Nordiske fagbevægelsers opråb: Ulighed gøder populismen

06.07.17
Bentes Blog
AF

G20-topmødet er en tiltrængt mulighed for at kigge mod den nordiske samfundsmodel. Vi er rige, lige og lykkelige, og det skyldes ikke mindst arbejdernes gode vilkår. Det skriver de nordiske fagbevægelser, bl.a. FTF, LO og Akademikerne, i en fælles kronik forud for G20 i Hamborg.

Af bl.a. Lizette Risgaard, Lars Qvistgaard og Bente Sorgenfrey. Formænd hos hhv. LO, Akademikerne og FTF

Sidste sommer skrev vi i den nordiske faglige sammenslutning flere debatindlæg, der blev bragt i de nordiske lande om, hvordan ”Norden er en vigtig stemme i G20”. Vores budskab var klart. Der er stor interesse for den nordiske model på den internationale scene.

Verdens øjne hviler på Norden, fordi vi har vist, at det ikke alene er muligt at kombinere økonomisk vækst og konkurrenceevne med omfattende velfærd og høj økonomisk lighed, men at det også er hensigtsmæssigt - både af sociale og samfundsøkonomiske årsager.

Vi argumenterer for, at de nordiske lande bør fylde mere i internationale fora som G20, så vi kan dele ud af vores erfaringer. Det er vores ansvar.

Vi bifalder derfor, at Angela Merkel og den tyske formandskab i G20 har inviteret Det Nordiske Ministerråds norske formandskab og den norske Statsminister Erna Solberg til at diskutere fremtidens udfordringer på topmødet i Hamburg 7.-8. juli med de 20 største økonomier i verden.

Vi får en stemme i G20 - ikke kun fordi vi er verdens tolvte største økonomi - men også fordi Norden er en foregangsregion for en bæredygtig økonomisk og social udvikling.

Økonomisk ulighed er en dårlig forretning
Emnet er højaktuelt - nu mere end nogensinde. Donald Trump regerer i Det Hvide Hus. For nylig, og knapt en uge efter fredsprojektet EU fejrede sit tresindstyvende år, anmodede Storbritannien om skilsmisse fra EU, og i Europa vokser populismen. Dette er dybt urovækkende.

Populismen opsplitter samfundet. Den hviler på et autoritært og protektionistisk ideologisk grundlag, og den står i kontrast til de progressive og liberale værdier, som demokratiet hviler på. Den åbne verden står i modsætning til de lukkede grænser.

En af de vigtigste årsager til den protektionisme og populisme, som Trump og Brexit er udtryk for, findes i den voksende økonomiske ulighed.

Ifølge en række undersøgelser, blandt andre foretaget af OECD, IMF og Verdensbanken, er dette en tendens, der siden 80'erne har betydet, at stadigt færre mennesker får en større andel af samfundets ressourcer.

Særligt er det den tiendedel, der har de højeste indkomster - og især den rigeste hundrededel – der har oplevet økonomisk fremgang, mens de resterende ni tiendedele har oplevet en faldende eller stagnerende realløn. Det er både forstemmende og sigende, at de otte rigeste personer i verden tilsammen råder over ligeså store økonomiske ressourcer som den fattigste halvdel af verdens befolkning.

Dette er i høj grad et resultat af den økonomiske politik, der siden 80'erne har medført øget deregulering, ændring af beskatning og beskæring af offentlige investeringer - ofte på opfordring af OECD, IMF og Verdensbanken. Samtidig har en udvandet social dialog, mindre global faglig indflydelse på den enkelte arbejdsplads og på fordelingspolitikken på nationalt, europæisk og globalt plan bidraget til øget ulighed.

Hertil skal lægges de udfordringer, der følger med globaliseringen. Manglende omstilling og den digitale revolution, hvor flere og flere på arbejdsmarkedet har atypisk arbejde med ansættelsesvilkår, som indimellem lader meget tilbage at ønske med hensyn til rimelige og ordnede lønforhold, godt arbejdsmiljø, social sikring, ferie og uddannelse.

Men der er lys for enden af tunellen. OECD, IMF og Verdensbanken har ændret kurs, og den globale dagsorden er åben for forslag.

I tillæg til de indlysende skadevirkninger på den sociale sammenhængskraft har det vist sig, at den økonomiske ulighed og manglende ligestilling bremser væksten og vanskeliggør genrejsning efter lavkonjunkturer. Det er simpelthen en dårlig forretning, og det er på denne baggrund, at behovet for en kollektiv løndannelse har været diskuteret i de seneste to år i en G20-kontekst.

Seks erfaringer skal viderebringes ved G20-topmødet
Selv i de nordiske lande er der på visse områder en hastigt stigende ulighed. Men i forhold til andre vestlige lande betragtes vore samfund stadig som nogle af de mest lige i verden - og de lykkeligste.

Det er denne formåen - evnen til at kombinere høj social og økonomisk lighed med et højt niveau af konkurrenceevne og produktivitet, som verden gerne vil vide mere om. Eller som OECD’s Vicedirektør for Beskæftigelse og Arbejdsmarked, Mark Pearson, har udtrykt det:

"Uanset om man ser på arbejdsløshed, beskæftigelse, indkomst, lighed, social sikring eller kvaliteten af arbejdsmiljøet, så ligger de nordiske lande - især Norge og Danmark - i toppen af de internationale ranglister.

Det betyder, at mange andre lande skæver til de nordiske lande og undersøger, om den nordiske model er den bedste løsning til at opfylde deres politiske målsætninger for arbejdsmarkedet".

Vi mener, at de nordiske lande bør tage imod det internationale samfunds udstrakte hånd, påvirke den globale dagsorden og gå forrest hen mod en mere åben verden med en mere ligelig fordeling af økonomiske muligheder – både af sociale og økonomiske årsager.

Når Nordisk Ministerråd, anført af Norges formandskab, deltager i G20-topmødet i Hamburg, er det vigtigt, at Statsminister Erna Solberg taler med en fælles nordisk stemme og giver disse seks nordiske erfaringer særlig høj prioritet:

  • Fremme organisering, social dialog og samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter - ikke mindst i EU, men også på nationalt, nordisk og globalt plan.
  • Norden er konkurrencedygtig og har en høj grad af økonomisk lighed, blandt andet fordi vi har et velorganiseret arbejdsmarked, der er kendetegnet ved jævnbyrdighed mellem parterne.
  • Nedbringe arbejdsløsheden gennem en fælles, offentlig investeringsstrategi for G20-landene, der bryder med den lave vækst.
  • Fremme ligestilling og høj beskæftigelse gennem en veludbygget familiepolitik, generelle velfærdssystemer med indkomstreguleret social sikring, lige løn for arbejde af samme værdi samt uddannelse og kompetenceudvikling.
  • Investere i uddannelse, kompetenceudvikling og livslang læring for alle. Den universelle uddannelses evne til social udligning er en af forudsætningerne for et egalitært samfund, hvor alle får de samme muligheder. Viden er også en garant for det demokratiske samfund.
  • Vedtage fælles foranstaltninger for at fremme integrationen af migranter og flygtninge i modtagerlandene ved at fremme gode ansættelsesvilkår og social beskyttelse, livslang læring og uddannelse af høj kvalitet - fra børnehave til universitet og højskole.
  • Håndtere de udfordringer, der opstår pga. nye forretningsmodeller i den digitale økonomi, herunder konkurrence, investeringer og beskatning, og garantere arbejdstagerrettigheder samt trygge og ordnede ansættelsesforhold i den digitale økonomi.

Indlægget bliver bragt i ét medie i hvert nordisk land 6. juli, blandt andet hos Svenska Dagbladet i Sverige og Fréttablaðið i Island og Altinget.dk i Danmark d.d.. Fagforeningsledere i de respektive lande står bag kronikken. I Danmark har formænd for de tre hovedorganisationer skrevet under på indlægget: Lizette Risgaard, Lars Qvistgaard og Bente Sorgenfrey. Formænd hos hhv. LO, Akademikerne og FTF.