Regeringen skylder borgerne mindst 15 mia. kr. til velfærd

Finansminister Kristian Jensen lykkedes ikke med at narre borgerne, når han affærdiger oplevelsen af ringere velfærd og service som ren snak, skriver jeg blandt andet i Politiken i dag.

Blot for at følge med de flere ældre og børn skulle det offentlige forbrug være vokset med mindst 20 mia. kr. – ikke blot fem. Derfor er der god grund til protester fra borgere, der oplever ringere velfærd og service. (Foto: Shutterstock)

10.05.18
Bentes Blog

Den unge studerende, der får dårligere undervisning, og den hårdtarbejdende mor, der oplever de stressede pædagoger i sin datters børnehave, må som resten af befolkningen føle sig alvorligt talt ned til, når finansminister Kristian Jensen i Politiken (d. 7/5) affærdiger oplevelsen af ringere velfærd og service som ren snak. Jeg svarer ham derfor på udtalelser i dagens avis:

»En gang imellem hører man jo folk snakke om, at der hele tiden er nedskæringer i den offentlige sektor, men det er jo, fordi pengene flyttes til de områder, hvor behovene er størst«, siger ministeren.

Den slags omprioriteringer kender borgerne godt: Det er ofte blot et andet ord for nedskæringer i den offentlige velfærd, når eksempelvis uddannelsesstederne hvert år skal skære 2 % i budgettet trods flere elever og studerende. Det ved de unge. Det ved forældrene, de pårørende og de ældre borgere.

Når ministeren fremhæver, at det offentlige forbrug er vokset og er øget med cirka fem mia. kr. siden 2010, glemmer han at nævne, at der samtidig er kommet markant flere børn og ældre og dermed opgaver til. Derfor daler servicen, og det mærkes som nedskæringer i virkelighedens velfærd.

Protesterne er velbegrundede

At borgerne siden 2010 har oplevet ringere velfærd, skyldes især det stigende antal ældre og børn, der skal have ny medicin, hjælp og støtte. Blot for at følge med de flere ældre og børn skulle det offentlige forbrug være vokset med mindst 20 mia. kr. – ikke blot fem. Derfor er der god grund til protester fra borgere, der oplever ringere velfærd og service.

I 2025 vil der være cirka 260.000 flere småbørn under fem år og ældre over 70 år. Det tager regeringen ikke højde for, når den ønsker en vækst i det offentlige forbrug på kun ca. 0,3 procent frem til 2025. Det hænger bare ikke sammen!

Problemet forværres af, at regeringen ikke bare afsætter for lidt penge til det stigende antal borgere, men tilmed insisterer på nye spareøvelser. Det dokumenteres i nye beregninger fra AE-rådet på baggrund af tal fra Finansministeriet: Borgerne har de seneste syv år har oplevet et velfærdstab på mindst 15 mia. kr.

I det regnestykke er der ikke engang taget højde for, at der også skal afsættes midler til ny teknologi, produkter, fx ny medicin, for at den offentlige sektor kan følge med velstandsstigningen generelt i samfundet. Kommunernes Landsforening (KL) indledte tirsdag forhandlinger om en ny økonomiaftale med VLAK-regeringen om kommunernes økonomi for 2019.

Flere besparelser på vej

Kristian Jensen varmer i Politiken op til forhandlingerne med at varsle yderligere besparelser i velfærden i ”nogen tid” endnu. Alene næste år vil der være cirka 31.000 personer flere borgere i kommunerne. Det svarer ifølge KL til, at de årlige serviceudgifter stiger med mindst 1,3 mia. kr. bare i 2019. Dertil kommer øget pres på sundhedsudgifterne i regionerne med flere ældre.

Topøkonomer, vismænd og fagbevægelsen peger på, at der er brug for en vækst i det offentlige forbrug på mindst 1,1 % årligt frem til 2025 – alt andet vil medføre ringere service og velfærd. Effektiviseringer og mindre dokumentation kan ikke betaler den ekstra regninger, som vokser de kommende år. De flere borger fortjener en opdateret velfærd, ny medicin, teknologi, uddannelse og nok varme hænder.