Nyuddannede ledige er sikret trainee-forløb i 2019

Politisk aftale har sikret, at nyuddannede ledige inden for LO, FTF og AC-områderne kan få traineeforløb i hele 2019. Ordningen ville ellers være lukket ned d. 1. april 2019.

Christina Sørensen er en af mange, der har gode erfaringer med trainee-forløb - hun som nyuddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed. Find hele hendes historie i linket i denne artikel, hvor hun blandt andet fortæller "Da jeg startede i trainee-forløbet, blev jeg pludselig indkaldt til samtaler, når jeg søgte stillinger. Der kom simpelthen hul igennem, og pludselig havde jeg flere jobs på hånden." (Foto: Privat)

29.11.18
FTF nyhed

FTF, LO og AC har gennem mange år modtaget midler til trainee til nyuddannede ledige. Ordningen har hjulpet mange ind på arbejdsmarkedet, der kan være lukket for de nyuddannede, der mangler faglig erfaring inden for de relevante ansættelsesområder.

Finansieringen ville stoppe den 1. april 2019, hvis der ikke blev tilført flere midler i 2019. Dette er sket med en nyligt indgået politisk aftale om finansiering af trainee i resten af 2019.

Se tema om trainee-ordningen

 

Vi har samlet en del viden og nogle relevante fortællinger fra unge, der har været i trainee-forløb. se hele vores tema om trainee-ordningen. Læs bl.a. om nyuddannede Helena Hammer (billedet), der fik fast job efter trainee.

Formanden for FTF er tilfreds
”Det er meget glædeligt, at det er lykkes at finde pengene til at fortsætte trainee i 2019. I FTF har vi siden 2012 gennemført trainee-aktiviteter med 10 medlemsorganisationer og fem a-kasser, og resultaterne er meget lovende", siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF.

Hun uddyber:

"Vores undersøgelse i 2017 viser, at 56 procent af de 1.000 nyuddannede, der deltog i FTF's traineeordning, var i job efter blot tre måneder. Efter et år var jobprocenten oppe på 80. Der er derfor alt mulig grunde til at fortsætte ordningen, som skal evalueres i 2019. Jeg forventer selvfølgelig også, at evalueringen giver grundlag for at fortsætte ordningen efter 2019.”

FTF’s traineeprojekt har fokus på at hjælpe de nyuddannede, der ikke kommer i job med egen jobsøgning.

Vi skummer ikke bare fløden med traineeindsatsen, slår Bente Sorgenfrey videre fast:

Om trainee-ordningen

Ordningen blev vedtaget af Folketinget i 2012. Her kan en ledige dimittend tilbydes et relevant opkvalificeringsforløb/kursus, hvis det sker i kombination med eksempelvis virksomhedspraktik på dagpenge. Kurset finansieres af staten, og der er afsat 10.000 kr. til hver ledig dimittend. Den enkelte faglige organisation administrerer midlerne, og vejleder sammen med den relevante a-kasse om valg af relevant opkvalificering - i samarbejde med virksomheden. 

”Det er ikke alle nyuddannede, der kommer i job med egen jobsøgning. Arbejdsgiverne er kræsne og krævende, og der skal nogle gange en ekstra indsats til for at komme i job i det fag, man er uddannet til. Der er her vi sætter ind med trainee, som giver arbejdserfaringer og kompetencer. Det er uvurderligt for den enkeltes muligheder for job i dag", slutter hun.