Stop med at spille hasard med de unges uddannelser

Regeringens finanslovsudspil lægger op til at fortsætte den katastrofale sparepolitik på uddannelserne frem til 2022. Det er en farlig og uansvarlig vej at gå fremtiden i møde med. Det skriver jeg i Politiken i dag sammen med Lizette Risgaard og Lars Qvistgaard

31.10.18
Bentes Blog

Danmarks velstand og velfærd er baseret på årtiers politisk konsensus om, at vi som samfund investerer i næste generations uddannelse. Til glæde for de unge, men i allerhøjeste grad også for samfundet generelt, fordi vi ved, at uddannelse er en guldrandet samfundsinvestering. Alligevel fosser pengene i disse år ud af uddannelsessektoren. Det skriver jeg, Lizette Risgaard, formand for LO, samt Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne i Politiken i dag.

De årlige 2 pct. besparelser har siden 2016 udhulet budgetterne på erhvervsuddannelserne, gymnasieuddannelserne og de videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter. Og selvfølgelig koster det på uddannelsernes faglige kvalitet, når det såkaldte omprioriteringsbidrag år efter år akkumuleret bliver til milliardbesparelser i uddannelsessektoren.

Regeringen vælger med sit finanslovsudspil at fortsætte sin katastrofale sparepolitik frem til 2022. Derfor ser vi os nødsaget til meget højt med fælles stemme at råbe vagt i gevær. At spare på de unges uddannelser er en farlig helt forkert vej at gå, når det mest præcise vi kan sige om fremtiden, er, at den er foranderlig og uforudsigelig. Globaliseringens stigende krav til virksomhedernes konkurrenceevne med øget digitalisering og nye teknologier stiller nye krav til kompetencer.

Den samme udvikling ses i den offentlige sektor. Det er altså et grundvilkår på tværs af uddannelsesgrupper og erhvervssektorer, og derfor giver det ikke mening at skære på uddannelserne. Tværtimod er der behov for at investere i uddannelse og kompetenceudvikling.

Finansminister Kristian Jensen har tidligere udtalt, at det såkaldte omprioriteringsbidrag flytter offentlige kroner derhen hvor de anvendes bedst. Vi appellerer til regeringen om at overveje en ekstra gang, om ikke vores samfundskroner netop bedst bruges på de unges uddannelser? På at forbedre, i stedet for at forringe? På at sikre, at den kommende generation bliver bedre uddannet end den foregående - ikke ringere?

Vi kender alle betydningen af gode uddannelser. At vi har dygtige håndværkere, der kan deres fag, at studenten har de faglige forudsætninger for at kunne gennemføre en videregående uddannelse, at dimittenden fra en videregående uddannelse har kompetencerne til at bringe den nyeste viden ud i virksomheden og til at løse deres arbejdsopgaver i både det private og offentlige på højt fagligt niveau.

Men på tværs af uddannelsesinstitutioner ser vi konkrete kvalitetsfald som konsekvens af besparelserne i form af færre undervisere, større hold og mindre tid til feedback til elever og studerende. Elever og studerende får samlet set dårligere uddannelser og bliver mindre rustet til arbejdsmarkedet. På gymnasierne afskediges lærere så de der er tilbage, skal løbe hurtigere og har mindre tid til den enkelte elev. Flere gymnasier er nu tilmed lukningstruede.

I 2019 vil der være 4-5.000 kroner mindre per studerende i forhold til 2015. Det har uundgåeligt konsekvenser for undervisningen, fx større hold og mindre feedback og vejledning til studerende.

Formænd i FTF, LO og AC

På erhvervsuddannelserne betyder omprioriteringsbidraget besparelser på mere end 800 mio. kr. i 2019. Det betyder at der er over 5.000 kr. mindre pr. elev at drive uddannelse for. Konsekvensen er blandt andet samlæsning af klasser med forskellig faglighed, lærere der skal undervise flere klasser samtidig, forøgede klassekvotienter og nedslidt udstyr.

Tilsvarende skal erhvervsakademier og professionshøjskoler sikre uddannelsesudbud i hele Danmark, men har stadig færre penge at gøre det for. I 2019 vil der være 4-5.000 kr. mindre pr. studerende i forhold til 2015. Det har uundgåeligt konsekvenser for undervisningen, fx større hold og mindre feedback og vejledning til studerende. På de danske universiteter har man de sidste to år måtte sige farvel til 400 forskere, hvilket betyder svagere forskningsdækning af undervisningen, større hold og nedlæggelse af fag.

Vi spiller hasard med de unges fremtid. Men også vores egen, hvis vi ikke er indstillet på at investere i uddannelse så også de kommende generationer har kompetencer og fagligheder, der lever op til fremtidens stadig stigende kompetencekrav. Kære regering, stop de årlige 2 pct. besparelser på uddannelse NU. Vi har som samfund ikke råd til at lade være.