrey.

”Succesen med de her ordninger står og falder med, hvordan ledelsen får kommunikeret om dem på arbejdspladsen. Og har man en ordning, er det fx afgørende, at alle på arbejdspladsen kender forskel på alvorlige og mindre alvorlige forhold – for kun alvorlige forhold er omfattet af whistleblowerordning”, siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.

Tillidsfolk bakker op

Borgerrådgiver i Roskilde Kommune: Whistleblowing og MED-system går hånd i hånd.

Læs mere: Tillidsfolk bakker op om whistleblowing

Anonymitet er vigtig
Hun understreger, at whistleblowerordninger bør være anonyme.

”Anonymitet sikrer den enkelte bedst muligt mod negative og usaglige repressalier. FTF’s undersøgelser gennem årene viser, at de ansatte udviser en endda meget stor tilbageholdenhed ikke bare med at ytre sig, men også med at indberette og anmelde, fordi de frygter negative reaktioner fra deres arbejdsgiver”, siger Bente Sorgenfrey.

FTF-formanden understreger, at whistleblowing ikke kan stå alene; de er et godt supplement til de dialogveje, der allerede findes på arbejdspladsen som fx tillidsrepræsentanter og MED-system. 

”I sidste ende handler det om at sikre, at whistleblowing kan være med til at sikre kvaliteten i den offentlige sektor”, siger hun.

Usexet størrelse
Forsker ved RUC, Erik Mygin du Plessis, er ikke overrasket over det store ukendskab til ordningerne lokalt.

”Tallene viser, at whistleblowerordninger har en marginal plads i folks bevidsthed. Det er sådan noget kedeligt, usexet, lidt teknisk og bureaukratisk noget. Hvis ledelsen vil have opmærksomhed om sådan en ordning, er den nødt til at gøre en indsats for at kommunikere ud om det”, siger han.

Sådan bruger man en whisteblowerordning

De enkelte myndigheder og arbejdspladser udformer selv retningslinjerne for brug af ordningen.

Men der er visse hovedtræk. Et enigt ekspertudvalg under Justitsministeriet anbefaler i Betænkningen om offentligt ansattes ytringsfrihed og whisteblowing (2015), at whisteblowerordninger bruges sådan:

Det skal være alvorligt:

Oplysningerne, der kan indberettes, er generelt begrænset til at angå ulovligheder samt fejl og forsømmelser af en vis grovhed. Eksempelvis strafbare forhold og forhold, der indebærer fare for enkeltpersoners sundhed og sikkerhed, fare for miljøet, økonomisk kriminalitet mv. og tilfælde af omsorgssvigt.

Konkret vurdering:

De enkelte ordningernes afgrænsninger er ikke udtømmende, derfor må det i visse tilfælde konkret vurderes, om et forhold er tilstrækkeligt groft (fx hvis det gentages) til at være omfattet af den pågældende ordning.

Bagatelgrænse:

De fleste ordninger er desuden afgrænset ’nedad’, dvs. at de IKKE behandler oplysninger om fx enkeltstående fejl, brud på mindre personalevejledninger (fx vedr. beklædning, rygning, alkohol og brug af internettet) og konflikter mellem ansatte, herunder mobning.