Regeringens måltal for konkurrenceudsættelse er planøkonomi i liberal forklædning

Det er en gammeldags tankgang, regeringen nu lægger for døren, hvor de vil tvinge det offentlige til at konkurrenceudsætte opgaver efter rigide måltal - frem for i første omgang at afvente to opklarende analyser af området.

Hjemmehjælp, rengøring, indkøb af hælpemidler til ældre, snerydning, drift af grønne områder, sundhedsordninger og anlægsprojekter er eksempler på udbud i det offentlige i dag. I stedet for at lade de offentlige og private parter afgøre, hvilke udbud der giver mening, ønsker Regeringen nu at opsætte rigide måltal for antallet af opgaver, der skal udbydes i det offentlige. Foto: Shutterstock

04.06.18
Bentes Blog

Regeringen ønsker med et nyt udspil at tvinge en øget konkurrenceudsættelse igennem i både kommuner, regioner og i staten gennem indførelse af måltal som skal definere, hvor stor en andel af de offentlige opgaver der skal i udbud. Der er tale om store stigninger i graden af konkurrenceudsættelse frem mod 2025.

Netop nu er den præcise udformning og opfyldelse af måltallene på forhandlingsbordet i forbindelse med økonomiforhandlingerne med kommuner og regioner for 2019.

At tvinge det offentlige til at sætte opgaver i konkurrence fratager dem muligheden for selv at vurdere, hvilke opgaver det ville være klogt at konkurrenceudsætte. Det er udtryk for en gammeldags planøkonomisk tænkning, og regeringen bør helt undlade at indføre måltallene.

Afvent analyser af udbud

At måltallene er et ideologisk projekt, understreges af, at Regeringen ikke ønsker at vente på resultaterne af to kommende analyser som ellers kunne kaste lys over området. Det drejer sig for det første om en analyse af, hvor meget det trækker på ressourcerne hos de offentlige ordregivere at udarbejde og administrere udbud. Og for det andet en analyse af potentialerne for yderligere konkurrenceudsættelse i det offentlige.

Hvis udbudspolitikken skal være styret af viden og evidens, så er det besynderligt at regeringen ønsker at indføre måltal for konkurrenceudsættelse inden vi har et klart billede af, hvor ressourcekrævende det er at skulle leve op til disse mål, og indenfor hvilke områder det ville være klogt at styrke konkurrenceudsættelsen.

Lad dem der er tæt på opgaven vurdere, hvad der er bedst

I FTF går vi naturligvis ind for et stærkt samarbejde mellem den offentlige og private sektor, da samspillet kan være en katalysator for nye innovative løsninger, eksporteventyr og en bedre service som kommer borgerne til gavn.

Men samarbejdet skal baseres på gensidig tillid og en vurdering fra både den offentlige og den private part af, at samarbejdet giver mening for begge parter.

Måltal for konkurrenceudsættelse er en helt forkert måde at stimulere et øget samarbejde mellem offentlige og private aktører. At tvinge det offentlige til at konkurrenceudsætte i øst og vest trækker vigtige ressourcer ud af systemet som i stedet kunne bruges til gensidigt fordelagtige samarbejder om innovation og udvikling.

Regeringens udspil indeholder en række gode forslag til at styrke og stimulere samarbejdet, men det er synd og skam, at det skal spændes for en ideologisk stridsvogn.